Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad vi skal stille op med os selv, ser omverdenen mere og mere undrende på os. »Kan de dog ikke snart finde deres ben?« spørger de og betragter os, som man bekymret betragter en gammel arvetante. Hun har godt nok fortsat omverdenens bevågenhed, men der er ikke længere fortidens forventninger til hende og respekt for hende. Europa kan ikke vænne sig til sin nye situation,