Konservative Studenter schafft sich ab?

Jeg kan ikke undlade at påtale en udvikling, der netop nu er i færd med at ødelægge den forening, Konservative Studenter, som i sin tid var reden for Årsskriftet Critique. Følgende betragtning skriver jeg naturligvis helt for egen regning og hævder ikke at tale på vegne af redaktionen for hverken Årsskriftet Critique eller Replique.

Af Christian Egander Skov

I 1934 begyndte fortællingen om Konservative Studenter på Aarhus Universitet. Foreningen var båret af ønsket om at sikre en ramme om de konservative studerende på landets nye, lille universitet. Det var en lille forening, der levede et usikkert liv. Og vi ved næsten intet om de første år. De har ikke sat sig spor. Eller det har de jo netop, for de har sat det spor, at der stadig i dag findes en forening på Aarhus Universitet, der hedder Konservative Studenter, som står i arven efter landets første politiske ungdomsorganisation Den konservative vælgerforening i Studenterforening på Københavns Universitet, stiftet i maj 1903.

At slæbe en arv efter sig på mere end 80 år, ja langt over 100 år, hvis man er generøs, det er dog at sætte sig et vist spor. Måske er det dog et spor, der nu må ende blindt.

Ak, hvor forandret!

År efter efter har unge konservative, nationale og borgerlige studerende arbejdet i og for studenterkonservatismen og bygget videre på det, der var.

Indtil nu.

Ja, for nu skal det stoppe. Det er forbi. Det har bestyrelsen i Konservative Studenter på Aarhus Universitet besluttet. I et radikalt vedtægtsændringsforslag – som den siddende formand har sat sit hoved ind på – skal foreningen laves om til en bred, borgerlige studenterpolitisk organisation med navnet FBS, Foreningen for borgerlige studerende. Og han har tilsyneladende sin bestyrelses opbakning.

Og det er mere end blot et navneskifte. Der lægges også op til et opgør med Konservative Studenters væsentligste arbejdsfelt, nemlig den konservative idédebat: Ikke alene slettes minutiøst enhver henvisning til konservatisme i foreningens vedtægter, foreningens formålsparagraf ændres også, sådan at den bliver en snæver studenterpolitisk forening.

For den udenforstående kan det måske virke som en detalje, men det er det ingenlunde. Konservative Studenter har aldrig været en snæver studenterpolitisk forening, men en konservativ forening for konservative studerende på Aarhus Universitet, der bl.a. beskæftigede sig med studenterpolitik. Medlemmerne kom aldrig på grund af studenterpolitikken, men på grund af idékampen og det stærke sociale miljø. Nu skal den kun beskæftige sig med studenterpolitik, gøres til en tænketank for dem, der vil skrive høringssvar til rektoratet.

Studenterkonservatismens ofres

Ofret på det alter bliver studenterkonservatismen, den egentlige arv og forpligtelse for Konservative Studenter.

Studenterkonservatismen var et begreb, der fra foreningens begyndelse definerede idé- og kulturkampen, som en væsentlig frontlinje for foreningens virke. Konservative Studenter skulle være et miljø, der samlede konservative med universitetsbaggrund i en kamp for netop konservative idéer. Det var, hvad det handlede om. Og når det nu ikke skal handle om det mere, er det et drastisk brud.

Historisk har det været Konservative Studenter på landets universiteter, der har udklækket landets intellektuelle konservative. Studenterkonservatismen har været en omtankens og princippernes konservatisme: Connie Hedegaard og Per Stig Møller er gode, nyere eksempler på den strømning. Historisk er der langt flere: Brdr. Møller, John Christmas Møller, Aage Kidde, Alfred Bindslev (for nu bare at nævne nogle eksempler fra mellemkrigstiden, som af naturlige årsager er min reference).

Årsskriftet Critique og KS

Også i Århus har studenterkonservatismen sat frugter. Tænk blot på nærværende tidsskrift, hvis tidligste rødder går tilbage til 1964, hvor datidens progressive – ja Gud bedre det! – konservative studerende lancerede et tidsskrift til fremme af deres konservative visioner. At dette tidsskrift blev til Årsskriftet Critique i 2008 vidner igen om studenterkonservatismens potentiale.

