Nej, ikke en krone til Danmarks Radio

Af Stig Høgh Rasmussen

Regeringen har for nyligt præsenteret en medieaftale. Ifølge kulturministeren skal samtalen ruste medierne til en digital udvikling under demokratisk kontrol. Under aftalepunkterne kan man blandt andet læse, at DR skal styrkes økonomisk med samlet over 100 mio. kr. over årene i aftaleperioden.

Dette udspil kunne næppe komme på et mere uheldigt tidspunkt.

#Videnerfandmeikkeetsynspunkt

 Det har inden for de sidste par dage ikke sparet på artikler, hvor forskere langer ud efter Danmarks Radio.

Astrofysiker Anja C. Andersen, der deltog i programmet ”Ellen Imellem” blev efter sigende i god tro interviewet af en journalist, der sidenhen viste sig at gentage spørgsmål fra fladjordsteoretiker Ole Lochmann.

Noget, som Andersen sidenhen kritiserede i Presselogen med ordene: ”Viden er fandeme ikke et synspunkt, det er viden”. Og som senere – næsten helt forventeligt – blev et hashtag.

DR har forsvaret sig med, at der skulle være udtryk for et satirisk program. Noget der tydeligvis enten ikke har været kommunikeret godt nok, eller måske blot er et udtryk for en komplet misforstået idé om satire fra DR’s side. Sidstnævnte skulle næppe undre.

Redaktionen bag ‘Ellen Imellem’ – en titel der i øvrigt ikke hører til på andre kanaler end Ramasjang – går nu tilsyneladende i forsvarsposition efter fejlagtigt at have forsøgt sig med et kontroversielt debatprogram. Et sådant ville ellers have været spændende. Og et hvor vi egentlig kunne være fri for Clements ego! Blandt de kommende programmer er lovet andre kontroverser – eks. en diskusion mellem en ernæringsekspert og en tykaktivist.

Det lægger dog op til at rejse spørgsmålet, om hvilken rolle Public Service skal spille fremover, hvis overhovedet nogen.

Astrologisk dating –og lidt til

For der var jo også dengang, hvor datingprogrammet ”Matchet på Mælkevejen” blev præsenteret. Et program, hvor astrologer skulle matche par baseret på horoskoper. Her klippede man alle de forkerte udtalelser ud, så det fremstod som om, at astrologerne ikke kunne tage fejl.

Og der var ”John Dillermand” – efter sigende et børneprogram, der skaffede Danmark global omtale. Men ikke den gode af slagsen.

Der var ”Gift ved første blik” – hvor ensomme mennesker blev stillet til skue, og hvor ægteskabets værdi blev reduceret til underholdning.

Og hvem husker ikke også ”Våde veninder” – hvor unge kvinder der ernærede sig med OnlyFans materiale blev udnyttet af produktionsselskabet – uden omtanke på at de deltagende var psykisk sårbare.

Så var der da også ”Øen” – 14 danskere efterlades på en øde Stillehavsø og skal opbygge et samfund.

Derudover kan man åbenlyst nævne ”1864” og alle de år vi skulle forpestes med X-Factor.

Er det virkelig pengene værd? 

En public service forpligtelse

Såfremt DR fremadrettet kommer til at inkludere flere forsøg på at provokere befolkningen med programmer udviklet af gøglerskoledropouts, og hvis koncepter retteligt hører hjemme på TV3, er det værd at spørge sig selv om public service skal have en plads på finansloven.

I § 10 i radio- og fjernsynsloven opstilles en række krav til public service virksomhed. Det forpligter – eller det burde det. I hvert fald for 100 mio. mere yderligere over de næste par år.

Kan de derimod ikke levere andet materiale, end man kan til- og fravælge på andre kanaler, der ikke får samme plads på finansloven, fristes man til at citere Søren Krarups kampagne fra 1986:

”Nej, ikke en krone!”


Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.