Bilbeskatningens elendighed II

En kommission har d.d. fremlagt nogle anbefalinger, der skal forsøge at forøge antallet af elbiler på vejene. Det har været dens bundne opgave, og det er der jo ikke noget at gøre ved. Det er åbenbart en politisk ambition, uanset hvor tåbelig den er. Bilers drivmiddel bør ikke være et politisk virkefelt, og (resterne af) befolkningens frie forbrugsvalg bør ikke antastes (yderligere) af grådige skatteopkrævere.

Kommissionens anbefalinger er dog til fri drøftelse, og de er ikke gode. Kommissionen foreslår såkaldte vejafgifter, som alle bilister, både danske og udenlandske skal betale.

De eksisterer såmænd allerede i form af brændstofafgifterne. De færreste tænker formentlig over, at der betales mere end en rund femmer i afgift og moms pr. liter brændstof. Der betales altså, helt automatisk, 20 – 50 øre pr. kørt kilometer. De betales også ofte, men ikke altid, af udlændinge, hvorfor det dog kunne være oplagt at indføre en supplerende vignetordning for udenlandske biler, busser og lastbiler, hvorfra danske bilister er fritagne.

Ikke fordi de ikke betaler, men fordi de betaler så rigeligt i forvejen. Foruden brændstofafgifterne, som altså allerede udgør en eksisterende ordning, hvor der betales pr. kørt kilometer, betales der ejerafgifter af alle biler. Denne kan variere, for ganske få bilers vedkommende en bagatel, men ofte tre, fem, seks eller otte tusind kroner om året for ganske almindelige husholdningsbiler. Uanset om bilerne bevæger sig tyve centimeter eller tyve tusind kilometer om året. Brændstof-, ejerafgifter og registreringsafgifter, hvis konfiskatoriske niveau er et kapitel for sig, samt en række tilknyttede afgifter, f.eks. på bilforsikringer, motorolie, for slet ikke at tale om moms, skulle altså borge for, at mobilitet er rigeligt beskattet i Danmark i forvejen.

Sådan er det øjensynlig ikke. Vi vil med garanti få endnu mere urimelige forhold på dette område i fremtiden, alene hvis de allerede hårrejsende brændstofafgifter forhøjes. Selve forslagenes udgangspunkt er også bekymrende. Perspektivet er som vanlig den privilegerede klasses: to venstresnoede folketingsmedlemmer, tidens toneangivende undermålere, kunne f.eks. fortælle i dagens P1 Debat, hvor emnet som vanligt var venstrefløjens interne anliggender, at de begge kørte i elbiler til omtrent fire hundrede tusind kroner. Det er næppe vanskeligt med deres umådeholdne aflønning. Såkaldt almindelige mennesker, der f.eks. foretrækker at betale kontant og ikke at slæbe rundt på tyngende gæld, befinder sig åbenbart i en tankeverden hinsides tidens definerende champagnesocialister.

Et såkaldt solidarisk bevidst, rødt flertal, burde dertil betænke, at dets påtænkte reformer intet problem bliver for velbjærgede eller dem med firmabil, der blot trækker egen eller andres fede tegnebog frem og betaler. Ganske almindelige mennesker, der svarer enhver sit og nødigt sætter sig i gæld, kan dog imødese forøgede udgifter i et i forvejen presset budget.

Et langt mere brugbart perspektiv for bilbeskatningen ville være at billiggøre mobilitet i al almindelighed. Det ville være et gode, ikke mindst i egne af landet, der slås med konjunktur- og rekrutteringsproblemer. Dertil er det almenmenneskeligt et gode, at kunne transportere sig derhen hvor man vil, når man vil. Privatbilisme er en god ting. Derfor burde beskatningen af mobilitet – biler – lempes, det vil sige registreringsafgifterne afskaffes og brændstof- og ejerafgifterne sænkes. Det ville kunne bruges til noget. Og dem, der så er svært glade for elbiler, Ellert’er, Kewet’er, Tesla’er og lignende, sjælløse symaskiner, kunne så købe sig en sådan.

PS: Audi’en fra indlægget, der henvises til i det indledende afsnit, er videresolgt til en anden, lykkelig ejer og erstattet med en herlig Volvo 960 fra 1994, erhvervet for 24.000,- kontant. Der er i øvrigt god ræson, tilmed miljømæssigt, i at levetidsforlænge mange af de fortrinlige biler, der står til salg. I stedet for at erhverve sig en elbil eller ny bil, bør man erhverve sig en af dem. Statsmagten tager sig dog betalt for ulejligheden. En sådan Volvo skal åbenbart koste mere end seks tusind kroner årligt i ejerafgift. Før den flytter sig en centimeter.