Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d. i historie samt redaktør ved Årsskriftet Critique.

Han forsker i 1800-tallets politiske historie og er særligt ekspert i dansk forfatningshistorie.

Han har bl.a. skrevet bøgerne Grundtvig og Grundloven (2024), De træer, de drypper endnu: 1864 i dansk politik (2023) og Grønlands Amt (2019).

16. februar 2017

Jens Lei Wendel-Hansen

Grønlandshistoriens blinde vinkler

Er det blot en moderne myte opfundet til lejligheden, at Grønland ikke var en ”ægte” koloni? Nej, svarer historiker Jens Wendel-Hansen, som peger på et historisk tæt bånd mellem Danmark og Grønland, og kritiserer en sort-hvid fremstilling Grønlandshistorien. Den 30. januar bragte Politiken en kronik af ph.d. Iben Bjørnsson, hvori hun hævder, at Grønland efter alt at dømme entydigt har været en dansk koloni med den mængde af udbytning og racisme, der hører med til et sådant koloniforhold. Iben Bjørnsson kritiserer den af flere politikere og debattører frembragte opfattelse, at Grønlands ikke var en ”ægte” koloni og opfordrer i samme

9. december 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Stender stiller sig til stiftsvalg

Et vildt menneske truer med at invadere Lolland-Falsters Stift. Han har skrevet bøger, hvor han reflekterer over kristendommens forhold til sex og mad, er berygtet for sine varige opfordringer til æstetisk nydelse og ladhed, og nu stiller han altså så op til bispevalget i Lolland-Falsters Stift. Der er ikke noget at sige til, at mange gruer for udsigten til, at dette menneske skal bære hyrdestaven og lede de skidne udkantssjæle til Herrens nåde (og der kan jo nok siges at være lang vej). Og så i dette stift – stiftet, der har været præget af en række agtværdige personligheder, deriblandt D.G. Monrad, for

11. november 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Er Rigsretten nedlagt?

Information kan i dag endnu engang underholde deres læsere med historien om, at landets statsminister har undladt at underrette Folketinget om et brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som Statsministeriet modtog i midten af januar, og som kritiserede den påtænkte smykkelov, der på dette tidspunkt blev behandlet i Folketinget. Når Information tager sagen op igen, er det, fordi nyligt fremkomne dokumenter muliggør, at undladelsen var forsætlig. I ministeransvarlighedsloven fastslås det, at en minister skal straffes, ”hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed”. Stridende imod

18. september 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Den parlamentariske børnehave

Der tales meget om, at Lars Løkke pga. den manglende imødekommen af Liberal Alliances krav til helhedsplanen, kan blive tvunget til at udskrive valg. Sagen er sådan set meget enkel. I Grundlovens paragraf 32, stk. 2 står: »Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted.« At denne kongens opløsningsret på listig vis er sneget sig over til at blive statsministerens, forbigår vi i stilhed, men tilbage står i hvert fald, at statsministeren selv bestemmer, hvornår han vil udskrive et folketingsvalg, og således kan Lars Løkke formelt aldrig nogensinde blive

9. september 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Folkets udvalgte

Kan I huske dengang, Alternativet foreslog, at der skulle indføres folkeligt initiativ til lovforslag. Dengang sagde Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn: »Når man siger ja til at give en regering ansvaret, så siger man også samtidig ja til, at man tror på, at denne også er i stand til at vurdere, om der er behov for at spørge befolkningen ved en folkeafstemning eller ved at udskrive et valg før tiden.« (Kilde: https://www.information.dk/indland/2015/05/ny-alliance-lade-folket-bestemme-folkeafstemninger) Kan I så huske dengang i 1909, da De Radikale foreslog en mere afmålt indretning, nemlig at 50.000 vælgere kunne kræve et af Rigsdagen vedtaget lovforslag til folkeafstemning. Dengang

28. juli 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Grundlovsdag: Hvad havde I regnet med?

Den 28. juli 2016 er det 150 år siden vedtagelsen af 1866-grundloven, som eftertiden har stemplet som et demokratisk tilbageskridt. Men i dag stilles der atter – ligesom for 150 år siden – spørgsmålstegn ved folkeflertallets legitimitet: En politisk og akademisk elite karakteriserer folket som for dumt eller for ondt til at stemme. Hvilke konsekvenser får det for folkestyret? På denne dag i året 1866 kørte to standsmæssige personer til Amalienborg. Deres ærinde var væsentligt, deres miner alvorsfulde, deres forventninger dog ikke store. En lukket dør De to herrer var Grundtvig og Tscherning. Deres ærinde var at gøre brug af den sidste

4. maj 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

At være europæer

I forbindelse med mit arbejde på Grønlands Universitet har jeg kunnet notere mig, at man på de britiske øer har fundet en vis interesse for Grønland i forbindelse med den forestående afstemning om fortsat medlemskab af EU. I denne forbindelse blev jeg bedt om at skrive en såkaldt »opinion piece« til det britiske tidsskrift History and Policy om den grønlandske beslutning om at melde sig ud af det daværende EF i 1982, og hvilke lektier briterne kunne drage deraf. Arbejdet med og konklusionerne i denne artikel fik mig til at tænke på et indlæg, jeg i sommeren 2012 fik bragt i det konservative

22. februar 2016

Jens Lei Wendel-Hansen

Monrad – det moderne danske demokratis fader?

D.G. Monrad var Danmarks regeringsleder i 1864 og gøres i ny biografi af Henrik Gade Jensen til en fremsynet demokrat – men er det en retvisende beskrivelse? Ifølge vores anmelder er billedet langt mere uklart. Med bogen Monrad – Vilje, tidsånd og tro har Henrik Gade Jensen kastet sig over den enorme opgave at skrive en biografi over et af de mest omdiskuterede mennesker i danmarkshistorien. Han var Grundlovens forfatter. Han var gennemføreren af talrige reformer, der virkede til at forme det moderne Danmark. Og han var regeringslederen under det moderne Danmarks mest katastrofale og formative periode, nemlig foråret 1864. Men

16. oktober 2015

Jens Lei Wendel-Hansen

En vandring i Godthåbs ruiner

Glider Grønland og Danmark fra hinanden? En vandring gennem Godthåb viser en by, der bærer præg af at være centrum for en falmende dobbeltkultur. Fra den nyere bydel Nuussuaq, der ligger længere inde i landet med centrale institutioner som universitetet og lufthavnen fører vejen gennem passet og ind i Nuuks centrale og generelt ældre del. Den fint svungne vej danner en bemærkelsesværdig kontrast til de fjelde, der afgrænser den til hver side og understreger den store bedrift, som selve byen er. I det hårde landskab har man igennem næsten 300 år formået at hakke og sprænge sig vej til anlæggelsen

19. marts 2015

Jens Lei Wendel-Hansen

Den sande fortælling om lensafløsningen

Lensafløsningen af 1919 betød et opgør med de danske godsejere. Et nyt værk af historikerne Ditlev Tamm og John Erichsen gør på nøgterne og overbevisende vis op med fortællingen om lensafløsningsloven som en naturlig, nødvendig og retfærdig overgang fra gammelt til nyt. Drejede spørgsmålet sig i virkeligheden og retfærdighed, eller var der tale om et hævntogt? Jens Wendel-Hansen anmelder bogen »Grever, baroner og husmænd – opgøret med de store danske godser. Bogen handler om at tage afsked med en ‘gammel’ tid, at skabe plads til mere social retfærdighed og se fremad«. Med disse gemytlige og forsonende ord afsluttes Gyldendals egen

10. december 2014

Jens Lei Wendel-Hansen

Sandheden om 1864

Det kan give god mening at justere ved historisk korrekthed for dramatikkens skyld – men ikke når dramaet udebliver til fordel for en patetisk fortælling om uforståelige personer tilsat kulturradikal ideologi. Sådan skriver vores anmelder om Bornedals 1864. Der er blevet talt ikke helt lidt om tv-serien 1864, og det har ikke sjældent handlet om de historiske ukorrektheder, som tv-serien til overflod indeholder, og De, kære læser, vil sikkert stille det rimelige spørgsmål: Har der i denne debat ikke været tale om en belejring med svært artilleri mod et korthus? Og er det virkelig nødvendigt at fortsætte denne belejring? Denne

23. maj 2014

Jens Lei Wendel-Hansen

Rummeligheden, der blev væk

Hvis formålet med Folkekirkens Fællesudvalg er at sikre rummelighed og magtdeling, er udformningen mislykkedes. Udvalget vil snarere føre til at mindretal i folkekirken mister deres stemme. Der er en tid til at sprede og en tid til at samle, som der står i Bibelen. Problemet med det nye forslag til kirkeforfatning er imidlertid, at mens det erklærer at ville det sidste, er det umiddelbart svært at argumentere for andet, end at det kommer til at gøre det første. Men lad også mig – i lighed med Det Hellige Skrift – starte ved begyndelsen. I 1849 føjede grundlovsfædrene ordene ”Folkekirkens

