Det er jo ikke til at tage fejl af: Uanset hvad man lægger mest vægt på i borgerligheden, er det tydeligt, at samfundet år for år bliver mindre borgerligt.
Om det er woke normstormeri, indgreb i familiens og lokale fællesskabers liv eller udvidelser af statens i forvejen massive størrelse og beføjelser, så sker der i disse år massive ryk i retning væk fra et borgerligt samfund.
Og det gælder ikke kun i statsligt regi – dagligt står diverse godgørende organisationer og virksomheder klar til at kræve mere moralistisk kontrol. Og går lovgivningsarbejdet for langsomt, går de gerne selv foran og indfører den egenhændigt mod deres egne medarbejdere, medlemmer og kunder.
I samfundets eliter – f.eks. i politik/administration, erhvervsliv og kultur – er den ideologiske ensretning mere og mere tydelig, og den modsvares af en ensretning i både retorik og fremtoning:
Kan nogen i dag høre eller se forskel på en embedsmand, en moderat politiker, en ansat i en interesseorganisation, en forsker eller en journalist? De klæder sig ens i discount-business casual (allerværst i kondisko med hvide såler), de taler det samme akademiserede girafsprog, og de klapper konstant hinanden på skulderen for deres gode arbejde med at være “stunning and brave”. Sammensmeltningen er total.
Spørgsmålet er imidlertid: Kan vi på den baggrund sige, at samfundet så bevæger sig mod socialisme? Det virker som en tvivlsom påstand; det er ikke sultens slavehær af proletarer med røde faner, men derimod samfundets spidser, der leder disse anslag mod det borgerlige samfund.
Hvad i alverden foregår der?
I denne artikel vil jeg behandle en klasseanalyse, der kaster lys på vores situation. Vi bliver taget i hånden af en tænksom ekskommunist med en koldblodig analyse af dét, der foregår lige nu – eller rettere: Er foregået de sidste omtrent 100 år.
Dette handler kort sagt om en magtforskydning væk fra velbeslåede, borgerlige kapitalister – med deres besiddelse af ejendom og kapital – og hen imod universitetsuddannede administratorer, der som lønmodtagere i praksis forvalter samfundets værdier i både staten, den private sektor og i civilsamfundets organisationer.
Hvor den traditionelle borgerlige elite havde som primær interesse at bevare egen ejendom og derfor det omkringliggende samfunds klassiske, neutrale institutioner, handler den nye elites interesser om at optimere samfundet med udgangspunkt i deres ekspertise.
Burnham og eliten
James Burnham blev født få år inde i det 20. århundrede og voksede op til at blive en ægte akademiker af den gamle skole: Først gik han på Princeton University og fik topkarakterer, og derefter var han en tur forbi Oxford University, hvor han læste under selveste J.R.R. Tolkien. Han blev professor i filosofi på New York University, da han var i midten af 20’erne.
Som mange andre akademikere både dengang og siden blev han draget af marxismens monumentale teoriapparat, og han blev i 1930’erne glødende trotskist og endda venner med Leon Trotskij selv.
Men en hjerne som Burnhams kørte hurtigt træt i marxismens dogmer, og i årene omkring 1940 brød han med marxismen og udviklede en original samfundsanalyse om de strukturelle forandringer, der foregik helt sideløbende med optrækket til, og selve afviklingen af, Anden Verdenskrig.
Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199 kr, så modtager du Årsskriftet Critique med posten.
