Bibelselskabet misbruger sin magt, når det udrenser Israel

Af Jonathan Møller Sousa

I en ny oversættelse af Biblen har oversætterne flere steder valgt at fjerne ordet ”Israel”. I Det Nye Testamente er ordet fjernet næsten alle steder. Det er et meget voldsomt politisk angreb, og jeg anser det som magtmisbrug.

Israel betyder flere ting, det er den undskyldning, Bibelselskabet har anvendt i offentligheden. Leder af Bibelselskabet Birgitte Stocklund Larsen forklarer, at en læser kunne få den forståelse, at der er en sammenhæng mellem staten Israel i dag og Biblens mange forfattere og evangelisters anvendelse af ordet Israel.

Denne forklaring fra Bibelselskabet afslører deres politiske bagtanker. For der går en lige linje fra Israel i biblen til staten Israel i dag.

Hvad betyder Israel?

Israel betyder ’bryder med Gud’ eller ’slås med Gud’. Jakob, der er Abrahams barnebarn og Isaks søn bliver mødt af en engel og de to bryder hele natten. Når Israel nævnes første gang i det Gamle Testamente er det Gud, der giver navnet Israel til Jakob.

Jakobs børn udgør derfor Israels tolv stammer, hvoraf en af dem er Juda.  Moses fører Israels tolv stammer ud af Egypten til Kanaanens land, hvor de med Joshua i spidsen erobrer landet og deler det op imellem sig. Hver af Israels stamme får et landområde. Juda i syd er det største. Under kongerne Saul, David og Salomon er Israels tolv stammer forenet i et kongerige. Efter Salomons død opdeles kongeriget med Juda eller Judæa i syd og ti stammer i nord, der fortsat hedder Israel. Jøderne, som vi kaldes i dag, er en henvisning til Juda, til een af stammerne.

Det er fordi Israel i nord meget tidligt bliver fordrevet af Assyrerne. Når Romerne kommer, er det Judæa de besætter, og Jesus Kristus bliver født i Nazareth i Judæa.

Det kan give forvirring, at ’Israel’ kan betyde stamfaderen Jakob, jøderne, det bibelske kongerige i nord, det bibelske kongerige med alle Israel stammer og staten Israel som den er i dag.  Men det er en løgn, når Bibelselskabet siger, at der ikke er en sammenhæng mellem Israel i Biblen og staten Israel i dag.

Jøderne har fastholdt Israel gennem tusinder af år

Israel er en nation, et folk, der igennem tusinde år uden eget land blev forfulgt og myrdet. Gennem religionen, sange og Biblen fastholdt vi jøder en stærk solidaritet og et savn til vores land og til Jerusalem.

Da det blev mulig efter tusinder år at få vores eget land, kunne man have kaldt det Judæa, for der hed landet i længst tid. Men Juda er kun een af tolv stammer. Vi er et samlet folk, vi er Israels folk og sådan har vi været i tusinde år.

Mig, min familie, Moses, Kong David, profeten Esajas, Jesus Kristus og frem til alle de, der kæmpede for at staten Israel er hjemland for jøderne i dag – vi er Israel. Og derfor hedder staten i dag Israel. Der går en lige linje fra menneskerne og familierne i bibelsk tid til mig og min families samhørighed med Israel.

Et eksempel på udrensningen af Israel

Lad mig komme med et eksempel, hvor Bibelselskabet har fjernet Israel. Evangelisten Matthæus fortæller i kapitel 10 vers 23, at Jesu disciple vil blive forfulgt, at de skal flygte igennem alle Israels byer, og at menneskesønnen vil vende tilbage.

Israels byer er blevet til de ”jødiske byer” i den nye oversættelse. På trods af, at de byer, Matthæus har i tankerne, ligger samme sted i Israel i dag, og at byerne har de selv samme navne, som på Jesu tid.

Det er sammen med de øvrige steder Israel er fjernet en helt absurd ændring af teksten, som alle har det formål fjerne forbindelsen mellem Biblen og staten Israel.

Jeg er helt med på, at staten Israel og konflikten med palæstinenserne giver anledning til stærke følelser og holdninger. Flere kirkelige organisationer bruger både penge og tid på at deltage i den politiske debat. Folkekirkens Nødhjælp og Danske Kirkers Råd er eksempler på organisationer, der beskylder Israel for de mest alvorlige forbrydelser.

I mine øjne er det falske og forkerte beskyldninger, men det er ikke det vigtige.

Det vigtige er, at staten Israel giver anledning til stærke negative følelser. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være svært at nære en dyb vrede til staten Israel og samtidig holde meget af Biblen.

Jeg kan se hvorfor man bliver fristet til at misbruge sin magt som oversætter til at fjerne så mange henvisninger til Israel man kan – især i den del af Biblen der er vigtigst for kristne: Det Nye Testamente. Det ændrer ikke ved, at man har begået et hensynsløst politisk angreb på jøder på og Israel.


Jonathan Møller Sousa er daglig leder af Forum for Dialog om Israel