Årsskriftet Critique 2023 er på vej i trykken. Det er næsten 200 sider med kultur, idéer, politik og samfund fra et borgerlig udgangspunkt. Redaktionen giver her et indtryk af årets indhold. Tegn abonnement her. Er du allerede abonnent vil du modtage Årsskriftet Critique med posten.
Nu er der der ikke længe til, at vi udgiver Årsskriftet Critique 2023. Det sker med foruroligende begivenheder som bagtæppe.
Vi er endegyldigt gået ud af 89’ernes liberale verden. Den var på mange måder god og lys. En sommervirkelighed, der indbød til at træde over grænser, som om de slet ikke var virkelige, eller som om deres blotte eksistens var en urimelighed, der måtte bekæmpes.
Nu er grænserne og kravene vendt tilbage. Det er grænser mellem lande; det er grænser, der bliver synlige, fordi de flyttes med vold og magt; det er grænser mellem mennesker, moral og dyd; det er grænser i forhold til naturen – og i forhold til økonomien.
Den nye virkelighed, grænsernes virkelighed, er ikke hverken god eller ond. Den rummer rimeligt og urimeligt. Det vigtigste er, at den er virkelig. Eller i hvert fald ved at blive det.
Vores nye virkelighed med alle dens dilemmaer ser vi aftegnet i det nye nummer af Årsskriftet Critique. Men der ligger også i årets nummer en insisteren på at tale om noget andet. For vores nye, teknokratiske midte er også et tegn på en krise i dansk borgerlighed. To ud af tre regeringspartier er jo borgerlige.
Der har aldrig været mere brug for et tidsskrift som Årsskriftet Critique, hvor vi udogmatisk men forankrede lader debatten og idéerne komme til orde. Er du ikke allerede abonnent, så bliv det straks. Det koster faktisk kun 199 kr. om året.
Indhold i årets udgave
Årets udgaver åbner med det politiske. Christian Vigilius Holst, landsformand for Konservativ ungdom analyserer i artiklen “En regering for eliten” SMV-regeringens første tid og blandt andet fremhæver, at regeringen underminerer sin egen eksistensberettigelse ved at styrke yderfløjene – og dermed på trods af sin intention om samling risikerer at bidrage til en yderligere splittelse mellem folk og elite.
Mens første artikel peger på nogle af liberalismens og teknokratiets udfordringer, argumenterer Mathilde Fasting fra tænketanken Civita i artiklen “Francis Fukuyama: En liberalkonservativ tænker” for, at Fukuyama for ofte misforstås som en rent liberal tænker, hvis liberalisme, virkeligheden nu har modbevist. Liberalismen bør forankres i national identitet og institutioner, og med denne forankring er den fortsat værd at forsvare.
Chefrådgiver for Liberal Alliance, Nicolai Svejgaard Poulsen, uddyber baggrunden for den borgerlige kritik af eliterne i artiklen “James Burnham og den borgerlige kritik af eliterne”, hvor han udlægger en omfattende klasseanalyse af de mekanismer, der skaber en øget ideologisk ensretning blandt politikere, embedsmænd og akademikere.
Et ligeledes folkeligt blik på klimakrisen giver ph.d-stipendiat Jonas Hoeck os også i sin artikel “Grønne tanker i en konservativ tid”. Hoeck viser, hvordan den grønne tradition hører til i konservatismen, men er blevet glemt. Mens klimakampen er overtaget af abstrakte idealer om et fjernt klima, bør en grøn konservatisme have fokus på at forbinde os til vores nærmiljøer og naturen for at sikre en solid folkelig forankring.
Mens Hoeck argumenterer for, at konservatismen er grøn, tager vi det i dag for givet, at konservatismen også er national, men sådan har det ikke altid været. I “Hvordan konservatismen blev national” giver ph.d. i historie Jens Lei Wendel-Hansen en omfattende analyse af baggrunden for, at konservatismen blev national. Nationale strømninger voksede i styrke i Europa i 1800-tallet, og som følge af dette blev konservatismen national for også at være folkelig.
Clément Mitéran, Flickr
I “Et strejf af noget eksotisk” udlægger ph.d-stipendiat Mikael Brorson meningsløshedens rolle i den franske forfatter Michel Houellebecqs forfatterskab. Mange har ment, at Houellebecq med sin seneste udgivelse har udvist en form for optimisme; det afviser Brorson, og argumenterer for, at konservative også bør omfavne denne meningsløshed.
Mens Houellebecq konsekvent afholder sig fra opbyggelig samfundskritik, er det omvendt med den radikale franske filosof Gilles Deleuze. Rune og Eva Selsing giver i artiklen “Introduktion til det ikke-fascistiske liv af Gilles Deleuze” en introduktion til og kritik af Deleuze; med sin kritik af familien og borgerligheden er han en af de “hadets filosoffer”, der på trods af hans uklare og indimellem forældede tænkning fortsat anses som en stor tænker.
Årets sidste artikel “Telepatikeren fra Nazaret – miraklerne i Dreyers regi” bringer os hjem til Danmark, hvor redaktør Jacob Aarslev giver en grundig indføring i den store danske filmskaber Carl Th. Dreyers syn på kristendommen – blandt andet via en grundig analyse af Dreyers materiale til hans planlagte storfilm Jesus fra Nazaret, der aldrig blev realiseret.
