Årsskriftet Critique er Danmarks førende tidsskrift for borgerlig idédebat. I traditionen for tidsskriftet Critique fra 1964 har vi siden 2008 skabt et forum fra og om den borgerlige, og særligt den konservative, idé- og samfundsdebat. Abonnement koster 199 kr. og kan bestilles her. Vi forventer at Årsskriftet Critique udkommer ultimo oktober. Det sendes direkte til abonnenter.
I dette nummer af Årsskriftet Critique forsøger vi både at omfavne debatten om den åndelige oprustning og vores kulturelle og politiske fællesskab, men bringer også en række artikler til almindelig åndelig opbygning.
Vi indleder tidsskriftet med to artikler, der tager fat om den åndelige oprustning. Professor, ph.d. Bent Meier Sørensens »Avantgardens historieløse posthumanisme« peger på, hvordan en ideologisk grænseløshed koloniserede dansk åndsliv i den epoke, vi nu har lagt bag os. Med den er vi endt i en posthumanisme, som det er den åndelige oprustnings opgave at gøre op med.
Professor emeritus, dr.phil. Per Øhrgaard går i sin artikel »Hvorfor det nationale er en del af problemet – og kun en meget lille del af løsningen« kritisk til værks over for dagsordenen om åndelig oprustning, for så vidt at denne indebærer en bevægelse mod det nationale. For det er slet ikke muligt at vende tilbage – og ønsker vi overhovedet at vende tilbage til det, Øhrgaard kalder »nationalromantikkens driftsherredømme«?
2001 var som nævnt også politisk et vendepunkt. Dette markerer vi i dette nummer af Årsskriftet Critique med tre artikler, der tager det borgerlige Danmark op til overvejelse. Vi starter med historiker, cand.mag. Mathias Kobberrøds »Det lille systemskifte 2001«, hvor han ser tilbage på det borgerlige Danmark, der tog form for 25 år siden, og undersøger, hvorvidt vi kan forstå de borgerlige partiers senere udvikling i lyset af systemskiftets arv.
Lektor emeritus, cand.mag. Jørn Loftager peger i sin artikel »Borgerlighed med Marx in mente« på, hvorfor det borgerlige Danmark bør være langt mere kritisk mod markedet og meritokratiet, end tilfældet er. Der er behov for et borgerligt opgør med neoliberalismen, og derfor kan borgerlige lære meget af Karl Marx i den forstand, at der her findes en tænkning, der netop adresserer markedet som udfordring for en borgerlig orden.
Ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt Morten Jarlbæk dykker ned i et andet aspekt af den borgerlige politik, idet han i »Den borgerlige EU-skepsis« fremlægger en analyse af den borgerlige kritik af den måde, EU fungerer på. Denne kritik har fået trange vilkår, og det netop i en tid, hvor den på grund af det europæiske samarbejdes voksende betydning er mere aktuel end længe.
Fra borgerlighed bevæger vi os til et tema om ånd og form. Med førsteamanuensis, ph.d. Rasmus Vangshardts »Vilje til form« tages der fat på det fænomen, som teologen K.E. Løgstrup har kaldt formløshedens tyranni, som vi kun kender alt for godt fra vores daglighed. Gennem en læsning af bl.a. Thomas Mann finder Vangshardt i litteraturen en vilje til form, der ikke alene i litteraturen tjener til en modsigelse af formløsheden, men også kan fremme stræben efter form i vores egne aktuelle liv.
En sådan form kan være fortællingen. Og denne tager redaktør, ph.d. og tiltrædende højskoleforstander ved Jaruplund Højskole i Sydslesvig Christian Egander Skov op i sin artikel »Ånden i alt. Alt i ånden«, hvor han med udgangspunkt i åndsbegrebet, som det fremtræder hos den tyske romantiker og filosof Schelling, overvejer historien og fortællingen som nødvendig forudsætning for at give tilværelsen form og betydning.
Det er imidlertid en udbredt erfaring for det senmoderne samfunds kohorter af såkaldte vidensarbejdere, at særligt de former, som har opretholdt arbejde og fritid som adskilte sfærer, er brudt sammen. Dette skildrer museumsdirektør, cand.mag. David Holt Olsen i »Den hobbyløse vidensarbejder«, hvor han går i dybden med de enorme forskydninger i vores liv, der er opstået som følge af overgangen fra industri- til videnssamfund.
Også i konkrete institutioner debatteres i disse år spørgsmålet om former og formål. Sognepræst, cand.theol. Katrine Winkel Holm skriver i »På vej til et trosskifte i folkekirken?« om og fra den ophedede debat inden for folkekirken om revisionen af dåbsritualet. Tilhængere af en reform hævder, at det er nødvendigt at modernisere ritualet, så kirken er i øjenhøjde med tiden, mens modstanderne peger på, at der lægges op til ændringer, der rykker ved noget fundamentalt i den kristne teologi.
Skolen og pædagogikken er præget af lignende debatter. Igennem mange år er der sket en psykologisering af skolevæsenet, som ikke mindst knytter sig til begrebet relationskompetence. Denne psykologisering har i vidt omfang fortrængt pædagogikkens normative dimension med vægt på bl.a. opdragelse og autoritet. Dette undersøger lektor ved DPU, ph.d. Frederik Pio i artiklen »Krystalbørn i ingenmandsland«.
Vi lukker denne udgave af Årsskriftet Critique med redaktør, ph.d. og seniorforsker Jens Lei Wendel-Hansens »‘Det er en absurd diskussion’ – Trumps aspirationer om at overtage Grønland«, der tager os helt ind i sagens kerne vedrørende debatten om Grønlands forhold til Danmark og til USA.
Det er for et dansk udgangspunkt jo ikke mindst denne uro i Arktis, som har rokket ved vores tro på den geopolitiske stabilitet. Og på den måde slutter Årsskriftet Critique ved den samme usikkerhed og alvor, der har fremkaldt dagsordenen om åndelig oprustning.
