Rodløshed

En forårsaften i Netto og tabet af det menneskelige møde

4. april 2023
2 minutters læsetid

Forleden dag var jeg en tur i Netto. Ja, det kan jo ske for selv den bedste. Og her fik jeg én af den slags oplevelser, som rammer de fleste danskere, når de går i supermarkedet – så nej, det her er bestemt ikke for at pege fingre ad Netto, der hverken er værre eller bedre end så mange andre.

Jeg skulle have nogle krydderboller og agurker, og efter den vanlige vandring rundt mellem gangene i forvirret tilstand endte jeg ved kassen. Det er butikken nok glad for.

Ved kassen blev jeg mødt af en yngre ekspedient, der ekspederede os med samme blanding af livstræthed, ligegyldighed og mentalt fravær, som kun teenagere formår det. Det er der såmænd heller ikke noget nyt i.

En ny form for fravær

Men så lagde jeg mærke til noget. Ekspedienten ved kassen var ikke mentalt fraværende på den sædvanlige ”teenager, der har fået aftenvagten”-agtige måde.

Næ, han var fraværende, fordi han var midt i en samtale. Og det gik op for mig, at han var iført et slags headset, der gjorde det muligt for ham at kommunikere med de andre medarbejdere, og at denne teknologiske anordning blev anvendt til lige præcis det, den er skabt til: samtale med de andre medarbejdere.

Normalt kan man tvinge en form for bevis på liv og bevidsthed ud af dem ved at sige et par venlige ord eller tre. Det medfører nemlig øjenkontakt og ekspedientens – om end begrænsede – anerkendelse af min eksistens.

Samtalens sammenbrud

Men denne normalitet var denne aften blevet nedbrudt og erstattet af ekspedientens samtale med sine medarbejdere. Der var en længere kø, så jeg havde rig mulighed for at observere, hvordan ekspedienten på det nærmeste gjorde sig umage for ikke at opnå øjenkontakt med sine kunder.

Det usynlige bånd var brudt, og lokalsamfundets mikromøde i supermarkedet var erstattet af en kontaktløs – ja, nærmest maskinel – oplevelse.

Indrømmet, det er smart, at medarbejderne kan tale sammen på den måde, så jeg ikke skal vente unødigt på at få flaskeautomaten til at virke igen, eller når der skal åbnes en ny kasse – begge jævnlige oplevelser for alle, der går i supermarkeder.

Men noget går på én eller anden måde tabt, når ekspedienten ikke længere behøver ænse eller anerkende min eksistens.

Om lidt kommer AI

Selvom denne oplevelse ramte mig i en Netto en tilfældig onsdag forårsaften, er det næppe en oplevelse, der kan begrænses til Netto eller foråret. Eller aftener for den sags skyld. Er vi på vej i en retning, hvor vi glemmer at øve os i at møde andre mennesker? Det var i al fald ikke en muskel, som denne unge ekspedient fik trænet særlig meget den aften.

Den kunstige intelligens og robotterne rammer os alle lige om lidt, og så vil selv samtaleapparatet i Netto sikkert være overflødigt. Men det vil det menneskelige møde måske også – tabt på effektivitetens alter.

Så kære brugsuddelere, købmænd og supermarkedschefer i dette land: Husk lige at få jeres medarbejdere til at kigge og hilse på kunderne. Så vil vi også gerne blive fem minutter ekstra.

Morten Jarlbæk Pedersen

Morten Jarlbæk Pedersen er cand.scient.pol., ph.d. og far til tre. Til dagligt arbejder han med politisk-strategisk rådgivning af virksomheder.
Til aarsskriftet-critique.dk skriver han om rammerne for politisk handling i form af institutioner, økonomi og jura.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside