Vi er stolte af Årsskriftet Critique. Det står ikke skrevet noget sted, at Danmark skal have noget så snævert som et tidsskrift, der er helliget den borgerlige idé-, kultur- og samfundsdebat på højt niveau.
Det står ikke skrevet noget sted, at der nødvendigvis er læsere til den slags, og det står slet ikke skrevet, at der er nogen, der vil lave det. Men her står vi altså – og vi står endnu.
Nu kan vi løfte sløret for indholdet af Årsskriftet Critique 2024. Som abonnent på Årsskriftet får du det automatisk tilsendt til din adresse. Hvis du ikke er abonnent, så gør os den STORE tjeneste at blive det. Det er kun takket være vores betalende abonnenter, at vi overhovedet eksisterer. Du kan tegne abonnement her.
Men nok om alt det. Her er en kort tour de force gennem årets udgave. Et tema i årets nummer er historie. Og her kommer vi langt omkring. Cand.mag. og historiker Mathias Kobberrød skriver om Tamil-sagen og rigsretten som institution i en artikel med både historiske og aktuelle implikationer.
Redaktør, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen tager os med til de amerikanske sydstater og kaster et kritisk blik på deres konservative tradition, der længe indebar et forsvar for slaveriet, og så skriver cand.mag. i historie Benjamin Tvede om den politiske kultur blandt danske godsejere i slutningen af 1800-tallet.
Men det handler ikke kun om konservatismens indre liv. Historiker Martin Grunz skriver om Erhard Jacobsen og den højre-socialdemokratiske position, som han udgik fra. Og så tager rådmand i Frederiksberg, Nikolaj Bøgh, os med ned i velfærdsstatens borgerlige rødder.
Vi har vist aldrig haft et nummer med så meget historie.
Det er vi begejstrede for. Det håber vi også, at I er. Og i modsat fald, at I kan tilgive os vores begejstring.
Et andet tema i årets nummer er dannelse og uddannelsespolitik i forlængelse af vores store konference på Aarhus Universitet sidste år om netop det. Litteraturhistoriker, ph.d. Nils Gunder Hansen skriver om universitetets udvikling i de to perioder, han har været tilknyttet det. Og seniorrådgiver i Tænketanken Prospekt, ph.d. Thomas Aastrup Rømer leverer en kraftig og passioneret kritik af konkurrencestatens universitet.
Med litteraturhistoriker og dr.phil. Marianne Stidsen bevæger vi os fra universitetet ud i samfundet – eller rettere ud i samspillet mellem de to. For hun giver en kritisk skildring af woke-ideologien og dens forbindelse ikke blot til kulturmarxismen, men også til liberalismen.
Dr.scient. og seniorforsker emeritus Hans Meltofte har bidraget med en solid skildring af verden fra et biologisk standpunkt med en artikel, som også er et opråb til samfunds- og humanvidenskaberne, der glemmer, at mennesket også er natur.
Og så har vores faste skribent og europapolitiske husekspert, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, skrevet en artikel om, hvordan EU’s institutioner har det med at undergrave institutionens egen legitimitet.
Afslutningsvis har Christopher Mark Sørensen, cand.mag. i filosofi og efterskolelærer, skrevet en tankevækkende artikel om den moderne kulturs forhold til det hellige – som jo i virkeligheden er vores manglende forhold til det hellige.
Dette er blot en ultra-kort indføring i Årsskriftet Critique 2025. Der kommer mere senere. Men vi håber, at I vil tegne abonnement allerede nu. Hvis man i forvejen er abonnent, behøver man ikke gentegne.
Prisen er i øvrigt 199 kr. én gang om året. Det er alt for billigt, men så god er verden nogle gange. Bestil her.
