Af alle ’hadets filosoffer’ er franskmanden Gilles Deleuze den mest mystiske. Vi introducerede begrebet om ’hadets filosofi’ i vores fælles bog, Den borgerlige orden fra 2022, som betegnelse for den filosofiske tradition, der ville bryde den borgerlige orden ned.
At være anti-bourgeois er et gennemgående træk i det 20. århundredes tyske og franske filosofi, og med vores bog ville vi gerne introducere denne tænkning for en bredere offentlighed.1
Ud over at ville smadre vores livsform er hadets filosofi mest kendt for at være obskur, og borgerligt tænkende mennesker har rutinemæssigt afvist den som fup. I vores bog gennemgik vi Nietzsche, Heidegger, Sartre, Beauvoir, Marcuse, Foucault og Judith Butler som overgang til identitetspolitikken.
Det var bestemt ikke tilfældige valg. Efter lange overvejelser mente vi, at førnævnte både var de mest betydningsfulde og mest egnede til at fortælle historien om, hvordan vores moral er blevet påvirket af hadets filosofi.
Dermed bevægede vi os uden om fupdiskussionen, hvor navne som Althusser, Lacan, Lyotard, Baudrillard, Derrida og Deleuze ville have været oplagte.
Lige præcis Deleuze var det dog oprindeligt vores plan at have med, fordi han i langt højere grad end eksempelvis Foucault var eksplicit i sit angreb på den borgerlige livsform.
Fra metafysikken til kritikken af den borgerlige orden
Som fagfilosof udgav Gilles Deleuze sit hovedværk, Forskel og gentagelse, i revolutionsåret 1968. Med udgangspunkt i Heidegger vil Deleuze undersøge begreberne som begreber.
Hvad er en forskel? Ja, vi kan selvfølgelig sammenligne to størrelser og udlede forskellen. Men hvad er forskel i sig selv? Altså uafhængigt af eventuelle størrelser, vi måtte sammenligne med. Eller, rettere sagt, uafhængigt af den klassiske vestlige filosofi.
Deleuze sammenligner med revolutionen i kunsten i det 20. århundrede, der holdt op med at repræsentere virkeligheden og vendte sig mod abstraktionen. Således kan vi forstå forskel som begreb. En abstraktion.
I modsætning til Heidegger, der ikke mente, at der fandtes noget som helst uden for konkrete menneskers observationer i verden, er Deleuzes forskel en ren abstraktion.
Der er som sådan intet revolutionært ved denne metafysiske analyse. Hvor udgivelsesåret 1968 kunne lede forventningerne hen imod et samfundsopgør, er Forskel og gentagelse mere en obskur begrebsundersøgelse, der kun interesserer få mennesker uden for fagfilosofiske kredse.
Deleuze var i det hele taget ikke så opsigtsvækkende som de andre filosoffer, vi beskrev i Den borgerlige orden. Baggrund i en konservativ middelklassefamilie, to børn, gift med den samme kvinde i mere end 40 år og kendt for nærmest aldrig at have rejst uden for Frankrig.
Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199 kr, så modtager du Årsskriftet Critique med posten.
