I efterhånden mange år har jeg på forskellig vis arbejdet med kredsen af de eksistentielt søgende og religiøst interesserede forfattere omkring tidsskriftet Heretica, ikke mindst Martin A. Hansen. Et af de seneste resultater heraf er artiklen »Loven om aktion og reaktion. Den dualistiske skabelon i brandesiansk litteraturhistorieskrivning«,[1], hvor jeg forsøger at påvise, at det ikke skyldes kunstnerisk-kvalitative grunde, at Heretica-forfatterne siden slutningen af 1950’erne langt hen har været ringeagtede eller ignorerede i litteraturhistorieskrivningen, men i stedet fordi en meget stor del af fremstillingerne af den danske litteraturs historie såvel ideologisk som metodisk har grundlag hos Georg Brandes. Mekanismen i dennes