Nikolaj Bøgh, skribent på Critique

16. april 2017

Gensyn med Danmarkshistorien

DR’s nye søndagsserie om Danmarkshistorien bliver med rette rost for spændende dramatisering og medrivende formidling af – foreløbig – Danmarks oldtid. Forhåbentlig holder serien niveauet og bliver et godt redskab til større forståelse for Danmarks historie mange år frem i tiden. Vores fælles historie fortjener at blive fortalt og formidlet igen på stadig nye måder, og der er det glimrende, hvis Danmarks Radio kan påtage sig den helt naturlige og indlysende public service-rolle, som mediemastodonten har i at bidrage til at skabe øget bevidsthed om vores fælles historiske grundlag. For opgaven med at holde bevidstheden om Danmarkshistorien i live bliver

28. marts 2017

Nikolaj Bøgh

Undskyldningens historieløshed

Om få dage drager statsminister Lars Løkke Rasmussen mod de tidligere dansk-vestindiske øer for at deltage i højtideligholdelsen af 100-året for Danmarks overdragelse af øerne til USA, som fandt sted den 31. marts 1917. Som ouverture til rejsen har statsministeren modtaget en række stadig mere udtalte krav om, at Danmark skal sige undskyld til øernes befolkning for det slaveri, der fandt sted, frem til generalguvernør Peter von Scholten egenhændigt ophævede slaveriet på de danske-vestindiske øer i 1848. Kravet om en officiel dansk undskyldning for slaveriet er en del af en international strømning, der gennem de senere år har krævet undskyldninger

15. februar 2017

Nikolaj Bøgh

Kampen om konservatismen

Mellemkrigstiden var en brydningstid for dansk konservatisme, som har været skelsættende både for Det Konservative Folkeparti og den konservative bevægelse i bredere forstand. Christian E. Skov fortæller historien om konservatismen i mellemkrigstiden i sin nye bog, som Nikolaj Bøgh her anmelder. Det Konservative Folkeparti er et kunstprodukt, som ikke skylder sin oprindelse nogen folkelig strømning eller social bevægelse, som tilfældet snarere er for Danmarks tre andre ”gamle” partier, Venstre, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Partiet blev etableret med køligt overlæg som en regulær fusion af eksisterende, mere eller mindre veletablerede partidannelser, med partiet Højre som rygraden, men kraftigt suppleret af

19. november 2014

Nikolaj Bøgh

Requiem for konservatismens intellektuelle

Var konservatismen og den danske offentlighed som helhed præget af manglende internationalt udsyn og tung guldalder ind til Brandes bragte lys? Nej, siger Jon Gissel i bogen Konservatisme og kulturkamp, der her anmeldes af Nikolaj Bøgh: Gissel fortjener ros for grundigt at have dækket den glemte side af historien i en bog, der dog kunne have været skåret skarpere til. Der går således en lige linje fra Brandes’ determinisme og strukturalisme til nyere tids studenteroprør, marxistiske dominans på universiteterne, norm- og historieløshed samt stadige kristendomskritik, som i dag er kommet så vidt, at kristendom, samfundskritik og socialisme for selv biskopper

26. september 2014

Nikolaj Bøgh

”Et borgerligt frit og uafhængigt styre”

I den politiske litteratur og i medierne hører man ikke så sjældent henvisninger til noget, man kalder for Frederiksberg-konservatismen. Men hvad er det egentlig for noget? At dømme efter den ofte ikke særlig specifikke definition, der optræder af begrebet, kan der identificeres visse generelle opfattelser af, hvad Frederiksberg-konservatismen er for en størrelse, som er centreret omkring en kombination af geografiske, holdningsmæssige og personrelaterede elementer. Frederiksberg-konservatismen er som minimum den konservatisme, der udøves på Frederiksberg – en kommune, der har haft konservativ borgmester gennem mere end 100 år – siden 1909, hvor det konservative parti hed Højre. Kommunen er således et

24. februar 2014

Nikolaj Bøgh

I flæsket på EU’s fredsmyte

Det er ikke EU, men snarere de europæiske nationalstater, der har skabt fred i Europa, skriver Kasper Støvring i sin bog Fortællingen om fredens Europa, der på trods af enkelte mangler er et vigtigt bidrag til debatten om EU’s rolle. Blandt de senere års væsentligste bidrag til konservativ idédebat i Danmark finder man en række større og mindre værker fra kulturforskeren Kasper Støvrings hånd. Støvring repræsenterer en uafhængig konservativ position med stor fokus på betydningen af den kulturelt homogene nationalstat som forudsætning for et velfungerende samfund og et reelt folkeligt forankret demokrati. Såfremt man er optaget af de mere principielle

1. januar 2013

Nikolaj Bøgh

Aksel Møllers konservatisme og politiske arv

Nikolaj Bøgh skriver om Aksel Møller og hans klassiske konservatisme, som idag i høj grad er reduceret til levn. Men Aksel Møllers politiske idéer har fortsat relevans for en moderne konservatisme. Nikolaj Bøgh gør i artiklen rede for Aksel Møllers nationale konservatisme og liberalismekritiske konservativatisme, der var funderet i en tro på traditionerne, det nationale, på fællesskabet og kristendommen som samfundets grundpiller Dansk konservatisme er fattig på teoretikere, og på en vis måde falder det godt i tråd med den afstandtagen fra ideologiske tankebygninger, som er en central del af selve konservatismens væsen. Det har dog ikke afholdt konservative i vore

9. december 2012

Nikolaj Bøgh

De borgerlige i garnet

Socialdemokratiet var ikke fra starten et velfærdsstatsparti, hvis politiske program baserede sig på en større stat, men blev det i løbet af det 20. århundrede. Efterhånden blev velfærdsstaten skabt som et kompromis mellem det klassiske arbejderparti og de borgerlige, der ikke ville stå uden for indflydelse på områderne. Nikolaj Bøgh giver her et nedslag i historien om Socialdemokraternes skifte fra arbejderparti til velfærdsparti. Socialdemokratiet gik ind for en forbedring af den sociale standard inden for en række punkter, men baseret på trang, og ikke på universelle kriterier. Pligter og rettigheder hang tæt sammen, partiet var tæt sammenvævet med fagbevægelsen, og

Nikolaj Bøgh

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique