Folkekirken som progressiv institution

ctnkAf sognepræst, mag.art. Henrik Gade Jensen

Da jeg begyndte på Svendborg Statsgymnasium i 1975, var der ansat én rektor, 30-40 adjunkter og lektorer, tre sekretærer, en pedel og pedelmedhjælper. Rektor selv havde også undervisning. I dag er der en separat ledelse med en rektor, vicerektor, administrationschef og fire uddannelsesledere. Dertil kommer en administrationsafdeling med 12 ansatte, herunder en økonomi- og administrationschef, og så en teknisk afdeling med tre ansatte.

[…]

Klassiske statslige institutioner var flade og med et minimum af le-delse, og de ansatte brugte det meste af deres tid på undervisning. Universiteterne var ligeså. De var kollegialt styrede, oprindeligt kun af professorer og senere kom andre personalegrupper og studerende med, men stadig var de selvstyrende enheder med et begrænset administrativt og informerende apparat. Den enkelte forsker havde meget stor frihed til at forske og undervise i hvad han eller hun ville. Der var en høj grad af stolthed, selvbevidsthed og tradition knyttet an til universitetet.

Nu er universiteterne ledet af bestyrelser, og med et ledelseshierarki med stor magt og et overvældende bureaukrati. Københavns Universitets flotte hovedbygning med Constantin Hansens malerier, og hvor Georg Brandes og Hal Koch holdt deres berømte forelæsninger, er nu overgået til kontorlandskaber og taget i besiddelse af DJØF´ere og HK´ere. Det moderne Gennembruds tanker er afløst af det moderne offentlige bureaukratis hierarkier.

Danmark havde en tradition for lærerseminarier dannet af folkelige og lokale initiativer. De lå spredt i landet, og hver havde sin egen historie. I byen Skårup på Sydfyn, hvor jeg er vokset op, lå et seminarium, fordi en rationalistisk præst i 1803 ville lære bønderne at læse og skrive, så de kunne blive nyttige landmænd. Gennem årene blev seminariet en kulturinstitution, og under krigen blev sangkoret lands-kendt under ledelse af musiklærer Oluf Ring. Dengang og helt op til min egen skoletid skulle en seminarieuddannet lærer kunne forestå fællessang og helst spille et instrument. Seminarierne var regionale kulturcentre, som var med til at præge landsdelene. Ranum, Gedved, Nørre Nissum, Haslev, Tønder – mange mindre byer har i årtier uddannet skolelærere på højt fagligt niveau.

Så måtte de ikke det mere. De skulle have engelske navne, blev til University College, og mange er lagt sammen til store enheder uden personligt og regionalt præg og med ganske få timer til de studerende. Offentlige institutioner i Danmark er blevet grundlæggende forandret de sidste årtier. Mine børns første institution hed Dåstrup Vuggestue, men nu hedder den Børnehuset Atlantis. Det lokale er en skam. Og hver gang der sammenlægges og omstruktureres, bliver der flere administratorer og informationsmedarbejdere, som igen betyder mindre ressourcer til at levere kerneydelsen: undervisning, forskning, pasning og pleje.

Vil du læse resten? Bestil Årsskriftet Critique 2013 for kun 125 kr. Årsskriftet sendes direkte til din adresse og indeholder over 200 siders artikler om den borgerlige og konservative idé- og samfundsdebat.

Henrik Gade Jensen (f.1959) er mag.art. i filosofi, sognepræst og fhv. projektleder for CEPOS universitetet. Han er bl.a. forfatter til bogen Menneskekærlighedens Værk om civilsamfundet før velfærdsstaten, samt redigeret bogen 11 konservative Tænkere.