Harald Nielsen og realismen
Magister Harald Nielsen var, og følte sig udpræget som én, der kom efter Georg Brandes, og han var en konsekvent og stædig kritiker af Brandes og brandesianismen gennem hele første halvdel af det 20. århundrede. I denne artikel vil jeg begrænse mig til den unge, radikale Harald Nielsens vurderinger af den litterære realisme fra 1870 til århundredskiftet 1900. Emnet falder i tråd med Munch & Lorenzens udgivelse af antologien Efter Georg i efteråret 2015. Harald Nielsen blev født i 1879 uden for ægteskab og havde ingen samkvem med sin biologiske familie, som tilhørte jyske bondeslægter. Han voksede op som plejebarn
