Forord til Årsskriftet Critique 2015

Critique2015Her følger forordet til Årsskriftet Critique 2015. Du kan bestille abonnement her.

Enhver politisk filosofis grundspørgsmål lyder, hvornår politisk magt kan siges at være legitim. Spørgsmålet har ikke kun at gøre med kilden til en sådan legitim magt, men nok så meget med dens grænser.  Også for konservatismen må dette spørgsmål være centralt. Edmund Burkes kritik af den franske revolution er på én gang et forsvar for nødvendigheden af myndighed og politisk magt og samtidigt en kritik af illegitim magtudøvelse, og på samme måde skal Martin Luthers klassiske spørgsmål om hvorvidt man som kristen skyldte den verdslige myndighed lydighed forstås som en overvejelse af netop dette politisk filosofiske grundspørgsmål. I februar 2015 inviterede Årsskriftet Critique til en større konference på Aarhus Universitet, der søgte at undersøge, hvilke svar en konservativ politisk teori kan afgive på sådanne spørgsmål. Med over 100 deltagere var der tale om en interesse, der langt overgik redaktionens forventninger og det stod med det samme klart, at de ord, der lød ved den lejlighed var af en sådan vægt, at vi var forpligtede på at føre debatten videre skriftligt. Det er baggrunden for, at Årsskriftet Critique 2015 er det nærmeste, vi nogensinde er kommet på et temanummer. Før vi skrider til den egentlige præsentation af artiklerne er det imidlertid på sin plads at skrive lidt om den ramme, vi satte for diskussionen. Hvorfor mente vi, at dette spørgsmål måtte tages op nu?

Baggrunden var det gennembrud konservatismen har oplevet herhjemme siden begyndelsen af 00’erne, ikke som partipolitisk doktrin, men som en position i samfundsdebatten i bred forstand. Uanfægtet af partikonservatismens krise er der vokset en egentlig konservativ opinion frem, som kommer til orde på diverse platforme, ikke mindst på nettet samt i de trykte medier. Det er samtidigt et bemærkelsesværdigt træk, at denne konservative opinion langt hen ad vejen har genhævdet nogle temaer, der hidtil havde været underrepræsenteret i den politiske debat. Der har fra begyndelsen været en stærk tendens til at hævde konservatismens egenart, et forsøg på at afgrænse det egentligt konservative fra den liberalisme, som dele af den konservative tradition i Danmark har været ubehjælpeligt sammenfiltret med. Et markant træk ved den genkomne konservatisme har været dens forsøg på at formulere et – om man vil – ideologisk grundlag hinsides den liberale individualisme. Konservatismens kommunitære karakter i den proces er blevet accentueret, ikke mindst gennem et stærkt fokus på begrebet kultur.

Det kan tages som en naturlig konsekvens heraf, at toneangivende konservative intellektuelle har søgt et opgør med liberalismens moralske universalisme og absolutisme. Blandt danske kulturkonservative har det været et udbredt synspunkt, at den liberale universalisme konstituerer et overgreb på det menneske, der netop fordi han er et menneske lever i en konkret, partikulær sammenhæng. Her er tale om en kritik ikke mindst af vestens måde at forvalte sin magt på og udøve sin myndighed i verden. Kort sagt er det atter spørgsmålet om den politiske magts legitimitet, som har været den kulturkonservative kritiks udgangspunkt.

Men kulturkonservatismens kritik af den liberale universalisme rejser også en række problemer i forhold til konservatismen selv, dens forhold til vestlighed, rationalitet og kristendom. For hvis alle værdier er kulturelt betingede og der ingen mulighed gives for at tale om normer, der rækker ud over den enkelte kultur, hvad betyder det så for konservatismens forhold til den rationalitet, som også er et definerende karakteristikon ved vesten. Og ydermere, hvordan skal konservatismen forholde sig til kristendommen, der på den ene side kan opfattes som kulturelt arvegods, men på den anden side ubetvivleligt rummer en universalitet, alene derved, at den hævder at være en sandhed, der gælder for alle mennesker på tværs af kultur. Begge spørgsmål er væsentlige, fordi de i sidste ende vedrører spørgsmålet om den politiske magts legitimitet og måske særligt grænserne for legitim magtudøvelse.

