Rahbeks højskole handler om at være menneske og borger – at være til og at høre til

8. maj 2023
4 minutters læsetid
Tidligere i foråret offentliggjorde en kreds af borgerlige med udgangspunkt i både liberale og konservative positioner ønsket om at skabe en ny højskole med fokus på medborgerskabet, folkestyret og frihedens forudsætninger. Her skriver Andreas Paulsen om projektet, der til sommer skydes i gang med et stort højskolekursus på Grundtvigs højskole.

På grundlovsdag i år grundlægges Rahbeks Højskole officielt i Bakkehusets have. Under Dannebrog og åben, forhåbentlig skyfri, himmel, der vil fyldes af højskolesang, som forbinder vores nye skole til fortid, nutid og fremtid.

Mere uofficielt er Rahbeks Højskole produkt af mange års debatsaloner i det borgerlig-liberale miljø og vores årlige 5. juni-middag i 2020, hvor grundlovens almene agtelse syntes at have nået et bekymrende lavpunkt.

Rahbeks Højskole er født i kærlighed til Danmark, til Europa og til vores frie folkestyre. Til vores alt for mange medmennesker og medborgere, og særligt unge, som tilkendegiver at være eksistentielt mismodige, hvis ikke direkte fortabte.

Som vores middel og redskab mod tidens dannelses- og meningstab låner vi fra en af grundpillerne i Danmarks moderne vidunder, nemlig folkeoplysningen og nærmere bestemt folkehøjskolen.

Mennesket er et åndsvæsen

”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund” svarede Jesus, ifølge Matthæus, da djævelen forsøgte at friste og forlede Guds søn i ørkenen. Uanset om hovedvejen ind i vores civilisations filosofi er den jødisk-kristne eller den græsk-romerske, betones væsentligheden af, at mennesket er et åndsvæsen.

I ethvert menneske findes en iboende længsel efter meningsfulde, immaterielle svar på det at være til og det at høre til. Besvares disse spørgsmål ikke substantielt, fortvivler vi og risikerer at drukne i meningsløsheden. Eller at blive forført af flygtige kollektive vildfarelser.

I alle samfund til alle tider har der fandtes både opbyggelige og destruktive måder at imødekomme menneskets eksistentielle længsel på.

Mennesker opfinder, ifølge eksistentialisten Friedrich Nietzsche, kreative forklaringer, hvormed vi bærer tilværelsens åg. På samme måde som mennesker altid har opfundet redskaber og vogne til at bære tunge ting. Det var netop med denne alvorlige erkendelse, for mennesker og for samfund, at Nietzsche erklærede Gud død i 1882.

Nietzsches erklæring blev naturligvis ikke fremført med studentikost hovmod, men med bekymring i forhold til et moderne europæisk samfund, hvor eviggyldige, immaterielle værdier ikke længere ville blive indlagt som selvfølgeligt fundament i menneskelivet. Men hvor det frisatte moderne menneske selv skal tage ansvar for en meningsgivende fundering under tilværelsen.

At være til og at høre til

Denne individuelle opgave forudsætter et dannelsesmæssigt udsyn, bevidsthedsniveau og en selvindsigt hos den enkelte, som de færreste besidder i udgangspunktet. Netop derfor blev både menneskelig og medborgerlig dannelse et centralt emne i den europæiske uddannelsestænkning gennem det 19. årh.

Eksempelvis hos den tidligt moderne preussiske uddannelsesreformator Wilhelm von Humboldt der argumenterede for uddannelsesreformer, som tog højde for både ’bildung’ og ’ausbildung’, dannelse og uddannelse.

Tidligere undersåtter skulle med folkestyrets indførelse lære, med Orla Lehmanns ord, at blive ”en fri stats frie borgere”, og det forudsætter ifølge N.F.S. Grundtvig, at den enkelte først forstår, hvad det vil sige at være menneske. Dette, den eksistentielle og den demokratiske dannelse, hhv. det at være til og det at høre til, blev afsættet for folkehøjskolen, som er en enestående dannelsesinstitution i både dansk og europæisk sammenhæng.

Eksistensen som en personlig opgave

Eksistentialisten Søren Kierkegaard definerede den personlige syntese ’hiin enkelte’ (Hannah Arendt kaldte det mere end hundrede år senere at være ’somebody’ i modsætning til ’nobodies’) som formålet med den livslange menneskelige dannelsesrejse.

Kierkegaard var optaget af, at det enkelte menneske skulle erkende selve eksistensen som sin personlige opgave, som ingen anden kan leve eller bære for én. Ethvert menneske er på den ene side et helt unikt kompleks af biologi, eksistens og identitet, som ingen anden er sammensat af på samme måde.

Og på den anden side, skrev Kierkegaard, er enhver en del af hele menneskeheden og af sit samfund og deler universelle grundvilkår med alle andre mennesker. Vi behøver derfor aldrig at lære at bære vores individuelle livsopgave alene, idet ethvert andet menneske også har sin eksistens som sin opgave:

“Han ved vel, at ethvert menneske udvikler sig med frihed, men han ved også, at et menneske ikke skaber sig selv af intet, at han har sig selv i sin konkretion som sin opgave; han vil atter forsones med tilværelsen, idet han vil indse, at i en vis forstand ethvert menneske er en undtagelse, og at det er lige sandt, at ethvert menneske er det almen-menneskelige og tillige en undtagelse.”

Folkestyrets medborgerlige fundament

Da vi mener, at denne medborgerlige dannelse er blevet forsømt gennem årtier, og at det kulturelle og normative fundament under folkestyret følgeligt eroderes, rejser vi ’en skole som mange før’.

Vi kalder den Rahbeks Højskole – med inspiration fra Kamma og Knud Lyne Rahbek og Bakkehuskredsen. Vores afsæt er således både den europæiske oplysningstid og romantikken, det liberale og det konservative, det rationelle og det emotionelle, friheden og ansvaret, retten og pligten, individet og fællesskabet i balance, men ikke på trods af hinanden.

Med andre ord, den klassiske borger-lighed, medborgerskabet og civilsamfundet der er forudsætning for et frit folkestyre.

Vores dybfølte ønske er at inspirere Rahbeks Højskoles elever til selvstændigt og meningsfuldt at gøre sig klart, hvilke idéer, principper og værdier, som, med Kierkegaards ord, er værd at ”leve og døe” for.

Hvad det vil sige for eleverne hver især at være til og at høre til og således hjælpe dem til en eksistentiel rodfæstning, der selv i modgang vil være bæredygtigt fundament for livsmening. Og vi ønsker at anspore eleverne til at kunne sondre mellem livets konstante tve- og flertydigheder og til at kunne udvinde opbyggelige symbioser deraf.

For højskolens elever med borgerligt sindelag kunne det blandt andet betyde, at det liberale og det konservative fungerer som hinandens vigtige korrektiver – snarere end hinandens absolutte modsætninger. Derved får den liberale frihed og individfokus ikke destruktiv slagside i normløs og egocentrisk retning, og konservative traditioner og fællesskaber undgår at blive reaktionære og kollektivistiske.

Vi byder alle velkommen i uge 30 på Rahbeks Højskoles sommerkursus ’Menneske & Borger’ samt diverse kurser og oplæg i efteråret om det liberale demokratis og medborgerskabets bærende idéer. Du kan læse mere på rahbekshojskole.dk.

Andreas Paulsen

Andreas Paulsen er cand.mag. og medgrundlægger af Rahbeks Højskole

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside