Indvandrere skal føle for Danmark

Af Mette Thiesen

Den oldgræske filosof Aristoteles skal angiveligt have sagt: ”Tolerance og apati er de sidste dyder i et døende samfund”. Dette citat er både skræmmende og meget rammende nu, hvor mængden af indvandring fra især ikke- vestlige lande har gjort Zenia Stampes naive stokrose-idyl til et mareridt og integrationspolitik (assimilationspolitik) reelt har været fraværende til fordel for naiv godtroenhed og lallende idioti.

En stor mængde, som er blevet realiteten,  er sikkert og med skræmmende hast i gang med at erodere og ændre vores samfund, som vi kender det i dag. Den radikale tanke er naiv på en charmerende måde, hvor man tror, at alle har lært alfabetet uden ad, artigt bestræber sig på at opføre sig ordentligt og passe ind. Men bare ikke når mængden kombineres med gedehyrder, der på en god dag kan sætte klistermærker på emballagepakker. En mængde, der ikke har det nødvendige skole-, dannelses- og vidensniveau, som det danske samfund kræver i dag.

Når dette er realiteten – så bliver indvandringen en belastning. Når der ingen plads er til en stor gruppe i samfundet, så bliver gruppen isoleret og i værste fald radikaliseret med egne normer og tilhørsforhold. Det er det, der sker i Danmark lige nu.

Vi har nu ca. 5 procent muslimer i Danmark, hvoraf en stor andel endnu ikke er blevet ramt af Oplysningstiden. De sætter ingen spørgsmålstegn ved de autoriteter, der eksisterer i en fantasi langt væk fra Danmark. Et stigende antal ønsker Islam som statsreligion i Danmark. Seneste valg i Tyrkiet viste, at flertallet af de danske tyrkere stemte Erdogan til magten. En diktator langt væk fra de europæiske værdier.

Men hvorfor henter Erdogan et flertal udenfor Tyrkiet i et land som Danmark? Hvorfor er 3. og 4. generation mere loyal overfor en fjern fortid frem for Danmark? Hvorfor er båndene ikke cuttet, så man forsvarer det, man har lært om værdier og demokrati, eller det land, som har postet store ressourcer i den enkelte?

Årsagen ligger mange steder men først og fremmest hos forældrene. De romantiserer deres lands baggrund og selvom de er født og opvokset i Danmark, har de aldrig forstået de danske frihedsværdier.

Jeg var for nogle år siden i Islandshøjparken i Nivå og talte med beboere med muslimsk baggrund. De fleste var uden arbejde. Det slog mig, at ambitionerne var enten førtidspension – eller arbejde med børn og unge. Ikke fordi de ønskede at gøre en positiv forskel – men simpelthen fordi de her kunne påvirke børnene.  Det var så skræmmende!

Vi skal være varsomme, så vi i det mindste i dannelsesprocessen sikrer os, at de rette danske værdier hele tiden bliver gentaget. Og så nytter det ikke, at vi har modstandere af vores samfund i centrale funktioner.

En tyrkisk skolepædagog i Køge skrev fornyeligt til min gode ven Naser Khader:

Erdogan er en god, fredelig, stærk og visionær mand. Han er med til at skabe politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig stabilitet i Tyrkiet. Du ved udmærket godt, at så længe Danmark, ikke accepterer ‘os’ som vi er. .. skubber Tyrkiet og tyrkerne væk, så vil tyrkerne fortsat stemme som de gør nu. De vil søge lykken andre steder og føle sig mere og mere tilknyttet til moder- kulturen og landet. Ydermere ved tyrkerne udmærket godt, at integrationen i… Danmark, bliver brugt som et middel til assimilation”.

Kære skolepædagog, der arbejder i folkeskolen i Køge, vi skal ikke have dig til at påvirke vores børn i Danmark. Vi skal heller ikke have Islam som statsreligion. Kan du ikke acceptere det, så smut hjem til Tyrkiet. Her ligger værdierne, her ligger din fremtid.  Det er ganske simpelt.

Vi skal beskytte vores kerneværdier. De, der ikke kan det, må rejse til deres ”hjemlande”. Dem er der ikke plads til i Danmark – og slet ikke blandt unge mennesker eller i vores offentlige administration.

Det er grundlæggende livsanskuelser og har intet med ytringsfrihed at gøre. Derfor må og skal vi også handle nu. Vi skal genoptage behandlingen af statsborgerskab, og revurdere samtlige tildelte pensioner. Det er ikke ytringsfrihed at ville en anden samfundsorden end den styrende, der bygger på Grundloven. Statsborgerskab er ikke bare et papir der giver rettigheder – det skal være noget man føler for.


Mette Thiesen er uddannet folkeskolelærer, har været folkeskoleleder og nu PA-konsulent, konservativt medlem af byrådet i Hillerød Kommune og tidligere folketingskandidat i Nordsjælland. Hun har været engageret i kampen mod Danmarks Lærerforening under lærerkonflikten og for den nationalkonservative dagsorden. På aarsskriftet-critique.dk skriver hun om folkeskole, udlændingepolitik og EU