Vi var nogle stykker, der kom ind i Konservative Studenter i midten af 00’erne. Foreningen lå da – skal vi sige det pænt – i dvale. Den gruppe af aktive, der havde haft kontrollen med foreningen op til da, gik i planer om at lukke foreningen og lave den om til en fællesborgerlig, studenterpolitisk organisation ved navn Unibus.
Heldigvis blev det ikke til noget, og derfor var vi nogle, der nu stod klar til at tage fat. Med møje og besvær og megen arbejde, megen agitation lykkedes det os ikke alene at genrejse foreningen, men også igen at gøre den til en faktor i den borgerlige idédebat gennem foredrag, pressearbejde og hvad ved jeg. (Man kan læse fyldigt herom i en bog, som jeg var med til at skrive for en del år tilbage). En årgang var foreningen større end KU, mere aktiv og fremgangsrig.

Det var omkring det tidspunkt vi søsatte Årsskriftet Critique som et blad, der skulle beskæftige sig med den konservative idédebat. Og her sidder vi så i dag. Studenterkonservatismens træ vokser, og skyder knopper, hvis blot man vander det, tager vare på det og føler sig forpligtet på kampen for foreningen som netop en konservativ forening for studerende og ikke en snæver studenterpolitisk fraktion.
Men nu er træet visnet. Gartnerne har sovet i timen. De har glemt, hvad Konservative Studenter er. Nu vil de kappe træet ved rødderne, hugge det i stykker og bruge brændet til praktiske formål.

Det er synd og det er skam. Det er en svigt af ikke blot studenterkonservatismen, men også den idékamp, som studenterkonservatismen kæmpede i. Det er et nationalt og vestligt svigt.

Studenterkonservatismen må kæmpe videre

Og det er unødvendigt. Konservative Studenters nuværende ledelse har stirret sig blindt på en forvansket opfattelse af foreningens rolle. De har troet, at det først og sidst drejede sig om høringssvar, studenterpolitik, studienævn og den bestyrelse, som Konservative Studenter aldrig får plads i. De har lagt foreningen død ved systematisk at sigte skævt. Hellere end at erkende deres fejl, siger de nu: ”Vi har gjort, hvad vi kunne. Vi er ikke problemet. Konservatismen er problemet. Lad os droppe den og få succes.”

Nej konservatismen er ikke problemet. Det er ikke en ballast man kan kaste overbord for at redde den synkende skude. Konservatismen er selve skuden og synker den skyldes det besætningens – og måske særligt kaptajnens – manglende sødygtighed. Ja, og måske også os andre, der kunne se, hvordan det så ud, hvor systematiske forsømmelserne var, men lod det være, fordi det ikke længere var vores sag. Også til os er dette en opsang og en lektie.

Her skal ikke kastes over bord. Her skal surres fast. Her skal ikke hejses det hvide flag. Her skal alle sejl sættes og dannebrog til tops i masten. Kanonerne skal lades og mandskabet skal mønstre. Skal skuden ned, så lad den gå ned i kamp.

For kampen er der, og den er der altid. Også selvom, man vælger at stå over eller sejler under borgerligt bekvemmelighedsflag.

Eller, for nu at forlade billedsproget og vende tilbage til situationen. Det kan være, at det er vanskeligt at være konservativ nu. Men det gør kun Konservative Studenters opgave så meget desto vigtigere. Det kan være, at der kommer en tid, hvor Konservative Studenter får dårlige bestyrelsesvalg, og hvor foreningen ikke vokser, som den gjorde i vores tid. Men den må bestå.

Faklen må ikke brænde ud, men skal bæres videre, hvor svagt den end funkler i mørket.

Skulle nogen af læserne her være medlemmer af Konservative Studenter er der Generalforsamling fredag d. 24/2 kl. 18.  byg. 1323 lok. 122.

 

Støt kulturkampen!

Tak fordi du læser vores artikler. Hos Årsskriftet Critique ønsker vi at udfordre samfundsdebatten og særligt udvikle den borgerlige og konservative samfundskritik. Derfor kræver vi heller ikke betaling for vores online-stof og har ikke tænkt os at gøre det.

Men vi har ingen reklameindtægter, ingen rige onkler og ingen adgang til offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af dit økonomiske bidrag for at holde gryden i gang. Vi tager med glæde imod bidrag af alle størrelser.

Ved at støtte os, støtter du en fremtid for en velfunderet, nuanceret borgerlig idé- og samfundsdebat og er med til at brede den borgerlige samfundskritik ud til flere. Ved brug af Paypal kan du sågar oprette en fast månedlig donation. Vi takker for dit bidrag.

Støt Årsskriftet Critique via MobilePay!