Halloween er udtryk for afvikling af det danske

Når danskerne omfavner amerikanske traditioner og sproglige angliseringer, i stedet for at udvikle deres egne traditioner og sprog, er det ikke et udtryk for udvikling, men afvikling.

Af Thomas Gress

Allehelgensaften er netop afsluttet. Eller »Halloween«, som vi oftere og oftere ser det kaldt.

Et strålende eksempel på, hvordan årtiers dannelsestab i kombination med globaliseringen har medført en identitetssyge, hvor vi forsømmer vores egen kulturarv og i stedet omfavner amerikansk kulturhegemoni.

Vi har i forvejen fastelavn, som kunne opfylde samme formål som “Halloween” (»udklædningsfest med rædselstema«). Hvad bliver det næste? Den fjerde torsdag i november er »Thanksgiving« – for vi har jo Black Friday allerede. Skal vi til at spise kalkun og græskartærte? Eller »Cinco de Mayo«, en yndet dag at drikke tequila og spise tacos på?

Identitetssygen gennemsyrer også sproget. Danske talemåder og vendinger fortrænges, og retskrivningsordbogen opdateres lystigt med ændringer, der udspringer af sproglige mangler frem for sproglig kreativitet.

Sprog og tænkning er uløseligt forbundet

Det er først og fremmest et tab for danskerne, fordi vores evne til at tænke og sætte ord på måden vi oplever verden på, afhænger af graden, hvormed vi mestrer sproget. Bliver vi dårligere til dansk, bliver vi dårligere til at tænke. Dernæst er det et tab for menneskeheden, hvor et smukt instrument i den menneskelige koncert i stadig højere grad nedslides og mister tonen.

Det kan ikke undre, at mange udlændinge aldrig lærer dansk, når danskerne ikke selv interesserer sig for deres eget sprog, og hvordan det er anderledes fra andres. Forståelsen for, hvad der gør dansk særligt og anderledes, handler ikke om, at dansk er bedre eller værre end andre sprog, men at det først og fremmest er vores modersmål, og dernæst at det bidrager til en mangfoldighed, som beriger verden.

Dansk Sprognævn bør forkaste sprogbrugsprincippet

Et oplagt modtræk til udviklingen vil være at pålægge Dansk Sprognævn at omfavne traditionsprincippet frem for sprogbrugsprincippet. Efter sprogbrugsprincippet accepteres ord og ordformer som danske, i overensstemmelse med den praksis, som udøves af gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug. Dermed bliver formålet ikke sprogets bevarelse, men dets afskaffelse i takt med, at engelsk fylder mere og mere.

Der findes intet materielt argument for det danske sprogs bevarelse. I virkeligheden står sproget formentlig i vejen for en del velstandsskabelse, idet den udgør en barriere, der besværliggør handel og økonomisk integration. Argumentet er alene åndeligt. Sproget har affektionsværdi, fordi det er et bindeled til vores forfædre. Vi kan ikke begrunde, hvorfor dansk skal bevares som sprog uden samtidig at kunne svare på, hvad livets formål i øvrigt er. I min optik er kendskabet og mestring af dansk en arveret, som er forsømt.

Jeg kender mange begavede unge mennesker, som mestrer et flot dansk, men det er i høj grad noget, de gjorde i kraft af egne evner og på trods af, at uddannelsessystemet ikke har forvaltet vores sproglige kulturarv, ikke på grund af den undervisning, de fik i skolen.

Vi har et ansvar for at værne om Danmark og det danske

Magthaverne bør gøre det danske sprogs bevarelse og genrejsning er et selvstændigt politisk mål. Når danskerne omfavner angliseringer, i stedet for at udvikle deres egne ord, tålemåder og vendinger, er det ikke et udtryk for udvikling men afvikling. Det samme gælder festlige højtider.

Hvis ikke danskerne og danske politikere aktivt går ind og kæmper for sprogets bevarelse, vil danskerne få stadig sværere og sværere ved at værdsætte og forstå deres eget historie og ophav – og argumenterne for, at Danmark fortsat skal være sit eget land fordufte.

__________________________________________________________________________________

Thomas Gress er cand.polit