Dansk sprogpolitik er præget af nihilisme. Sproget normeres efter laveste fællesnævner, hvorved det faktisk bliver sværere at skrive korrekt. Samtidig dæmmes der ikke det mindste op for den tiltagende anglicering og kommercialisering. Er det »okay«, spørger månedens kronikør. Siden 1955 har dansk sprogpolitik været styret ud fra et deskriptivt princip. Vi ser sproget som en selvstændig størrelse, der udvikler sig efter sine egne love, og det statslige sproglige organ, Dansk Sprognævns, vigtigste opgave er »at følge sprogets udvikling f.eks. ved at registrere nye ord«. Herudover skal Sprognævnet rådgive om sprogbrugen, »fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle