Tidens krisestemning handler ikke blot om politik, om økonomi eller fordeling, hævder månedens kronikør Mogens Camre. Den er også en bredere krise, en kamp mellem en krampagtig fastholden ved en samfundsmodel, hvis fuger og fundament knager, og mellem løsningsforslag, der bevidst forties og ignoreres af det politiske og mediemæssige establishment. Krisens substans peger både indad og udad; indad mod virkningerne af et offentligt støtteapparat, der har pacificeret befolkningen; og udad mod et overstatsligt Europa, hvis enhedsbestræbelser truer nationalstaternes velstand og overlevelsesmuligheder. Flere år inde i den økonomiske lavkonjunktur befinder Danmark sig i en omfattende politisk forvirring, som fører til voldsomme