Jordan Peterson: mening mellem orden og kaos

Årsskriftet Critique 2019 udkommer i disse dage. Her bringer vi et uddrag fra cand.mag. Magnus Sinding-Jensen om den kendte og – i mange kredse kontroversielle – canadiske psykiater Jordan B. Peterson, der på den ene side har vundet et stort publikum med sine budskaber om at skabe orden i tilværelsens kaos, men på den anden side er blevet udskammet som både misogynist og højreradikal. Bestil Årsskriftet Critique i abonnement for kun 150 kr. om året.

Af Magnus Sinding-Jensen

Den canadiske psykolog og professor Jordan B. Peterson er et fænomen, som det er svært at finde et sidestykke til. Han har på få år gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling fra upåagtet professor til verdensberømt intellektuel. Han er blevet kaldt YouTubes faderfigur, og med sin kritik af politisk korrekthed og sine håndfaste anvisninger til et meningsfuldt liv synes han især at appellere til unge, fortabte og rodløse mænd. Og det i omfattende grad. 

Tallene taler for sig selv: Petersons bog 12 Rules for Life – an Antidote to Chaos fra 2018 har i skrivende stund solgt over 3 millioner eksemplarer; han har turneret Nordamerika og Europa tyndt og holdt foredrag for hundredetusindevis af mennesker; og ikke mindst bugner internettet med artikler og videoer af og om Peterson – hans YouTube-kanal har eksempelvis over 2 millioner abonnenter.  

Det kan i denne forvirring være udfordrende at skelne mellem det, han egentlig mener, og det, som er myter, fejlfortolkninger og polemik. 

Den mest omfattende udlægning af hans ideer i en dansk sammenhæng er foretaget af idehistorikeren Mikkel Thorup, som i to alenlange essays har karakteriseret Peterson som en reaktionær og misogyn tænker og hans bog som dårlig og kedelig. Thorup slutter sit essay af med følgende kritik: 

 

Snarere end at lære sine tilhørere, hvordan de skal justere deres adfærd og tænkning til en virkelighed, hvor mænd og kvinder, rige og fattige, vesterlændinge og ikke-vesterlændinge er nominelt lige, og hvor seksuelle minoriteter kæmper for deres lige ret, har han valgt at bekræfte dem i, at deres fødselsret som overlegne bliver taget fra dem, og at kampen for deres plads på toppen lige er begyndt. 

Thorup mener endvidere, at havde Peterson været en mere ærlig mand, burde han have givet sin bog undertitlen: En modgift imod den frie kvinde. Men er dette en rimelig karakteristik af Petersons ideer? Er hans bog blot en manual, som forsmåede mænd kan bruge til at holde kvinder nede? Lad os sætte fokus på Petersons bog 12 Rules for Life.  

Vejen til toppen

Jordan Bernt Peterson voksede op i en lille, stille og iskold by i Alberta, Canada. En opvækst, han også beskriver i sin bog. Et goldt og koldt sted for både mennesker og dyr. Vinterhalvåret var så koldt, at ens øjenvipper frøs sammen, når man gik udenfor, mens alkoholikere omkom i snedriver i løbet af natten. Også dyr led i kulden. Ikke mindst katte havde det slemt.

Peterson beskriver blandt andet, hvordan frysende katte ofte kravlede op og lægge sig på den lune motorblok i nyligt parkerede biler – ofte med tragiske konsekvenser, når bilejeren returnerede før forventet. Peterson er altså rundet af noget barskt helt fra barnsben. Det mærker man, når man læser 12 Rules for Life. Det er ikke en hyggedyrkende velfærdsdansker, som har skrevet dette værk. 

Peterson opnåede en ph.d. i klinisk psykologi fra McGill Universitetet i Montreal i 1993, underviste siden på Harvard og blev så i 1998 ansat på Universitetet i Toronto, hvor han har været siden. I 1999 udgav han sin første bog Maps of Meaning, der ikke fik den store opmærksomhed, og som er en langt mere kompleks og abstrakt bog end Petersons senere værk.  

Peterson forsøgte i denne bog at finde svar på, hvordan værdisystemer som liberalisme og marxisme kunne være så vigtige, at menneskeheden tilsyneladende under Den Kolde Krig var villig til at risikere verdens undergang for at forsvare dem. Peterson udformede her nogle af de begreber, som går igen i 12 Rules for Life, navnlig begreberne orden og kaos 

Vil du læse resten? Tegn abonnement for Årsskriftet Critique for kun 150 kr. om året.

 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!