Vi indleder årets udgave med lektor, ph.d. Søren Hviid Pedersens Den konservative Myte, der understreger, at det er kulturen, eller rettere den kulturkonstituerende myte, som er selve udgangspunktet for konservativ tænkning. Myten går forud for det rationelle og forud for det religiøse, der alene taler ud fra myten. Søren Hviid Pedersen viser bl.a. gennem filosoffen Roger Scruton, hvordan dette viser hen til en konservativ nationalisme, hvor det politiskes opgave sættes af det nationale – og altså ikke af transcendente kategorier som menneskerettigheder, Gud eller rationalitet.  Filosof og forfatter Kai Sørlanders Universalisme kontra relativisme er derimod et forsvar for netop den opfattelse, at det i kraft af filosofien faktisk er muligt at udsige alment gældende etiske sandheder. Det forhold, at ikke alle deler de vestlige værdier, betyder ikke, at disse normativt set ikke burde være gældende. Der udspringer af rationaliteten en politisk forpligtelse, og det er netop det forhold, at vi befinder os i en kultur, som rationaliteten har sat sit præg på, der gør det meningsfyldt at være konservativ i vesten. Historiker, dr.phil. Jon A.P. Gissel, der sidste år udgav bogen Konservatisme og Kulturkamp på Årsskriftet Critiques forlag Munch & Lorenzen undersøger i artiklen Konservatisme og Kristendom konservatismens historiske tilknytning til kristendommen og spørger, hvad det betyder for konservativ politisk teori? Jon A.P. Gissel argumenterer her for værdien af en kristeligt funderet konservatisme og understreger samtidig, at der ikke findes noget afgørende modsætningsforhold mellem konservatismens nationale, kulturelle komponenter og dens kristelighed.

Foruden Søren Hviid Pedersen, Kai Sørlander og Jon A.P. Gissel, der alle talte ved Årsskriftet Critiques konference, bidrager cand.mag. i filosofi Jon Eirik Lundberg og cand.mag., stud.theol. Jacob Aarslev til diskussionen med hvert deres bidrag. Jon Eirik Lundberg, der tidligere har bidraget med en artikel om den konservative filosof Eric Voegelin i Replique skriver i sin artikel Tusindårsriget om det fænomen, man kunne kalde politisk millenarisme, som vi kender fra såvel islamistiske terrorister som sekulære totalitarister i vesten. Jon Eirik Lundberg undersøger den stærke strømning, der ikke mindst har præget dele af europæisk idéhistorie, hvor mennesket har villet sætte sig udover syndefaldet og skabe gudsriget på jord. I denne bestræbelse, er pointen, finder vi kimen til den moderne totalitarisme. Jacob Aarslev giver , i artiklen Johannes Horstmann og kirkens borgerlige ord for sin del en introduktion til den store danske teolog Johannes Horstmann, der især er kendt for sine arbejder om dogmatik. Centralt i denne læsning af Horstmann står hans samfunds- og samtidskritik, som den blandt andet kom til udtryk i skriftet Den socialistiske æras dødskamp, hvor han som teolog bevægede sig ud over de grænser for teologien, som sekulariseringen havde sat, samt spørgsmålet om, hvorfor det ifølge Horstmann var afgørende, at kirken netop foretog denne bevægelse.

