Hvor stor kan staten være uden at være uretfærdig? Ikke større end en minimalstat, hævdede den amerikanske filosof Robert Nozick i sit hovedværk Anarchy, State, and Utopia, der er en kritik af Rawls’ teori om distributiv – omfordelende – retfærdighed. Her bringer vi en kritisk gennemgang af de væsentligste argumenter i Nozicks værk.
Nozick viser, at ideen om social retfærdighed som lighed er inkonsistent med vores andre retfærdighedsbegreber, og viser dermed en liberalisme, der ikke bare er konsistent med, men ligger i naturlig forlængelse af mange centrale moralfilosofiske principper, såsom den kantianske idé om det enkelte menneske som mål i sig selv.
Men man kan godt være enig med Nozick i, at mennesker i udgangspunktet er berettiget til frugten af deres eget arbejde, men samtidig mene at denne berettigelse kan være i konflikt med andre moralske hensyn. Nozick forstår berettigelse som en – når den findes – ukrænkelig ret. Er man først berettiget til noget, kan ingen andre hensyn overskrive den berettigelse.
