Hvorfor var Mette Frederiksen et bedre alternativ for borgerlige end borgerlige politikere som Jakob Elleman? Dette spørgsmål er udgangspunktet for forfatter og filosof Rune Selsings artikel fra Årsskriftet Critique XV Hvorfor Mette Frederiksen er en bedre statsminister end de borgerlige alternativer. De borgerlige gør først og fremmest skade, hævder Rune Selsing, og hver reform, de gennemfører, har vist sigt at være et lille nederlag for Danmark. Læs et uddrag her og tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199 kr.
Ulrik Høy var Danmarks måske mest respekterede klummeskribent. I én af sine sidste klummer ramte han dog helt skævt. I klummen redegjorde Høy for, hvorfor den socialdemokratiske partileder Helle Thorning-Schmidt ville være et bedre alternativ end den siddende borgerlige åndløse regering.
Det var i 2008 på højdepunktet af Anders Foghs magtkurve. Fogh havde forkastet borgerlige idéer om at reducere den offentlige sektor og havde i stedet lovet vælgerne, at han var en mere kompetent administrator af velfærdsstaten end socialdemokraterne. Den købte Høy ikke. Man er ikke en kompetent administrator af noget, man grundlæggende ikke holder af.
Hvis de borgerliges løfte til vælgerne er at være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne selv, er der ingen grund til at stole på dem. De mangler omsorgen. Kærligheden til velfærdsstaten. Så er det alligevel bedre med Helle Thorning-Schmidt.
Dér tog Høy selvfølgelig fejl. Ingen dansk statsminister har været lige så ligeglad med Danmark, som Thorning var det. Resten af analysen var der dog intet galt med.
Anders Fogh viste, hvad borgerlig styring af den offentlige sektor gik ud på. Det er svært at overvurdere, hvor skadelig hans regeringsperiode var. Foghs reformer af den offentlige sektor handlede om centralisering, markedslignende styringsmekanismer og merkantile målsætninger.
Det er i dag bredt anerkendt, at centraliseringen var massiv og katastrofal. Kommunalreformen nedlagde to tredjedele af de kommunale forvaltninger og lavede storkommuner i stedet for lokalstyre. Retskredsreformen centraliserede domstolene. Politireformen lukkede lokalpolitiet. Lokale hospitaler lukkede, og de store blev mere specialiserede. Skatteforvaltningen rykkede til København og holdt siden op med at fungere.
Et spor af reformer
Den borgerlige idé med centraliseringen var, at større enheder er bedre end små. At specialisering øger produktionen. At der kunne spares penge. Den overså fatalt, at den offentlige sektor ikke bare er små fabrikker, der leverer velfærdsydelser. Den offentlige sektor er en del af Danmark. Den kommunale administration var også en vigtig komponent i den lokale kultur. Var grundlaget for bevarelsen af borgerskabet i mange kommuner. Et grundlag for et velfungerende fællesskab.
De markedslignede styringsmekanismer var en idé om, at liberal ideologisk tænkning kunne gøre noget godt for den offentlige sektor. Derfor fik vi eksempelvis skrappe måltal i jobcentrene. Ja, faktisk var jobcentrene én af Fogh-regeringens opfindelser. De blev styret efter evnen til at indkalde borgere til samtaler og sende dem i aktivering. Hvis en borger ikke blev indkaldt rettidigt til en samtale, udbetalte staten ganske enkelt færre penge til kommunen. Incitamentsstyring kalder man den slags. Resultatet blev naturligvis en masse samtaler og en masse aktivering og ikke noget som helst andet.
Vil du læse hele artiklen? Så tegn abonnement på Årsskriftet Critique. Det koster 199 kr. om året.