Ved siden af dette års hovedtema har vi, hvad man kunne kalde et sidetema, idet de tre øvrige artikler i Årsskriftet Critique 2015 alle beskæftiger sig med kritik af venstrefløjens tænkning og politiske praksis aktuelt og historisk. Professor, ph.d. Nina Witoszek tager fat på en af den moderne venstrefløjs absolut største navne, filosoffen Slavoj Žižek, som læses flittigt på landets universiteter og har medvirket til en revitalisering af universitetsmarxismen. Men Žižek er, skriver Witoszek, grundlæggende en totalitær tænker og en moderne apokalyptiker, der inspireret af Lenin forherliger den politiske volds forløsende potentiale. Artiklen bygger på Nina Witoszeks bidrag til den norske antologi Intellektuelle og det totalitære fra 2014 og er oversat af stud.mag. Mia Egander Skov.

Historiker, ph.d. Lars Christensen udfordrer i Historiens nytte en anden af den moderne venstrefløjs tænkere, Michel Foucault. Nærmere bestemt undersøger Lars Christensen et af omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab, nemlig hans historiesyn. Foucault vil inspireret af Nietzsche drive subversiv historie, der skal undergrave historisk etablerede sandheder for at drive på med den emancipatoriske proces. Resultatet er nihilisme og Lars Christensen peger heroverfor, ligeledes med udgangspunkt i Nietzsche på muligheden for en opbyggelig, såkaldt monumental historie.

Vi runder dette års udgave af med en større historisk afhandling, Fredsvilje eller indoktrinering af lektor, cand.mag. i historie Martin Kryhl Jensen, der gennem et omfattende arkivstudie har undersøgt bevægelsen Lærere for Fred, der udgjorde ét element i den vidtforgrenede ”fredsbevægelse”, der opstod i 1980’erne. Martin Kryhl Jensen viser her, hvordan Lærere for Fred reelt set var en kommunistisk organisation, hvis politiske virksomhed var lagt an på systematisk indoktrinering. Artiklen udgør således et vigtigt bidrag til optrevlingen af den yderste venstrefløjs indflydelse på fredsbevægelsen i dette årti.

Før vi sætter sidste punktum for dette forord skal lyde et par ord om forlagets virksomhed. Vi har i år til dato udgivet to skrifter på forlaget. Foruden den trykte udgave af første årgang af vores søstertidsskrift Replique drejer det sig om historiker, mag.art. Adam Wagners Danskhed i middelalderen, som allerede har fået en del positiv omtale. Til efteråret udgiver vi en længe ventet antologi om den kritiske reception af Georg Brandes i dansk åndsliv under redaktion af Johan Christian Nord og Kristoffer Garne, og endelig holder vi på med en bog om Grundloven af 1915 af Jens Lei Wendel-Hansen, redaktør ved nærværende tidsskrift. Vi udvider således løbende aktiviteterne, og vil i den forbindelse gerne takke alle jer, der har købt vores bøger og tidsskrifter gennem årene. Vi håber igen til vinter at se mange af jer til vores næste store konference, hvis tema endnu ikke er fastlagt. En særlig tak skal lyde til de privatpersoner der med forskellige småbeløb har støttet forlagets udgivelser. Der er som de fleste ville være klar over, ikke mange penge i det arbejde, vi laver – men med jeres hjælp er vi i stand til at købe en smule annoncering og derved stadig udbrede kendskabet til vores udgivelser.

Afslutningsvis en stor tak til Hans Henrik Juhl, der igen i år har opsat Årsskriftet Critique, til Anne Marie Lei Wendel-Hansen og Ann Christina Rindom Sørensen, der hjælper os med at drive den lille virksomhed, som vores forlag jo også er, samt til cand.mag., arkivar Anders Orris og stud.theol. Mikael Brorson for deres arbejde på Replique og endelig Konservative Studenter på Aarhus Universitet for vores gode samarbejde.

-Redaktionen, Aarhus-Godthåb-København, august 2015

Du kan bestille abonnement og enkeltnumre gennem Munch & Lorenzens hjemmeside eller du kan tegne abonemment ved at udfylde formuleren herunder. Det koster kun 125 kr. om året.