Morten Jarlbæk: Skrald, skrald og atter skrald

Af Morten Jarlbæk Pedersen

Danskerne er et venligt, hyggeligt og fredeligt folkefærd. Og så er vi samtidig gode mod dyr og naturen. Sådan vil vi i al fald rigtig gerne se os selv. Derfor har vi da heller ikke andet end rosende ord til overs for økologi, ligesom vi gladelig kaster os over vindmølleprojekter, så vi kan være et grønt foregangsbillede for den (olie)svinende omverden.

Eller det vil sige: Sådan vil vi utrolig gerne se os selv. Det sande billede er – her som så mange andre steder – betydelig mere nuanceret. Nogen ville endda kalde det grumset og beskidt.

Motorvejsrabatter, der ligner lossepladser

For mens vi har så travlt med at tale om klimaøer og energieffektivisering, er vi ofte blinde for de ting, der foregår lige foran øjnene af os – de ting, som vi faktisk selv har et umiddelbart og direkte ansvar for og mulighed for at gøre noget ved.

Tag en tur langs en hvilken som helst motorvej eller anden større vej i Danmark, og du får hurtigt syn for sagen. Her vil du hurtigt kunne konstatere, at vi i al vores grønne iver i al fald endnu ikke har lært at lade være med at smide med skrald. Eller kig i en hvilken som helst hæk i en hvilken som helst by her i landet. Lur mig, om ikke du ganske hurtigt kunne finde både flasker til en anselig pantværdi, slikpapir i sundhedsskadelige mængder og sikkert også et større antal genstande til håndtering af den personlige hygiejne. Læg dertil de allestedsnærværende cigaretskod, som ifølge et uhyggeligt højt antal mennesker blot skal deponeres til skræk og advarsel overalt.

I forlængelse heraf har vi i københavnsområdet i al vor visdom bygget et forbrændingsanlæg, der er så stort, at man både kan stå på ski på det – og så stort at vi bliver nødt til at importere skrald for at kunne fylde ovnen i det. Mon ikke, der var rigeligt med skrald at brænde af, hvis danskerne var bare en smule bedre til at lade være med at lukke øjnene for det svineri, de selv er umiddelbar årsag til?

Pælen i dit eget øje

Vi danskere har det med at kaste os over både flagellantiske (klima)krav og kæmpeprojekter – men at formå noget så lavpraktisk som at rydde op i vores baghave magter vi tilsyneladende slet ikke. Ansvaret for vores lokale og yderst konkrete omgivelser synes at svinde i lyset fra (forventningen om) den globale presses interesse for himmelstormerprojekterne og de vilde udmeldinger. Man kan nemt få indtrykket, at det for mange politikere – også lokalt – er vigtigere at bruge flere offentlige penge på at støtte til vilde projekter eller private erhvervsdrivende end at sikre den lokale natur og oprydningen heri.

Vi ønsker, at verden skal kigge vores vej, når den skal lade sig inspirere til at blive mere grøn. Måske vi skulle begynde med at kigge på os selv.

________________________________________________________________________________

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.