Det nye anti-liberale højre: En introduktion

29. september 2016
2 minutters læsetid

Af Simon Hesselager Johansen

Et spøgelse går gennem verden: en ny national højrefløjs spøgelse. I EU springer bevægelser op som Dansk Folkeparti herhjemme, Front National i Frankrig og UK Independence Party – der ikke kun modsætter sig venstrefløjens multikulturalisme og egalitarisme men også mainstream-højrefløjens fundament i klassisk liberalisme.

I Østeuropa har den tilmed sat sig på regeringsposterne i flere lande som repræsenteret i Polen af Jaroslaw Kaczynskis Lov og Retfærdighed, Vladimir Putins Forenet Rusland og i Ungarn af Viktor Orbáns Fidesz. Selv i Asien kan bølgen mærkes, hvor Japan og Filippinerne har valgt henholdsvis Shinzô Abe og Rodrigo Duterte til deres statsoverhoveder.

I USA bliver det konservative lederskab væltet af et selv-erklæret “alternativ højre”, der i de sidste ti år har ruget på obskure blogs og internetfora før en forretningsmagnat og reality-TV-stjerne vipper det Republikanske Partis levebrødspolitikere af pinden med et program inspireret af netop deres drejebog.

Det antiliberale højres rødder?

Hvor kommer alt dette fra, både idéhistorisk og politisk? Ret meget blæk og båndbredde er blevet brugt i verdens medier på at forklare den nye højrefløj, men meget lidt af kritikken fra venstredrejede tidsskrifter har mere end kradset overfladen og de etablerede højrefløj har heller ikke rigtig forstået, hvad de har lagt sig ud med. Hverken venstrefløjens advarsler mod et Fjerde Rige eller mainstream-højrefløjens Nye Alliancer og Never Trump-hashtags har kunnet gøre meget for at stoppe den nye nationalisme-bølges sejrsgang. Ikke engang i Frankrig, hvor det moderate højreparti UMP/Les Républicains har slået sig sammen med Parti Socialiste imod Front National. Selv centrumvenstre-partierne i de fleste europæiske nationer har adopteret flere af dens mærkesager angående indvandring og sikkerhedspolitik.

En mulig forklaring på dette kan være, at efter Robert Nozicks gennembrud og Milton Friedmans Nobelpris i økonomi i midt-1970erne har minimalstatsliberal ideologi hegemonisk domineret borgerlig akademia. Konsekvensen af dette har været, at i de fleste industrialiserede lande med undtagelse af Storbritannien og Frankrig har anti-liberal højrefløjstænkning haft en meget lille synlig tilstedeværelse i akademiske kredse.

Resultatet har været megen moralsk indignation, men meget lidt dybdegående analyse fra mainstream-medierne. For eksempel er den anti-liberale højrefløj i grove træk blevet beskrevet som et relativ ny reaktion mod 90’ernes øgede globalisering, på trods af at dens historie går meget længere tilbage da meget af dens dagsordener på stor skala har været udarbejdede i nøjagtige detaljer lige siden den umiddelbare efterkrigstid.

Artikelseriens mål

Denne artikelserie vil derfor gennemgå den nye anti-liberale højrefløj som internationalt fænomen og analysere dens ideologiske og politiske historie på stort sigte. Hver af artiklerne vil fokusere på en bestemt regional manifestation af den nye bevægelse – f. eks. Alternative Right-bevægelsen i USA, den kontinentaleuropæiske nye nationalkonservatisme, Nippon Kaigi i Japan.

Den enkelte artikel vil så redegøre det respektive miljøs ideologiske grundlag (“radikal traditionalisme” a la F. T. Marinetti og Oswald Spengler, High Toryism, palæokonservatisme osv) samt konkrete politiske organisationshistorie såsom de relevante tænketanke (Le Cercle Pinay, GRECE, Nouvelle Droite). Artiklerne vil også redegøre for de ideologiske brudflader mellem de forskellige faktioner på det antiliberale højre og de resulterende interne konflikter. Endelig vil de beskrive den konkrete situation i hvert område, det vil sige, hvilke udfordringer og samfundsudviklinger, der har skabt en så god mulighedsbetingelse for, at den antiliberale højrefløj kan blive en magtfaktor netop nu efter at været under opbygning i store dele af efterkrigstiden.


Simon Hesselager Johansen er cand. mag.i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har skrevet speciale om geniet og det sublimes rolle i Immanuel Kants æstetik. Han har tidligere skrevet om kultur og politik fra et filosofisk og idéhistorisk perspektiv for tidsskrifter som The Murmur, Ræson ogTanken. Simon Hesselager vil bidrage med artikler om det nye antiliberale højre i som international fænomen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside