Med en vinterhave i defensiven mod ukrudt og forfald, et svensk kurhotel ved en spejlblank fjord og en alpedal i den konservative rejsekanon ønsker redaktionen læserne en god jul og et lykkebringende nyt år. Savoir-vivre vender tilbage i 2026 med flere anbefalinger udi livskundskab. – Redaktionen
Oplevelse: Vinterhaven
At gøre haven vinterklar er mere en oplevelse end en videnskab, og måske mere en nødvendighed end en oplevelse. Det er et slags præventivt angreb på den kaosmagt, der er ukrudtet, der vil spire frem til foråret. Således ifører man sig arbejdsbukser og sweater og går i gang, forvisset om at man gør en civilisatorisk gerning.
Det afgørende er naturligvis at fjerne ukrudtet. I år har det gode vejr fået det til at vokse helt ind i november med en frækhed, der kan overraske selv den desillusionerende haveejer. Hvad bilder det sig ind? Sommerens havekamp er en slags kunst, hvor man skal have ting til at gro. Det har med skønhed at gøre. Vinterens er praktik. Alt det, der skal gro, gror ikke, og kun det, der ikke må gro, vil gro. Men det skal hakkes og luges væk og lægges i sække og så skal også sækkene væk.
Dertil kommer beskæringen. Det er stauderne, der står og visner i sig selv. Det kan de for så vidt godt, men det ser bedst ud at få dem væk. Så har det altså alligevel lidt med skønhed at gøre. Men her som afværgeforanstaltning. Sommerhaven er at gøre sig attraktiv før man går i byen. Vinterhaven er creme mod rynker, så man ikke bliver alt for grim. Nej en oplevelse er det ikke, men forfaldet er ingen undskyldning for at hvile på laurbærrene.
C.S.
Gastronomi: Restaurang VASS, Brastad
En krydshenvisning til rejsemålene fra denne spalte generer næppe nogen. Med udsigt over en ofte spejlblank Gullmarn, i læ af skoven, befinder ovennævnte restaurant sig. Her serveres en velvalgt menu med det bedste fra det svenske køkken.
Nærværende skribent var så heldig, at han han havde flere dages lejlighed til at gennemprøve spisekortet, da restauranten drives i tilknytning til et pragtfuldt kurhotel.
Ved restauranten serveres eksempelvis herlig elgtatar til forret. Bedst af forretterne er dog en usædvanlig delikat kombination af kantareller à la crème på sødt brød, suppleret med en portion heltrogn, tilmed den vistnok ægte vare fra Kalix. Til hovedret enten en fin servering fjeldørred eller udsøgt tilberedt vildt, denne gang fra New Zealand. Landets øl er fortræffeligt, ufiltreret Mariestad fra fad er bedst. På grund af de valutariske forhold, så slipper man endog billigere end hjemme, selv på den front.
Det er svært ikke at bemærke, at betjeningen er velopdragen, venlig og effektiv. Selv de unge mennesker. Alt holdes også propert – forladte borde henstår ikke, men klargøres, også for syns skyld. Her er mere ordentligt end i Klods Hans’ hjemland. Visse ansatte taler dog hverken svensk eller skandinavisk, men det er jo som herhjemme.
A.O.
Rejsemål: Østrig
I den konservative rejsekanon må Sydtyskland og Østrig ligge helt i toppen. Kører man, kan man standse i Bayreuth, hvor besøg på Wagners gravplads, en spadseretur i den bagvedliggende park og en portion schweinshaxe på nærmeste brauhaus ligger inden for komfortabel gåafstand. I München finder man flere af kontinentets bedste kunstmuseer, og styrer man uden om de største indkøbsgader, undgår man også det lejlighedsvise generiske storbypræg.
Længere mod syd, i Østrig, kan man kombinere det bedste af alpelivet og Sydtyskland: Vandreture i alpesolen og solide måltider på pensionater nede i dalen. I dalbyen ligger butikker med tilgiveligt turistede souvenirs, solgt ud af træhytter med spraglede blomsterkasser. Alt ser endnu uforandret ud.
R.P.
