Demografi er skæbne, siger man. Men en manglende vilje at betale hvad man skylder og vedligeholde det, man har arvet kan også besegle skæbnen for både landet og dets folk. Redaktør Anders Orris betragter her fremtidsudsigterne i Danmark og Europa, og det er på alle måder tankevækkende læsning.
Datoen er femten år borte. Nøjagtig som den 1. december 2010. Er det længe siden? Var den 1. december 1995 længe siden, dengang?
Den 1. december 1995 fandtes Storebæltsbroen ikke. Den 1. december 1980 var den utænkelig. Den 1. december 2010 kunne ingen forestille sig, at den ikke var der. Det kan tilføjes, at i perioden op til den 1. december 2025 har enkelte talt om, at der måske skal være færgefart igen – under bestemte omstændigheder. Sådan forandrer verden sig.
Danmark. Bøgens fædreland. Mit hjertes hjem hernede. Efter vinter kommer vår med sommer, korn og kerne. Hvo står for Danmarks Kristian i kamp?
Jo, der er også meget, som ikke forandres. Olsen-banden og Matador. Kolde øl og smørrebrød. Vederkvægende blæst på en vesterhavsstrand. Dannebrog hejst i flagstangen på en fødselsdag.
∗
Hvad mon der sker frem mod den 1. december 2040? Meget kommer til at forandre sig.
Den vældige generation, født i 1940’erne, er da næsten helt borte. Der blev født næsten 100.000 børn i 1946. Den 1. december 2040 er de næsten alle borte; de kommer til at forsvinde hastigt de kommende åringer. De lidt flere end 50.000, der blev født i 1984, lever næsten alle den 1. december 2040. Det skal tilføjes, at det gør de rundt regnet 70.000, der blev født i både 1994 og 1995, også. Fødselstal går op og ned, dog mest ned i vor del af verden.
Vi vil dog være omtrent lige så mange. Danmarks Statistik gætter på 6,17 mio. En svag stigning, der dækker over betydelige forandringer i befolkningens sammensætning med dertil hørende kulturelle sædvaner. Den vældige generation, født i 1940’erne, der i praksis og forenklet alle havde to danske forældre, fire danske bedsteforældre og otte danske oldeforældre, vil som nævnt være borte. I stedet vil andelen af befolkningen, der har ophav andetsteds end i Danmark blive forøget.
Det er et simpelt demografisk faktum, at den danske befolkning ophørte med at reproducere sig selv ved at oppebære en fødselsrate på over to, sidst i tresserne. Siden da har kun forøget levealder og løbende indvandring oppebåret befolkningstallet. Den fortsatte forøgelse af befolkningstallet – nu hvor selv de største generationers levealder ikke længere kan forlænges – skyldes kun vedvarende, tidvis forøget indvandring med dennes efterslægt. Mennesker med to danske forældre, fire danske bedsteforældre og otte danske oldeforældre bliver der færre af.
Danmark vil derfor blive forandret. Der vil blive færre medlemmer af folkekirken og flere moskéer. Kulturelle sædvaner, hidrørende fra arabisk-muslimsk levevis, vil brede sig yderligere, frem mod 1. december 2040. Nøjagtig som det skete mellem 1. december 1980 og 1. december 1995, mellem 1. december 1995 og 1. december 2010 og mellem 1. december 2010 og 1. december 2025. Denne forandring vil fortsætte og forstærkes, næsten uanset hvad folketingsflertallet beslutter på det udlændingepolitiske område. Det er formentlig også svært at forestille sig, at Folketinget skulle kunne finde løsninger på de bestandige beskæftigelses- og kriminalitetsmæssige problemer, den arabisk-muslimske indvandring har medført og ophobet.
*
Det fysiske miljø vil også være forandret. Den 1. december 2040 vil det være halvfjerds år siden det, vi fortsat kalder den nye Lillebæltsbro, åbnede. Det vil være tres år siden, at Vejlefjordbroen åbnede. Det vil være rundt regnet et halvt århundrede siden, at den store kraftanstrengelse med færdiggørelse af det danske motorvejsnet blev gennemført. Vældige infrastrukturprojekter, gennemførte på baggrund af sidste halvdel af det tyvende århundredes økonomiske ekspansion. De holder forhåbentlig længe. Erfaringerne er ikke for gode. Fra udlandet kan der nævnes nogle af slagsen.
