Japansk højreradikalisme fra Yamagata til Abe

I Årsskriftet Critique XI introducerer Simon Hesselager Johansen til det nye japanske højre og viser, hvordan det ligger i naturlig forlængelse af Japans omskiftelige historie, og hvordan dette nye højre med premierminister Shinzo Abe er kommet til magten. Bestil abonnement på Årsskriftet Critique her for kun 150 kr.

Af Simon Hesselager Johansen

Den 22. oktober 2017 blev Japans premierminister Shinzô Abe med et jordskredsvalg genvalgt til sin fjerde periode. Dette gør ham til den tredjelængst siddende premierminister i sit land efter 2. verdenskrig. Dette på trods af, at hans mere og mere sarkastisk navngivne det Liberale Demokratiske Parti på grund af massive korruptionsskandaler har set en stor del af sine ledende skikkelser hoppe af til et nyt parti ledet af Tokyos guvernør Yuriko Koike. Men selv hvis hun havde vundet valget, ville det stadig have fortsat Japans massive højreskred. Koike er nemlig medlem af samme neo-imperialistiske tænketank som Abe – Nippon Kaigi. Navnet betyder noget i retningen af ”Japansk konference” eller ”Japans højdepunkt”.

Nippon Kaigis dagsorden er en genskabelse af det japanske kejserrige som var Asiens ledende militære stormagt fra 1868-1945. Abe har gennemført denne dagsorden konsistent. Den dagsorden inkluderer bl.a.: Artikel 9 i den japanske efterkrigsforfatning, der er blevet skrevet af den amerikanske besættelsesmagt, er blevet ændret, så det japanske hjemmeværn ”Japan Self Defense Force” kan sættes ind i udenlandske konflikter.

Dette har ført til en storstilet militær oprustning inklusiv konstruktion af de første japanske hangarskibe i efterkrigstiden. Offentligt TV er sat under bestyrelse af folk, der benægter Japans krigsforbrydelser under 2. verdenskrig og affejer beskyldningerne herom som allieret propaganda. Der er blevet indført en grad af offentligt hemmelighedskræmmeri og politiovervågning, der har været uhørt i efterkrigstiden. Officiel politik har genindført 1800-tallets imperialistiske ideologi i skolesystemet.

Næste trin på Nippon Kaigis dagsorden bliver at få en ny forfatning i 2020. Det forventes, at denne nye forfatning vil ligge tættere på den, som var i kraft fra 1891 til Japans nederlag i 1945. Abe bliver genvalgt gang på gang, for hans økonomiske politik har ført til, at Japan oplever sin første reelle økonomiske vækst siden børskrakket i 1990’erne, der gjorde 90’erne til Japans ”tabte årti”.

Hvordan er det så sket, at det land, som i lang tid har været den første verdens mest kulturelt og offentligt pacifistiske, har oplevet en så gennemført rehabilitering af Aksemagt-nostalgisk politisk ideologi?

Japans radikale højredrejning kan for en vestlig iagttager ligne Kinas og Nordkoreas aggressive udenrigspolitik. Historien går dog helt tilbage til midten af 1800-tallet, det nøjagtige tidspunkt hvor Japan udviklede sig fra et feudalt landbrugssamfund til en moderne nationalstat. I processen udviklede Japans politiske elite ambitioner om at blive først Asiens og derefter verdens førende militære stormagt. Eliten var dog delt omkring, hvorvidt dette skulle gennemføres som et parlamentarisk demokrati eller et autoritært militærstyre.

Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique

Simon Hesselager Johansen (f. 1988) er cand.mag. i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om kultur og politik fra et filosofisk og idéhistorisk perspektiv for tidsskrifter som The Murmur, Ræson og Tanken.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!