En glædens dag

24. juni 2016
2 minutters læsetid

Af Mikael Brorson

I

dag er en glædens dag. Det, som alle spåede var en umulighed, er sket. Det britiske folk har sat foden ned overfor EU’s hegemoni og erklæret, at de vil forlade unionen. Døren er åbnet for, at vi kan gøre det samme: tilvælge Danmark, folkestyre og Europa, men fravælge Den Europæiske Union.

Vi skal nemlig ikke vende Europa ryggen, og det er heller ikke hvad Storbritannien har stemt for at gøre. Tværtimod. Europa er et kontinent rigt på forskelligheder, og dets unikke karakter består i, at det rummer et utal af forskellige traditioner, kulturer, normer, værdier, arkitekturer og sprog, og bag alt dette gemmer sig de europæiske landes unikke historie, som har snoet sig sammen igennem hundredevis af år.

Europas negation

Europa er med andre ord et kontinent af stolte, selvstændige nationer – eller var i hvert fald. For Den Europæiske Union er modsætningen heraf. Her søges dette mangefold af nationer ensrettet; samlet under ét flag, én hymne, én valuta, ét unionsborgerskab osv., med det eksplicitte mål om en stadig snævrere union.

Den Europæiske Union er ikke blot en fjende af Europa, men selve negationen heraf.

Dermed er det komplet meningsløst og i høj grad misvisende at kalde EU for et europæisk samarbejde. EU er nok et samarbejde imellem europæiske lande, men det er samtidig i direkte opposition til et nationernes Europa. Det er et idealistisk projekt som vil omkalfatre det europæiske kontinent, hvilket da også i parentes bemærket er en så stor opgave, at det har efterladt unionen i en eksistenskrise. Den Europæiske Union er ikke blot en fjende af Europa, men selve negationen heraf.

Konsekvenserne af Brexit

Imidlertid er det ikke entydigt, om briternes farvel til EU er en styrke eller en svaghed for Danmark. Mange har – med rette – hævdet, at et EU uden Storbritannien ikke er i Danmarks interesse, fordi magtcentraliseringen og integrationen vil intensiveres yderligere. Det skyldes, at Storbritannien indenfor EU har været vores allierede i kampen for mere magt til nationalstaterne, og mange af de skeptiske EU-parlamentarikere kommer fra Storbritannien.

Denne indvending er i og for sig rigtig, men ser bare bort fra det springende punkt: EU vil altid være en uacceptabel tilsidesættelse af medlemslandenes folkestyre og nationale suverænitet, fordi EU altid har retning imod en stadig snævrere union. Retningen er altid den samme, og man kan ane Europas Forenede Stater stadig tydeligere horisonten.

Kun tempoet er til forhandling, og dette kunne Storbritannien ganske rigtigt have sænket. Det er blot ikke i vores interesse, for de små skridts politik er jo netop den metode, som EU indtil videre har brugt til sin ekspansion. Dermed undslår Danmark sig ikke EU’s magttilraning; pinen trækkes bare ud.

Frihed indenfor rækkevidde

Den eneste løsning er en udmeldelse af EU, og den er nu mere sandsynlig end nogensinde før. Vi har en stærk allieret udenfor EU, som nu kan arbejde på en god aftale, og der er en reel mulighed for, at vi kan mønstre den nødvendige folkelige opbakning til en dansk udmeldelse af EU.

Dansk frihed fra EU’s hegemoni har aldrig været indenfor kortere rækkevidde. Det er i sandhed en glædens dag.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside