Livtag med arven – nedslag i Vilhelm Grønbechs kulturkritik

nucAf BA, stud.mag. Jacob Aarslev

”Hvis en mand siger at vor videnskab har forskrevet sig til fanden, kan han godt stå ved sine ord; men han glemmer sædvanligvis at fanden det er ham selv og alle os andre. Når han skælder videnskaben ud for gudløs og åndløs, har det også sin rigtighed, men det kommer af at den gennemforsker en virkelighed der hverken kender nogen Gud eller ånd – atter den virkelighed han selv lever på, og alle vi andre med ham.”

– Vilhelm Grønbech, 1946

Teologen og religionsforskeren Per Bilde skrev i 1988 en artikel i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift med titlen ”Hvad kan vi lære af Grønbech?”. Artiklen var en anmeldelse af den da nyligt udkomne monografi Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech, som Jørgen Prytz-Johansen havde skrevet. Men titlen er sigende, og kunne i den for-stand også være brugt som overskrift for en artikel om hans kultur-kritik. Man er ikke i tvivl om, at man lærer noget i selskab med Vil-helm Grønbech, men hvad den egentlige morale, som man sagde før-hen, eller anliggendet er – det kan det kræve en yderligere gennem-tygning at blive helt klar over. Det har i hvert fald mange, som har beskæftiget sig med Grønbech, ment. I 1970 kom den første egentlige Grønbech-monografi i form af P. M. Mitchells Vilhelm Grønbech.

En indføring. Forfatteren omtalte den selv som en art forklarende indled-ning til Grønbechs skrifter. Bogens sidste kapitel hedder ganske enkelt ”Om at læse Grønbech”. Prytz-Johansens bog om det religionsvidenskabelige virke, som Per Bilde anmeldte, rummer et afsnit med akkurat samme overskrift: ”Om at læse Grønbech”. Det er en tendens i Grønbech-litteraturen, at han til at begynde med mødes enten spørgende eller med en særlig vejledning tiltænkt læseren.

Det er der selvsagt ikke noget enestående i, mange andre forfatter-biografier har lignende passager. Det betyder selvfølgelig heller ikke, at forfatterne ikke har kunnet forstå Grønbech, eller at de ikke har villet udsige noget om ham. Der er også skrevet væsentlige værker om emnet, der ikke indeholder afsnit med den type af overskrifter. Navnlig Ejvind Riisgårds Vilhelms Grønbechs kulturopgør (1974) og Johannes Adamsens Skorpionens gift: Vilhelm Grønbechs kritik af kristendom og kultur i lyset af Herders og Nietzsches tænkning (2002). Sidstnævnte mener jeg er vigtig, når man vil tilgå Vilhelm Grønbechs kulturkritik så relativt direkte, som det skal forsøges i det følgende. Den vil derfor blive genstand for en lidt grundigere omtale i sidste del af denne artikel.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2013 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 200 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Jacob Aarslev (f. 1985) er BA, stud. mag. i historie på Syddansk Universitet.