Den tyske regering troede formentlig, at den i 1972 åbnede motorvejsbro over Kieler-kanalen ville holde mere end omtrent halvtreds år. Broen er nok kendt af mangt en rejsende ad den stærkt befærdede tyske motorvej A7. For en ti års tid siden måtte man erkende, at der skulle bygges en ny. Nu er man i gang. Bystyret i den svenske by Vänersborg – en nydelig, seværdig provinsby på størrelse med Sønderborg – troede nok, at den i 1963 åbnede vejbro over Trollhätte-kanal ville holde længe. I februar 2025 fandt man ud af, ved en grundig rutinekontrol, der i øvrigt udføres hver sjette år, at broen måtte lukkes øjeblikkelig. Reparationerne forventes at tage ni måneder. Gad vide hvor længe broen holder herefter?
I samme periode – mellem 1963 og 1975 – opførtes de vældige broanlæg ved Brenner-motorvejen, ved grænsen mellem Østrig og det italienske Sydtyrol. Disse broanlæg er nok også kendte af mangt en dansk rejsende til disse, smukke egne. Allerede nu er man kommet frem til, at broanlæggene skal nyopføres engang i 2040’erne. Men er der mon penge til det? Og penge i det hele taget til renovering eller nybygning af alle de store og små infrastrukturanlæg, opførte i det tyvende århundrede?
Gad derfor vide hvordan det står til med eurolandenes økonomiske udvikling og statsgæld den 1. december 2040? Eurostat meddeler, at Tyskland havde statsgæld for lige under to trekvart million millioner euro i fjerde kvartal 2024. Frankrig for lidt mere end tre en kvart million millioner euro. Italien for tre millioner millioner euro. Den samlede eurozones gæld andrager tretten en kvart million millioner euro. Østrigerne – der nok skal stå for en del af finansieringen af nyopførelsen af de føromtalte Brenner-broanlæg– går det proportionalt set bedre end italienerne, men små fire hundrede tusind millioner euro i statsgæld er alligevel ikke så lidt.
Hvem har et kvalificeret bud på, hvordan den gæld skal afdrages og nedbringes mellem 1. december 2025 og 1. december 2040? Ikke mindst med aldrende befolkninger i landene. Har Tysklands forbundskansler, Frankrigs præsident og Italiens premierminister nogle bud? Har landenes regeringer og parlamenter? Indtil videre synes de mest at være optagede af at stifte endnu mere gæld. Den 1. december 2010 var staterne optagede af at redde bankerne. Hvem sørger for at redde staterne, frem mod den 1. december 2040?
*
Hvem beskæftiger sig i det hele taget med disse, helt grundlæggende politiske problemstillinger? Den demografiske udvikling, de europæiske folks aldring, og vanskelighederne med fremmedes lave erhvervsfrekvens og høje kriminalitetshyppighed. Vedligeholdelsen og udbygningen – hver fredag eftermiddag gisper det danske motorvejsnet efter flere spor – af de vældige infrastrukturanlæg, som er helt centrale elementer i arbejdskraftens og varernes bevægelighed og dermed forudsætningen for velstand og økonomisk vækst. Hvem beskæftiger sig med den omfattende, tilsyneladende uendelige gældsstiftelse, der præger Europa?
Svarene synes at blæse i vinden, Danmarks Radio og TV2 gør i hvert fald ikke, de foretrækker at »dømme forhold« eller blive »gift ved første blik«, og dog nærmer vi os dag for dag den 1. december 2040. Hvem har kvalificerede bud på fortsatte forudsætninger for velstand og økonomisk vækst, som ikke handler om flere love, mere bureaukrati, forøget gældsstiftelse, flere rettigheder, ofte til at ligge på sofaen, og dermed stadig forøget offentligt penge- og personaleforbrug?
Vi må ikke håbe, at Europa bliver viljesløshedens verdensdel. For handling kræver først og fremmest vilje.
Anders Orris forlader efter eget ønske og af helbredshensyn Replique-redaktionen den 1. december 2025.
