Aia Fog: Stop med at sælge ud af demokratiets arvesølv
Ytringsfrihed er grundstenen i ethvert retssamfund. Derfor er det bekymrende at se, hvordan vores nabolande sælger ud af det demokratiske arvesølv, og desto mere bekymrende, at danske politikere er begyndt at gøre det samme, skriver formand for Trykkefrihedsselskabet Aia Fog i månedens kronik. Den canadiske kommentator Mark Steyn sagde for et par år siden, at Muhammed-krisen ville blive en mere skelsættende begivenhed end 11. september. Ikke i et voldsperspektiv, men som pejlemærke for den vestlige civilisations kollaps: Et angreb som terrorangrebet 11. september vil få selv den mest indgroede humanitære stormagt til at svare igen. Med Muhammed-krisen forholdt det sig
