Årsskriftet Critique 2021: udkommer snart!

Årsskriftet Critique 2021 er færdigkompileret og ved at blive opsat. Herefter sendes det i trykken. Vi bringer dette uddrag fra forordet, så I kan læse, hvad Årsskriftet Critique 2021 bringer. Årsskriftet er typisk mellem 150 og 200 sider. Det koster 199 kr. i abonnement. I kan bestille her. Det håber vi, at I gør.


Efterår. Dette er ikke blot en karakteristik af årstiden. For måske indrammer dette
efterhele året. Vi er kommet på den anden side af så meget. I vores dagligdag føler vi vel stærkest, at Corona-restriktionerne er veget til fordel for noget, vi tilnærmelsesvist tør betegne som normalitet. Men det netop overståede hænger ved. Man kan vriste sig fri af hængedyndet, men det lader sig ane på fodtøjet bagefter.

Og hvis vi bare en stund skal blive ved Coronaen, står vi nu dér, hvor efterskælvet sætter ind. De internationale markeder har flaskehalsproblemer. De hjemlige også. Det er hverken til at få håndværkere eller materialer. Ja, selv papirmangel er blevet en realitet. For slet ikke at tale om energi. 

Hvad vil der ske med fødevarepriser og andet basalt? Herhjemme betyder det ikke så meget, men ude i verden er det kravet om brød, snarere end kravet om frihed, der får de store omvæltninger til at sætte ind. Er det den eftertid, vi går ind i? 

Det normale er ikke slet så normalt, som vi huskede det. Vi er efter. Vi kan aldrig komme før 

Fra redaktionens side havde vi egentlig ikke planlagt et tema for Årsskriftet Critique 2021, men da artiklerne indløb, stod det nu alligevel klart, at mange af dem forholdt sig til dette efter. Og hvordan kunne det være anderledes. Årsskriftet Critique er nok både akademisk og intellektuelt, men det er skrevet i og fra livet selv, derfor er det også naturligt, at man hører efterklangen på bladets sider netop i år.  

Og således indleder vi årets nummer med filosof, cand.pæd. Brian Degn Mårtenssons artikel Efter Woke. Selvom vor tids sekulærreligiøse vækkelse går længere tilbage end 2021, så er det netop nu, fænomenet er brudt igennem. Forskere har, skriver Brian Degn Mårtensson fundet ud af, at ”alt, der ikke kommer fra de frelste undertrykkelsesbevidste akademiske miljøer er reelt udtryk for undertrykkelse.” Og så er der jo nok at tage fat på.  

En anden ting vi kom på den anden side af siden sidste nummer af Årsskriftet Critique er Donald Trumps præsidentskab, der endte i stormen på Capitol, et lavpunkt i nyere amerikansk historie. Ph.d. og litterat Kasper Støvring overvejer i Efter Trump, hvad konservative kan – eller mere præcist må – lære af Trump. Den højrepopulisme, Trump var udtryk for, anviste nemlig både veje og vildveje. 

Det samme kan vi med politolog, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersens artikel Efter Brexit sige om Storbritanniens erfaringer med at bryde med EU. Artiklen udgør et nøgternt og meget nuanceret korrektiv til en debat, der har det med at slå over i absolutter. Det viser sig, at spørgsmålet om Brexits betydning er en hel del vanskeligere at vurdere, end både tilhængere og modstandere har villet indrømme. 

Noget andet, der er sket, og som stadig i høj grad er ved at ske, er det kinesiske regimes maskefald. Kina fremtræder stadig mere entydigt som en modstander af Vesten, den store geopolitiske udfordring. I ly af Corona knuste regimet resterne af Hong Kongs demokrati. Stud.scient.pol. Anders Storgaard, der er fhv. landsformand for Konservativ Ungdom, medstifter af Kinakritisk selskab og som spillede en hovedrolle i dissidenten Ted Hueis flugt fra kommunistregimets klør, giver i sin artikel Efter Hong Kong sin vurdering af den kamp, vi ifølge ham står overfor. 

