Ny bog af Morten Messerschmidt: “Farvel til folkestyret”

14. oktober 2020
1 minuts læsetid

Den 9. november udgiver vi på forlaget Munch & Lorenzen Morten Messerschmidts nye, skarpe debatbog Farvel til Folkestyret. Bogen kan bestilles nu gennem din boghandler eller direkte gennem forlaget for kun 250 kr. inkl. levering.

Folkestyret er under pres – både i Danmark og Europa. Men truslen kommer ikke fra populisme eller antiliberalisme, som mange siger. Truslen kommer fra dem, der hævder at være de sande demokrater, vogterne af den gode tone, konventionerne og ”den europæiske livsform” – nemlig fra de ”liberaldemokratiske” ideologer.

Liberaldemokraterne frygter folkestyret. De vil binde den politiske magt gennem konventioner og jura. De vil lægge bånd på vælgerne og overlade magten til dommere, embedsmænd og eksperter.

De siger på papiret ja til folkestyret – men helst uden folk.

Derfor bygger liberaldemokratiet på glødende EU-begejstring og had til den nationalstat, som er rammen om al ægte demokrati. Dette slår Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt fast i ny debatbog på forlaget Munch & Lorenzen.

Farvel til folkestyret er Morten Messerschmidts analyse af folkestyrets udfordringer og et bud på en løsning, der tager magten tilbage til folket.

 Bogen udkommer 9/11 2020
Vejledende pris: 250 kr.
sidetal: 228

Forudbestilling gennem forlaget

Du kan bestille gennem forlagets hjemmeside, hvor du har mulighed for onlinebetaling. Ellers vedlægger vi faktura ved forsendelsen. Du kan naturligvis også købe bogen gennem den lokale boghandel eller online.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside