Jens Lei Wendel-Hansen

Jens Lei Wendel-Hansen er ph.d. i historie samt redaktør ved Årsskriftet Critique.

Han forsker i 1800-tallets politiske historie og er særligt ekspert i dansk forfatningshistorie.

Han har bl.a. skrevet bøgerne Grundtvig og Grundloven (2024), De træer, de drypper endnu: 1864 i dansk politik (2023) og Grønlands Amt (2019).

9. december 2016

Stender stiller sig til stiftsvalg

Et vildt menneske truer med at invadere Lolland-Falsters Stift. Han har skrevet bøger, hvor han reflekterer over kristendommens forhold til sex og mad, er berygtet for sine varige opfordringer til æstetisk nydelse og ladhed, og nu stiller han altså så op til bispevalget i Lolland-Falsters Stift. Der er ikke noget at sige
11. november 2016

Er Rigsretten nedlagt?

Information kan i dag endnu engang underholde deres læsere med historien om, at landets statsminister har undladt at underrette Folketinget om et brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som Statsministeriet modtog i midten af januar, og som kritiserede den påtænkte smykkelov, der på dette tidspunkt blev behandlet i Folketinget. Når
18. september 2016

Den parlamentariske børnehave

Der tales meget om, at Lars Løkke pga. den manglende imødekommen af Liberal Alliances krav til helhedsplanen, kan blive tvunget til at udskrive valg. Sagen er sådan set meget enkel. I Grundlovens paragraf 32, stk. 2 står: »Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater
9. september 2016

Folkets udvalgte

Kan I huske dengang, Alternativet foreslog, at der skulle indføres folkeligt initiativ til lovforslag. Dengang sagde Socialdemokratiets gruppeformand, Leif Lahn: »Når man siger ja til at give en regering ansvaret, så siger man også samtidig ja til, at man tror på, at denne også er i stand til at vurdere,
28. juli 2016

Grundlovsdag: Hvad havde I regnet med?

Den 28. juli 2016 er det 150 år siden vedtagelsen af 1866-grundloven, som eftertiden har stemplet som et demokratisk tilbageskridt. Men i dag stilles der atter – ligesom for 150 år siden – spørgsmålstegn ved folkeflertallets legitimitet: En politisk og akademisk elite karakteriserer folket som for dumt eller for ondt til at
4. maj 2016

At være europæer

I forbindelse med mit arbejde på Grønlands Universitet har jeg kunnet notere mig, at man på de britiske øer har fundet en vis interesse for Grønland i forbindelse med den forestående afstemning om fortsat medlemskab af EU. I denne forbindelse blev jeg bedt om at skrive en såkaldt »opinion piece« til
22. februar 2016

Monrad – det moderne danske demokratis fader?

D.G. Monrad var Danmarks regeringsleder i 1864 og gøres i ny biografi af Henrik Gade Jensen til en fremsynet demokrat – men er det en retvisende beskrivelse? Ifølge vores anmelder er billedet langt mere uklart. Med bogen Monrad – Vilje, tidsånd og tro har Henrik Gade Jensen kastet sig over den
16. oktober 2015

En vandring i Godthåbs ruiner

Glider Grønland og Danmark fra hinanden? En vandring gennem Godthåb viser en by, der bærer præg af at være centrum for en falmende dobbeltkultur. Fra den nyere bydel Nuussuaq, der ligger længere inde i landet med centrale institutioner som universitetet og lufthavnen fører vejen gennem passet og ind i Nuuks
19. marts 2015

Den sande fortælling om lensafløsningen

Lensafløsningen af 1919 betød et opgør med de danske godsejere. Et nyt værk af historikerne Ditlev Tamm og John Erichsen gør på nøgterne og overbevisende vis op med fortællingen om lensafløsningsloven som en naturlig, nødvendig og retfærdig overgang fra gammelt til nyt. Drejede spørgsmålet sig i virkeligheden og retfærdighed, eller
10. december 2014

