Historiker, cand.mag. Benjamin Tvede os med ind i den politiske kultur blandt danske godsejere i slutningen af 1800-tallet. Ved at fortælle historien om jagtkulturen på godserne belyser artiklen, hvordan godsejerne har skabt og anvendt magt og politisk indflydelse gennem uformelle netværk og derigennem formet politik i slutningen af 1800-tallet. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique her.
Godsadelen har historisk set altid været forbundet med en elitær og hierarkisk placering i samfundet, der har sikret dem særlige privilegier samt standsmæssige forpligtigelser over for kongen, Danmark og den øvrige befolkning.
Adelen og godsejerne har som samfundsgruppe haft tætte bånd med hinanden og ikke mindst også en tæt forbindelse til kongehuset. Dette har gjort sig gældende både politisk og socialt. For at forstå denne historiske forbindelse, og hvilke fordele disse relationer har ført med sig, ønsker jeg med denne artikel at fremhæve nogle eksempler på, hvordan sociale bånd har haft betydning for adelens og godsejernes magtpolitiske forhold og indflydelse i perioden fra Grundlovens indførelse i 1849 og frem til lensafløsningsloven i 1919.
Omdrejningspunktet for undersøgelsen er forbindelsen mellem herregårdsjagterne og godsejernes sociale og politiske netværk. Herregårdene, som er placeret rundt om i det danske landskab, har op gennem historien været centrale for godsejernes liv og virke.
Herregårdene var ikke blot et hjem, men fungerede også som centrum for mange lokalsamfund med udgangspunkt i både det kulturelle og politiske liv på landet. Herudover var herregårdene også et økonomisk og erhvervsmæssigt omdrejningspunkt med arbejdspladser, der beskæftigede mange mennesker med bl.a. landbrug, tjenestehold og håndværk.
Adelen og godsejerne havde stor indflydelse på lokalsamfundenes virke, og helt naturligt i forhold til samfundets sociale rangorden havde de også en repræsentativ rolle politisk. En rolle, der med enevældens ophævelse og demokratiets indførelse blev udfordret.
Dette gjorde den bl.a. af en voksende borgerliggørelse blandt elitære positioner, både politisk, men også i de sociale rum, hvor adelen og godsejerne dominerede. Denne udfordring, som godsejerne stod overfor, gav dem kun mere blod på tanden i forhold til at kæmpe for deres position i samfundet. Senere i artiklen fremhæves blandt andet den reviderede Grundlov som et klart eksempel, hvor godsejerne manifesterede deres politiske magt og indflydelse i samfundet, og en anden ting var fx konseilspræsident J.B.S. Estrups provisoriske finanslove, der holdt Venstre uden for indflydelse.
I forhold til den lokale indflydelse, så gives der senere i artiklen et eksempel fra Knuthenborg, der viser, hvordan et lokalt og politisk netværk dyrkes gennem jagterne. Dette var bare enkelte eksempler på, hvordan godsejernes politiske indflydelse udspillede sig, samt hvordan de formåede at fastholde magten, selvom deres magtposition blev udfordret i den sidste halvdel af 1800-tallet.
Sideløbende med det politiske liv brugte godsejerne tiden på sociale og kulturelle adspredelser. Jagten var en af de sportsformer og privilegier, man historisk havde forbundet med adelen og godsejerne.
De havde den primære ret til at drive jagt, da det var dem, der havde jagtretten på og omkring deres godser. Jagt har været tæt forbundet med menneskets natur siden jægerstenalderen, og jagten har haft stor betydning for menneskers overlevelse i forbindelse med anskaffelsen af føde. Dog skete der en udvikling op gennem historien, der gjorde, at jagten blandt de højerestående samfundsklasser i udbredt grad blev anvendt som en sport, der blev dyrket med det formål at skabe et rum til fornøjelse og med mulighed for at dyrke et netværk gennem socialisering med ligesindede, og på mange måder blev jagten synonym med godsejernes identitet.
Herregårdene og herregårdsjagterne var derfor centrale arenaer for adelens og godsejernes sociale adspredelser. Senere i artiklen gives der eksempler på, hvordan dette sociale liv blev koblet sammen med det politiske. I kommende afsnit vil der blive redegjort for nogle af de store politiske begivenheder, der fyldte i perioden fra 1849 og frem til 1919 på den politiske scene, og som havde en særlig betydning for adelens og godsejernes nye rolle og position efter enevældens fald.
Det politiske landskab i Danmark fra 1849 til 1919
Grundlovens indførelse i 1849 åbnede døren til en ny politisk æra, hvor godsejerne, borgerskabet og bønderne i Rigsdagen kæmpede om regeringsmagten og lovgivningen.
Det enevældige system, der før 1849 sikrede adelen særlige privilegier i forhold til samfundets rangorden, gjorde sig ikke længere gældende, og adelens og godsejernes magtpolitiske position i samfundet blev ændret. Danmarks nye parlament, Rigsdagen, blev her sat med to kamre, Landstinget og Folketinget, med inspiration fra England, hvor man også har et over- og underhus.
Rigsdagen bestod i de første årtier ikke af egentlige partier, men af grupperinger, der dannede et politisk spektrum fra et aristokratisk højre med konservative godsejere og borgere mod et liberalt funderet venstre. Med tiden voksede andelen af borgerlige godsejere internt i den konservative gruppe, hvilket tegnede et billede af den nye generation af godsejere og politikere, der dominerede dansk politik i midten af 1860’erne.
Det var bl.a. denne generation af godsejere, der stod bag revideringen af Grundloven, der fandt sted i 1866. Opdeling mellem højre og venstre dannede senere grundlaget for navngivningen af de to partier, der skulle blive de dominerende i Rigsdagen.3 Disse to politiske modpoler skabte også den politiske magt- og forfatningskamp, der spidsede til i kølvandet på de to slesvigske krige og fik stor betydning for magtfordelingen i Rigsdagen.
Vil du læse resten. Tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster kun 199 kr. Vi sender direkte til din postkasse.
