“den voltairiske Oplysning er afskyelig! – Grundtvig anmelder Candide i Critique

Af Kasper Haunstrup Madsen

I disse nypuritanske tider, hvor det overleverede må måles og vejes for at kontrollere, om det er politisk korrekt, er det på tide, at vi vender os mod den herlige verdenslitteratur. Denne tusindårige litterære, filosofiske og åndelige tradition må nu endelig konfronteres med sin banemand: den hysteriske og åndsforladte identitetspolitik.

Verdenslitteraturen er simpelthen for hvid og kedelig (!). Et medlem af foreningen FRONT udtalte for nylig, at der var flere i rækken af store (hvide!) tænkere så som Platon, Aristoteles (er vi sikker på hudfarven her?), Kant og Voltaire hun end ikke gad at læse.

Det er sandt, det kan forekomme kedsommeligt at nærstudere de gamle, hvide mænd (!) og deres alt for lange afhandlinger om dette og hint. Herregud, kunne de ikke have oversat deres tanker til et Tweet?

Da vi her på siden er indforstået med, at det kan være svært at kritisere noget uden at tage højde for dets meritter (om end det ligger i tidens tegn, at der dømmes på form og ikke indhold), så tilbyder vi verdenslitteraturen kondenseret i små anmeldelser.

På opgaven har vi sat en af vores kyndige anmeldere og velbevandrede skjalde i litteraturen, N.F.S. Grundtvig. Lad jer ikke narre af hans gammelmandshvide (!) udseende. Gamle Severin var en udtalt kritiker af alt det overleverede! Læs eksempelvis, hvad han mener om den klassiske, latinske arv:

Den Skiøge [Romerriget og sidenhen den katolske kirke] og stjal Nøglen til Himmerigs Dør,
Saa ublu en Gierning Man hørde ei før,
Og mukkedde Nogen, om ogsaa kun lidt,
Paa Timen hun gjorde dem Helvede hedt,

Grundtvig debuterer i dag med sin anmeldelse af Voltaires episodiske, satiriske novelle Candide (1759).

Interviewer: Hvad mener De om Voltaires stilistiske greb i novellen?

Grundtvig: man veed at Voltaire selv angav Klarhed og Lethed for den franske Smags Krav i Modsætning til Dybde og Kraft. Skinnet af Rom maatte de Franskmænd snarest og lettest kunne tilegne sig. Franskmænds Sjæl, er Skin af Forstand.

Interviewer: Hvad tænker De om Candides rejse gennem Europa og Sydamerika?

Grundtvig: det attende Aarhundredes franske Aand døbde Voltaire til Høvedsmand for Spotterne eller Fritænker-Hærens lette Tropper. Han Fremkom med sine store Skandskrifter over Bibel, Dyd og Forsyn i sin orleanske Skjøge [Jean d’Arc], sin saakaldte philosophiske Ordbog [Encyclopédien] og sin Candide.

Man har ofte kaldt ham Tolerancens Kæmpe, Apostel og Matyr, og sandt er det, saa uhyre tolerant mod sig selv og sine ondskabsfulde Indfald har neppe Nogen været, men at han just derfor ikke taalde at høre Sandhed eller Andres Berømmelse, det beviser hans Levnet, og at han, saasandt Jesus og Skriftens Hellige vare dydige Mænd, ei var tolerant imod Dyden det bevise hans Skrifter. At han i spilende Vittighed var den største Mester Verden har frembragt, er rimeligt.

Interviewer: Javel…. Vil De anbefale Voltaires Candide til vores tids publikum?

Grundtvig: Voltaire og de andre franske Herremænd stræbde at pløie Jorden fra Kirken, og Hedenskabet op. Han var Indleder af det Ny-franske Barbari.

Interviewer: Så det er et nej?

Grundtvig: den voltairiske Oplysning er afskyelig!

Candide får 1 ud af 5 Dannebrog.

Læs med næste gang, hvor vores højtærede anmelder vil se nærmere på Dante Alighieris episke digt, den Guddommelige Komedie.

Anmeldelsen er blevet til pba.

Grundtvig (1809) Æsthetisk Litteratur
Grundtvig (1812) Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng
Grundtvig (1825) Om det attende Aarhundredes Oplysning i Salighedens Sag.


Kasper Haunstrup Madsen er ph.d.-stipendiat i historie og bondsk vestjyde, der er blevet rørt af den grundtvigianske ånd.  Han er storforbruger af alt, hvad der kaldes populærkultur. På aarsskriftet-critique.dk skriver han bl.a. om politiseringen af denne populærkultur, om historien og den grundtvigianske arv.

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!