Sandheden om 1864

Det kan give god mening at justere ved historisk korrekthed for dramatikkens skyld – men ikke når dramaet udebliver til fordel for en patetisk fortælling om uforståelige personer tilsat kulturradikal ideologi. Sådan skriver vores anmelder om Bornedals 1864. Der er blevet talt ikke helt lidt om tv-serien 1864, og det
23. maj 2014

Rummeligheden, der blev væk

Hvis formålet med Folkekirkens Fællesudvalg er at sikre rummelighed og magtdeling, er udformningen mislykkedes. Udvalget vil snarere føre til at mindretal i folkekirken mister deres stemme. Der er en tid til at sprede og en tid til at samle, som der står i Bibelen. Problemet med det nye forslag til
23. januar 2014

Kongen og magten

I 2013 kunne den glücksborgske familie fejre 150-års jubilæum på den danske trone. Jes Fabricius Møllers bog om de glückborgske regenter er en vidende skildring, der dog ikke forklarer regentens overgang til ceremoniel figur. Den nuværende linje af den danske kongeslægt, huset Glücksborg, kunne 15. november 2013 fejre 150 år
20. maj 2013

De provisoriske finanslove

I den historiske bevidsthed var Danmarks længst siddende statsminister J.B.S. Estrup en slags konservativ diktator og hans forfatningspolitik er blevet opfattet som grundlovsstridig. I denne artikel fra Årsskriftet Critique IV tager historiker med speciale i godsejernes politiske selvforståelse, Jens Wendel-Hansen denne opfattelse op til revision. I dag er Danmark et
24. april 2013

En tur i elfenbenstårnet

Mens partikonservatismen har været i krise, har den konservative og borgerlige idédebat de seneste år blomstret. Et af resultaterne af denne idédebat er CEPOS-antologien 11 konservative tænkere, der rummer tekster om politisk konservative som Barry Goldwater, men også i høj grad byder på fortolkninger af forfatteren Tolkien og filosoffen Arendt
9. december 2011

Mit rige for en hest!

En af de absolut mest centrale pladser i den vestlige kulturhistorie optages af det engelske sprogs største forfatter, William Shakespeare. Men Shakespeares ufejlbarlige bemestring af det engelske sprog gør ham samtidig utilgængelig for moderne læsere, der er vant til et fladere hverdagsengelsk. Derfor har Niels Brunse sat sig for at
2. december 2010

De konservative og Landstinget 1915

Jens Wendel-Hansen går i sin artikel bag om den proces, der endte med 1915-grundloven. Denne grundlov er mest kendt for at have givet kvinderne stemmeret og for at have nødvendiggjort Højres udvikling til Det Konservative Folkeparti. Man har været tilbøjelig til at glemme den konservative kritik af denne grundlov, og
2. december 2009

Grundlovsændringen 1866 – en pragmatismens sejr

Grundloven af 1866 regnes normalt for reaktionær og konservativ. Ifølge nogle var den alene årsag til grundlovskampen i slutningen af 1800-tallet. Ph.d. studerende i historie Jens Wendel-Hansen viser i sin artikel, at Grundloven af 1866 egentlig var et kompromis mellem mange forskellige parter. Den var betinget af en politisk nødvendighed
1 2

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 krTegn abonnement i dag for 199 kr

×
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Også her anvender vi cookies og skal derfor give dig mulighed for at fravælge dem. Det er dog ret begrænset, hvad vi indsamler og hvad det bliver brugt til. Vi videresælger ikke dine data - det ved vi faktisk slet ikke, hvordan man gør.Vi vil egentligt bare gerne at siden virker efter hensigten og at vi har en nogenlunde idé om, hvor meget vi bliver læst. Vi håber at du har forståelse for dette.
Tjoooh, jeg vil gerne lige se,
hvad jeg kan vælge fra først Så lad gå da...
Stik mig de cookies.
Hilsen fra Bryssel: Irriterende advarsel om cookies!
Her skal du vælge, hvilke typer cookies, du vil byde inden for på dit EDB-apparat. Din store gæstfrihed vil blive prøvet i et år - med mindre du smider dem ud inden - det er trods alt din ejendom.
Nu har jeg iført mig en
digital balaklava og er glad. Så lad gå da...
Stik mig de cookies.