Forår og frigørelse

Af Rasmus Ulstrup Larsen

Foråret udtrykker løgnens væsen. For det lover så meget, og indfrier så lidt. I en vis forstand er foråret hvad mennesket er, når vi lyver om os selv, men ved vi ikke kan leve op til det. Det udtrykker den nødvendighed der eksisterer hos os, at vi for at være noget vi ikke er, forpligter os på at blive det, ved at give udtryk for at være det, vi gerne vil være. Således er foråret menneskets løfte, der forvandles til løgn.

“Hvem er jeg?”

Det er selve kampen for at genvinde den identitet der forsvandt i emancipationens sejr, der udtrykkes i vores løfter. Det oldgamle og sværeste spørgsmål: ”Hvem er jeg?” er blevet kastet i hænderne på den enkelte, ikke blot til at spørge, men også at besvare. Det er en tung byrde at stille spørgsmålet, men også at være pålagt at besvare det selv. For det er et spørgsmål vi alle må besvare, og ikke kan gemme væk.

Store spørgsmål kræver store svar.

Den amerikanske filosof Robert Nozick opstiller i sit berømte værk Anarchy, State, and Utopia et tankeeksperiment der skal påvise behovet for at være nogen, at have en identitet. Han beder os forestille os, at vi kan kobles til en oplevelsesmaskine hvor vi kan få følelsen af alle de oplevelser vi kunne tænke os. Vi kan bruge vores liv i maskinen, og få præcis alle de følelser vi på forhånd ønsker os at få. Ville vi koble os til maskinen? Nej, svarer Nozick. For det er ikke nok at have følelsen af at opleve noget, vi vil nemlig også være nogen.

De store fortællinger

Tankeeksperimentet udtrykker den kamp, som vi alle kæmper med. Ikke kun i det eksistentielle, men også i det politiske liv; kampen for at være nogen i en tid hvor vi ingen er. Kampen udtrykkes normativt, som en politisk overbevisning eller livssyn. Men det er en grundlæggende betingelse, at vi har brug for en identitet, at vi har brug for at være nogen. Derfor ser vi også den konstant tilbagevendende diskussion om danskhed, om danske værdier og normer. Det er nemlig en diskussion som vedrører selve spørgsmålet om hvem vi er, og den er således uundgåelig. Vi er blevet kastet diskussionen i hænderne og blevet pålagt selv at tage stilling til den.

Men svaret på dette store spørgsmål findes ikke hos den enkelte selv eller i den politiske diskussion, men med udgangspunkt i de store fortællinger, der skaber den ramme, hvorigennem forståelsens mulighed træder frem. For store spørgsmål kræver store svar. De store fortællinger og identitetsskabende myter findes i kunsten og historien, i æstetikkens domæne, hvor sandheder træder tydeligere frem end sproget kan udtrykke. Derfor er det fremtrædende frigørelsesprojekt, hvis mål om at løsrive mennesket fra sine faste fortællinger ikke blot et politisk farligt mål, men et mål om at erodere selve fundamentet for at være menneske, at være den man er. Det er et mål om at gøre mennesket til ingen, og forvandle løfter til løgn.

 


Rasmus Ulstrup Larsen er cand.merc.(fil.) fra CBS og underviser i erhvervsøkonomi og filosofi ved Øregård Gymnasium. Ved CBS skrev han speciale om den filosofiske diskussion mellem liberalisme og kommunitarisme, og anser netop denne diskussion som værende af afgørende betydning for den konservative tænkning. Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om identitet, etik og eksistens.