Putin splitter Europa med Nord Stream 2
Vi bringer her tredje indlæg i debatten om europæisk energipolitik, Ruslands geopolitiske indflydelse på kontinentet og Europas svar. Første del var Louise Lindhagens kronik Strøm til en 300 år gammel russisk imperialisme. Kronikken affødte en respons fra Bjørn Rasmussen i form af replikken Forretning eller underkastelse? Vi bringer her en replik til Bjørn Rasmussen fra Emilie Bruun Sandbye. Den stigende afhængighed af russisk energitilførsel splitter EU, og hvis europæisk sammenhold, identitet og solidaritet betyder noget, er der stort set kun argumenter imod Nord Stream 2. Bjørn Rasmussen kritiserer Louise Lindhagens retorik i en artikel om udbygningen af den russiske gasledning Nord