Dermed er årets efter-tema afsluttet, selvom en mere opportunistisk redaktion måske kunne have foreslået titlen ”Efter Sverige” til redaktør og historiker Anders Orris’ artikel Fra foregangsland til skræk og advarsel om vor svenske brødres deroute over de seneste mange år, i takt med landets idealistiske favntag med multikulturalismen. Men Sveriges fald handler ifølge Anders Orris ikke alene om indvandring, men nok så meget om de sociale og kulturelle udviklingslinjer, der ledte til den svenske virkelighed anno 2021. 

Herefter bringer vi tre artikler, hvis udgangspunkt er ideologi, ideologikritik og ideologihistorie. Politolog, højskolelærer og ph.d. Søren Hviid Pedersen undersøger i sin artikel Konservatismen er svaret på Værens kald en position, han kalder Bosteds-konservatisme. Det er en konservatisme, der inspireret af Heidegger vender ryggen til liberalismen og i stedet søger mod Væren og folkelighed samt forbinder sig med det grundtvigske.  

Modoplysningen forbinder sig imidlertid ikke alene med konservative positioner. Cand.soc. Frederik Thomsen karakteriserer i artikel Ufornuftens tiltrækning en linje, der går tilbage til modoplysningen og gennem den tyske romantik og senere Heidegger og Nietzsche binder ”en bredspektret palet af religiøse rebeller, nationalister og postmoderne venstrefløjsaktivister sammen i et indædt forsvar for det ’autentiske’ og ’lokale’”.

Historiker, dr.phil. Michael Böss, der senest skabte debat med sin bog Liberalismens vildfarelsebehandler i Årsskriftet Critique liberalismens udvikling til det, han beskriver som en ”livsstilsliberalisme”. I sin artikel Mellem Mill og Burke anviser han desuden, hvordan vi i dag kan lære af Edmund Burkes erkendelse af betydningen af fællesskab og tradition, uden hvilke mennesket står i en ”eksistentiel og social tomhed, rodløshed og utryghed”. Den moderne dansker ønsker hverken ren liberalisme eller ren traditionalisme, men ønsker at befinde sig et sted mellem liberalisme og konservatisme, mellem Mill og Burke. 

Historiker, dr.phil. Jon A.P. Gissel arbejder aktuelt på et stort værk om kirkelig og kristelig konservatisme i slutningen af 1800-tallet. Hans artikel til Årsskriftet Critique Holdning og nuancer i 1800-tallets danske Kulturkamp fremhæver i den forbindelse fire centrale personer og positioner i 1800-tallets kulturkamp om kristendommen: Harald Westergaard, Harald Rasmussen, Niels Neergaard og Hans Vodskov. Artikel er, fremhæver Gissel, et tidsbillede og ”en belysning af de kristnes og konservatives situation”. Jon A.P. Gissels bog om den kirkelige konservatisme forventes at udkomme i 2022. 

Vi bliver i det kirkelige, sognepræst, ph.d. og kirkehistoriker Rasmus Dreyer udfordrer i Den borgerlige reformation den dominerende, nationale fortælling om Reformationen, hvor denne typisk er blevet forstået som en konservativ og luthersk reformation. I virkeligheden rummede omvæltningen spændinger mellem denne linje og en mere demokratisk, radikal bestræbelse, en byreformation, der siden blev skubbet til side i forbindelse med statsreformationen i 1536. 

Og så bliver vi faktisk en stund ved det kristelige, eller måske mere præcist til det religiøse, for længere nåede digteren Helge Rode vist ikke, da han under livsanskuelsesdebatten i 1920’erne gjorde sig til talsmand for en åndelig vækkelse med front mod førkrigstidens rationalisme, materialisme og fremskridtstro. Historiker, cand.mag. Magnus Sinding-Jensen skildrer i sin artikel En søgen efter mening såvel Rodes som andre positioner i den i dag nogenlunde fortrængte, men i samtiden definerende, kulturdebat. 

Litterat og cand.mag. Anne-Marie Vestergaard afrunder dette års udgave af Årsskriftet Critique med sin læsning i en af vor samtids mest anerkendte danske forfatterskaber nemlig Kristian Bang Foss’. Hendes artikel Ironi, kærlig kynisme og tung patos er ikke alene en indføring i Bang Foss’ bøger, men også en overvejelse om forholdet mellem forfatterskabets dominerende tematikker og de forhold, der præger vores aktuelle samfundsdebat.  

Vi håber, at I vil tegne abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster kun 199 kr. om året. Bestil her.