Vejen til Europa: En usamtidig kortlægning af et endnu ungt Europa

Af Johan Christian Nord

Jeg siger tak for indbydelsen til at tale her til formiddag.[1]  Det er en stor glæde for mig – endnu en gang – at holde foredrag her ved Studenterkredsens sommermøde. Da jeg for fire år siden foredrog for første gang her ved sommermødet, omtalte en – kærligt kredsfrisindet – meningsmodstander det fremførte som ”nationalkonservativ standup”. Den vurdering var jeg ganske godt tilfreds med, og også denne gang skal jeg gøre, hvad jeg kan for at leve op til den. Dog bemærkes det allerede her fra de tidlige åndedrag, at ordet ’nationalkonservativ’ måske kan vise sig at være for snævert til beskrivelse af dét, der vil blive sagt. Det vil vise sig.

Se, vi begyndte jo med at synge den kosmiske vestjyde Thøger Larsens mindre kendte, men ret så inciterende sommersang Se Nordenvindens Jagen. Det gjorde vi, fordi Larsens lyrik på sin egen sære måde kan bringes til at rime på dét, jeg vil sige i dag, og – ikke mindst – fordi hver af sangens tre strofer afsluttes med de samme dunkellyse linjer, som jeg ikke véd, hvad betyder og derfor føler mig vældig draget af – I Danmarks lyse bolig er dagens sjæl urolig. Jeg aner ikke, hvad de ord betyder. Men jeg kan li’ dem. Der er noget sitrende i dette, at det er dagens sjæl, der er urolig. Det er et udmærket anslag til det stykke, jeg nu vil spille for jer.

Foredragets titel er Vejen til Europa – usamtidig kortlægning af et endnu ungt århundrede. Meningen er at tale om noget af dét, som almindelige dødelige ikke aner særlig mange klap om – nemlig om det endnu uskete, om den tid, der først er ved at blive vævet af de tre skæbnekyndige kvinder under Yggdrasils rod; altså om fremtiden, og om, hvad denne fremtid mon kan komme til at betyde for os og vores Europa. I løbet af foredraget vil jeg betjene mig af den velkendte og højt elskede Hugin og Munin-metode, hvor der flakses frit og – ikke mindst – uhindret frem og tilbage mellem det forgangne og det forjættede.

Eller sagt på en anden måde: Min fortælling vil blive temmelig flagrende og – kan det yderligere tilføjes – på flere måder ret så udansk. Jeg kommer ikke til at sige særlig meget om andedammens åndshistorie, for – i det store billede, jeg vil forsøge at male – er den ikke det afgørende. Dog lover jeg to ting, og det er, at jeg vil slutte sådan cirka samme sted, som vi netop begyndte – nemlig ved sommersangeren Thøger Larsen –, og at jeg i hyggedanskhedens navn vil praktisere en såkaldt gradvis eskalering; altså, at jeg vil begynde ved det nære, velkendte og upåfaldende, derfra arbejde mig ind frem mod det mærkværdige og så til sidst at ende ved det fjerne, ukendte og decideret anstødelige. Så er det sagt. Nu til sagen – som i første omgang er et spørgsmål.

Mit spørgsmål, der jo altså nu også gerne skulle blive jeres spørgsmål, lyder som følger: Er det muligt, er det tænkeligt, er det forventeligt, at dette endnu unge 21. århundrede kan ende med at føre frem til den sammensmeltning af nationerne, som den såkaldte europæiske union med alle sine kunstgreb og overfladebehandlinger indtil videre ikke på nogen som helst måde er kommet i nærheden af at gøre til virkelighed? Kort sagt: Vil dette århundredes organiske – og måske endda ildrige – udvikling endelig gøre os til dét, som vi siges at være, men som de fleste af os endnu ikke rigtig véd, hvad er, altså gode europæere? Dét er spørgsmålet.

Svaret – eller hvad vi nu skal kalde det – vil jeg udfolde i en fortællings rullende bevægelse, hvor der inddrages og anråbes tre hovednavne, som i min højst subjektive sammensyning gerne skulle ende med at udgøre et Odin-enøjet, puslespils-billede af den foranliggende horisont – altså, netop, en usamtidig kortlægning af dette endnu unge århundrede. Så vidt den indledende – og naturligvis selvhøjtideligt omstændelige – rejsevejledning. Nu af sted.

Vil du læse resten? Tegn abonnement på Årsskriftet Critique

Johan C. Nord (f. 1988) er skribent og foredragsholder. Han har bidraget til en lang række bøger om dansk åndsliv, og har bl.a. været med til at redigere Efter Georg, der udkom på Munch & Lorenzen i 2015.