Fagforstening eller samfundets salt?
Den røde fagbevægelse har i over 100 år brugt store ressourcer på at knække dem, de kalder »de gule«. Nu er disse større end nogensinde før.
idédebat og kulturkamp
Historien om Danmark: Enevælde, slaveri og oplysning
Statskup, kedelige pietister, onde godsejere, en horebuk, der var forud for sin tid, en stakkels pige, der kom galt afsted og ondsindet slaveri. Der spares endnu engang ikke på dramatikken, men mere på nuancerne i DR’s danmarkshistorie. Og hvor var Tordenskjold? Enevælde i Danmark Efter lidt kysseri mellem Struensee og dronningen, begynder syvende afsnit af Historien om Danmark med, at svenskerne taber Stormen på København i 1659. Man får indtrykket af, at det afgør svenskekrigene, og at Frederik 3. straks efter kupper sig til den enevældige magt. Men det er noget københavneri: Krigen varede over et år mere, og som
Historien om Danmark: Krige, konger og hekse i renæssancen
En kvinde bliver tortureret og brændt som heks. En dobbeltmoralsk biskop får sine jordiske rester skilt ad af den moderne videnskab. Christian 4. pisker den ugudelige befolkning med skorpioner, mens han selv lever i druk og hor. Der spares ikke på de dramatiske effekter og de klare budskaber i afsnittet om reformation og renæssance. Man kan absolut kritisere den noget firkantede vinkling, men det er dæleme god historieformidling! Dramatiske scener, dygtige historikere og moderne videnskab kombineres fornemt. Vores katastrofale konge Christian 4. er hovedpersonen, og det er ikke noget særlig flatterende billede, vi får af den mest kendte konge i
I tidens strøm
For nylig udgav Konservative Studenter i Aarhus i anledning af deres 75-års jubilæum deres historie, som her anmeldes af Lars Christensen. Det er en historie om intriger, op- og nedture, samt et mærkværdigt og omskifteligt forhold til den venstreorienterede konsensus i universitetsmiljøet. Men det er også en særlig historie om det danske politiske foreningsliv, præget af både kammeratskab og kupforsøg. Uddrag »Man kan måske undre sig over, at foreningen klarede sig så godt i 1960’erne, hvor man jo traditionelt taler om en venstredrejning af samfundet, men dels var ungdomsoprøret ikke slået igennem endnu, dels var KS »ikke så konservative,
»Fred er ej det bedste, men at man noget vil!«
Med det såkaldte »Systemskifte« i 1901 var dansk politik for alvor i opbrud. Ganske vist havde Venstre overtaget regeringsmagten med udgangspunkt i parlamentarismen, men denne var langt fra blevet en selvfølge, endsige institutionaliseret. For partiet Højre var tabet af regeringsmagten en katastrofe, som medførte en eksistentiel krise. Hvordan partiets fremtid skulle være, og om det overhovedet havde en, var i høj grad i spil. Vejen frem mod dannelsen af Det konservative Folkeparti i februar 1916 var lang og stenet, og en ikke uvæsentlig del af denne proces udgjorde den ungdommelige del af Højre. Det førte til dannelsen af Danmarks første
Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-