Sognepræst, cand.theol. Katrine Winkel Holm skriver i »På vej til et trosskifte i folkekirken?« i Årsskriftet Critique 2026 om debatten inden for folkekirken om revisionen af dåbsritualet. Tilhængere af en reform hævder, at det er nødvendigt at modernisere ritualet, så kirken er i øjenhøjde med tiden, mens modstanderne peger på, at der lægges op til ændringer, der rykker ved noget fundamentalt i den kristne teologi. Tegn abonnement her.
Hvis man hører til de konservativt sindede iblandt os, har man måske oplevet en søndag at gå i kirke og høre en prædiken, som var så tynd, fjollet og ligegyldig, at det var deprimerende.
Alligevel fornemmede man på vej ud af kirken, at man var blevet bygget op af gudstjenesten.
Jo, de ti minutters snak fra prædikestolen var der godt nok ikke noget ved. Men tekstlæsningerne, nadveren, salmerne – alt det, som præsten ikke selv havde fabrikeret – rummede de store og tunge ord om synd og nåde og havde sørget for, at der alligevel var godt med proteiner i gudstjenestens åndelige føde.
Som kirkegænger i folkekirken har jeg selv forladt kirken med netop den følelse og fundet trøst i, at de fast tilbagevendende led i gudstjenesten er af højeste evangelisk karat.
Det er ved at ændre sig. Misforholdet mellem den progressive præst og ritualernes gamle, evangeliske budskab er blevet for stort.
Nu kan præsten, der prædiker, at Gud ikke er almægtig, at synd ikke findes, og at alle mennesker per automatik bliver frelst, samt at ægteskabet er kønsneutralt, ikke længere leve med at blive modsagt af salmer og ritualer. Folkekirkens progressive fløj er gået i offensiven:
Folkekirken skal have en ny gudstjeneste. Nye ritualer. Nye salmer. En ny tro. Det sidste bliver selvfølgelig resultatet, hvis de progressive får held med deres bestræbelser.
Fortalerne for ritualreformerne vil ofte afvise denne påstand og understrege, at det blot drejer sig om at opdatere sproget, så det er forståeligt i dette årtusind.
Det er et smart forsvar, der skal få ændringerne til at glide ubesværet ned, og jeg vil slet ikke afvise, at der er nogen, der tror på det. Men det er ikke en synderligt overbevisende påstand, når man følger sagerne tæt.
I det følgende vil jeg give et overblik over den ritual-revolution, der foregår i disse år, og afslutningsvist sætte det ind i det større perspektiv og overveje vilkårene for evangelisk kristendom i folkekirken og i fremtidens Danmark.
Den slidte ritualbogs forkyndelse
Jeg blev ordineret som præst i 2004 i Odense Domkirke og fik ved samme lejlighed en ritualbog. Den er efterhånden godt slidt, og jeg påtænker at købe en ny snarest. Det er gået op for mig, at jeg skal skynde mig. Ritualbogen fra 2004 afspejler en kirke, der risikerer snart ikke at være her mere. Jeg skriver det ikke for at overdramatisere, men udviklingen er markant.
I min ritualbog findes ét nadverritual, ét dåbsritual, ét vielsesritual, og gudstjenestevejledningen ligger også temmelig fast.
Ifølge dåbsritualet fødes vi ikke som Guds børn, det bliver vi først i dåben. Ifølge vielsesritualet er ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Ifølge nadverritualet er det centrale ved nadveren syndernes forladelse. Ifølge gudstjenestevejledningen går vi i kirke for at høre, hvad den treenige Gud vil tale til os.
Det er, som allerede antydet, en markant forkyndelse, der ligger i ritualernes ord, der ofte har rødder ikke blot tilbage til reformationen men i visse tilfælde tilbage til oldkirken.
I skrivende stund er dåbs- og vielsesritualet under ændring, og der er udsigt til også at lave om på højmessen og nadverritualet. Nogle af os har tænkt os at følge sagerne tæt og protestere, når evangelisk arvesølv smides ud og erstattes af humanistisk simili. Kampen er vigtig.
Spørgsmålet er, om folkekirken i sine ritualer ender med at kassere Den augsburgske Bekendelse og erstatte den med følgende bekendelse, sarkastisk formuleret af den amerikanske, protestantiske teolog H. Richard Niebuhr: »Troen på en Gud uden vrede, der fører mennesker uden synd ind i sit rige uden dom takket være en Kristus uden kors.«
Inden vi nærmer os de to aktuelle ritual-revolutioner, der foregår netop nu, ændringerne i dåbs- og vielsesritualet, skal vi se på forhistorien.
Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique og få Årsskriftet Critique 2026 sendt direkte hjem til dig.
