En moderne reaktionær fylder 80

Af Christian Egander Skov

I går fyldte Søren Krarup 80 år. Der er ingen tvivl om, at han i mere end en menneskealder har været en af Danmarks vigtigste og mest markante konservative stemmer. Han har igennem et forfatterskab, der begyndte helt tilbage i 1960’erne, været en moderne reaktionær – et udtryk, der er blevet brugt om Chesterton – og hans indflydelse på mange af os yngre konservative har været markant.

Her på Årsskriftet Critique og i Replique har vi ofte beskæftiget os med Søren Krarup og hans forfatterskab. Og vi har samlet nogle af de artikler af og om Søren Krarup.

Vi starter med Søren Krarups egne ord i den artikel, Danmark i 73 år, han skrev til Årsskriftet Critique i 2012, hvor han så tilbage på Danmarks forvandling i hans livstid:

“Sandheden er, at vi befinder os i en folkevandringssituation. Den såkaldte flygtningestrøm er i realiteten en ny folkevandring, hvor den tredje verden i kraft af overbefolkning og fattigdom søger mod den vestlige verden for at få del i Vestens velfærd. Vi har også tidligere kendt til folkevandringer. I den begyndende middelalder fandt der også en folkevandring sted fra øst til vest. Den førte til Europas sammenbrud.”

Når man har læst denne artikel, kan man passende skride videre til Johan Christian Nords anmeldelse af Mikael Jalvings bog om Søren Krarup i artiklen Store K og vores tid, der ikke bare er en anmeldelse men en statusopgørelse over vores tid:

“Søren Krarups tid står ikke i nederlagets tegn, men derimod i den stadige strids. Han er én af dem, der er blevet ved, og som nu i sin alderdom kan skimte frugterne af sin og andres utrættelighed.”

Og når nu vi er ved unge konservative, der hylder Søren Krarups indsats, så skal man heller ikke snyde sig for Morten Torm Nielsens liberalismekritiske Mindre liberalisme, mere Krarup.

“Det skønne og idealistiske skal tvinges til at blive konkret. Rettighedsliberalisterne bør derfor læse mere Krarup og mindre Nozick. Det går galt, når man løsriver sig fra virkeligheden. Går fra det konkrete til det ukonkrete. Går fra det nære til det fjerne. Fra det begrænsede til det ubegrænsede. Fra virkelighed til utopi. Paradis er ikke en mulighed på jord og det samme gør sig gældende om den evige retfærdighed.”

Godt så. Nu er du nok blevet træt af at læse. Så slå fødderne op og lyt til Søren Krarups Critique-foredrag fra 2008. Ja okay, lydkvaliteten er ikke så god. Men det er værd at lytte til.

Godt. Så er du klar igen. Nu skal du læse Jacob Aarslevs anmeldelse af Søren Krarups klassiske værk Loven i artiklen Du skal!

“Fjern ansvaret, og du har fjernet mennesket. Men mennesket spiste som bekendt af den forbudne frugt – og endte i den besværlige timelighed, hvor intet gives, og hvor døden nærmer sig hver dag. Og Krarup understreger karakteristisk: Denne det syndige menneskes skabelsesberetning viser netop menneskets trang til at flygte fra skyld og ansvar. Det er slangens skyld, sagde Eva. Det er samfundets skyld, siger vi i dag.”

Jacob Aarslev har også anmeldt Krarups Dansen om menneskerettighederne her.

Og så aflutningsvis har redaktør Rasmus Pedersen skrevet om den seneste “skandale”, hvor Søren Krarup kom til at falde i frisprogets fælde, da han skulle vurdere en nyvalgt fransk præsident. Rasmus Pedersen spørger:

“hvad er det egentlig udtryk for, når en hel nation falder over hinanden for at forarges?”