23. januar 2014

Jens Lei Wendel-Hansen

Kongen og magten

I 2013 kunne den glücksborgske familie fejre 150-års jubilæum på den danske trone. Jes Fabricius Møllers bog om de glückborgske regenter er en vidende skildring, der dog ikke forklarer regentens overgang til ceremoniel figur. Den nuværende linje af den danske kongeslægt, huset Glücksborg, kunne 15. november 2013 fejre 150 år på tronen. I den anledning udgav historikeren Jes Fabricius Møller bogen Dynastiet Glücksborg. Bogens layoutmæssige kvaliteter taler for sig selv for enhver, der tilfældigvis er stødt på den hos boghandleren, eller har taget en genvej til grøntafdelingen igennem bogsektionen i den lokale Føtex. Lad det være sagt med det samme:

20. maj 2013

Jens Lei Wendel-Hansen

De provisoriske finanslove

I den historiske bevidsthed var Danmarks længst siddende statsminister J.B.S. Estrup en slags konservativ diktator og hans forfatningspolitik er blevet opfattet som grundlovsstridig. I denne artikel fra Årsskriftet Critique IV tager historiker med speciale i godsejernes politiske selvforståelse, Jens Wendel-Hansen denne opfattelse op til revision. I dag er Danmark et parlamentarisk demokrati: Kongens rolle er ceremoniel, regeringen sidder på Folketingets nåde, og Folketinget står i øvrigt uimodsagt, idet landets parlament netop kun består af det ene kammer. Ønskeligt eller ej var dette et mål, som det tog lang tid at nå frem til, og under kampene for og imod denne

24. april 2013

Jens Lei Wendel-Hansen

En tur i elfenbenstårnet

Mens partikonservatismen har været i krise, har den konservative og borgerlige idédebat de seneste år blomstret. Et af resultaterne af denne idédebat er CEPOS-antologien 11 konservative tænkere, der rummer tekster om politisk konservative som Barry Goldwater, men også i høj grad byder på fortolkninger af forfatteren Tolkien og filosoffen Arendt som konservative. Jens Wendel-Hansen anmelder her bogen, der desværre i for mange passager fjerner sig for langt fra aktuelle problemer og skriver sig ind i rent akademiske debatter. Mange ville nok mene, at de kan bruge Barry Goldwaters sondring mellem hvad der var delstaternes og den føderale regerings politiske rolle

9. december 2011

Jens Lei Wendel-Hansen

Mit rige for en hest!

En af de absolut mest centrale pladser i den vestlige kulturhistorie optages af det engelske sprogs største forfatter, William Shakespeare. Men Shakespeares ufejlbarlige bemestring af det engelske sprog gør ham samtidig utilgængelig for moderne læsere, der er vant til et fladere hverdagsengelsk. Derfor har Niels Brunse sat sig for at bringe en ny oversættelse af samtlige Shakespeares skuespil; i denne artikel anmelder Jens Wendel-Hansen det første bind af Brunses oversættelse med vægt på skuespillet om Henrik VI og Shakespeares behandling af det historiske materiale. For de fleste af os står Shakespeare sikkert enten som noget med overkørt, kedsommeligt og trægt

2. december 2010

Jens Lei Wendel-Hansen

De konservative og Landstinget 1915

Jens Wendel-Hansen går i sin artikel bag om den proces, der endte med 1915-grundloven. Denne grundlov er mest kendt for at have givet kvinderne stemmeret og for at have nødvendiggjort Højres udvikling til Det Konservative Folkeparti. Man har været tilbøjelig til at glemme den konservative kritik af denne grundlov, og at denne kritik på mange måder viste sig korrekt. Grundloven, der ikke fik lov at stå uimodsagt særlig længe, betød på mange måder enden for den aristokratiske, politiske, som havde spillet så stor en rolle i dansk historie. I 1915 blev den danske grundlov ændret. Man gav stemmeret til kvinder

2. december 2009

Jens Lei Wendel-Hansen

Grundlovsændringen 1866 – en pragmatismens sejr

Grundloven af 1866 regnes normalt for reaktionær og konservativ. Ifølge nogle var den alene årsag til grundlovskampen i slutningen af 1800-tallet. Ph.d. studerende i historie Jens Wendel-Hansen viser i sin artikel, at Grundloven af 1866 egentlig var et kompromis mellem mange forskellige parter. Den var betinget af en politisk nødvendighed og kan ikke bare afskrives som et reaktionært kup mod det danske folkestyre. Efter krigen i 1864 stod man tilbage med to forfatninger. Den ene var Danmarks Riges Grundlov fra 5. juni 1849, som siden 1855 havde været indskrænket til kun at gælde for Danmarks særlige anliggender, på den måde