Provisoriernes bagmand

4. august 2012
1 minuts læsetid

J. B. S. Estrup var regeringsleder fra 1875 til 1894, og er efterfølgende blevet berygtet som en af de mest bagstræberiske kræfter i perioden. Han kæmpede indædt mod parlamentarismen og forsøgte så vidt muligt at begrænse folketingets magt, ikke mindst med de såkaldte provisorielove. Ditlev Tamm har begået en biografi om både mennesket og politikeren Estrup, som Jesper Lundsby Skov her anmelder:

Han har Danmarksrekord som længstsiddende regeringsleder. 19 år blev det til. Samtidig var han en kontroversiel figur på grund af de metoder, han brugte for at holde fast i magten. Estrup var ikke demokrat og bekæmpede til det sidste folketingsparlamentarismen. Det har gjort det særlig vanskeligt for eftertidens konservative at vedstå sig hans arv.

Ditlev Tamm giver Estrups politiske og private liv sådan cirka samme plads. Her kunne Tamm godt have disponeret anderledes og lagt hovedvægten på det politiske. Det er Estrups politiske liv, der gør ham relevant at beskæftige sig med i dag. Estrups private liv var ikke særlig interessant, og man bliver efterhånden også lidt træt af at høre om Regitzes maveproblemer. Udgangspunktet for Ditlev Tamm er, at han vil tegne et nyt og mere retvisende billede af Estrup. Derfor er det ærgerligt og bemærkelsesværdigt, at Ditlev Tamm i sin biografi ikke forholder sig til andre skildringer af Estrup.

Jesper Lundsby Skov

Jesper Lundsby Skov er ph.d. i historie og postdoc ved Københavns Universitet med speciale i dansk demokratihistorie.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside