Wikicommons: News Øresund - Johan Wessman © News Øresund - Johan Wessman

Svaret er ikke “Du kan godt”, men forpligtelsen på et “os”

29. marts 2023
3 minutters læsetid

Med talent for branding på de sociale medier og en forståelse af, hvordan man kommunikerer med den nye generation, har Liberal Alliances Alex Vanopslagh fået kæmpe succes.

Hans parti vokser og vinder indflydelse, og personligt vinder han alle de borgerlige priser, han kommer i nærheden af. Allerede nu har han i 2023 vundet to priser. Henholdsvis mediet Kontrasts pris og deres præmie på 25.000 kr. og avisen Berlingskes Fonsmark-pris og den dertilhørende pengepræmie på 250.000 kr.

Særligt kampagnen ”Du kan godt” og hans budskaber om viljestyrke, selvstændighed og gåpåmod, og hans succes som Daddy Vanopslagh på det nu suspekte medie Tiktok, har været afgørende for at flere er begyndt at tale om ham, som det borgerlige Danmarks nye håb.

Selvom det går så godt, er spørgsmålet dog bare, om den liberalisme og de budskaber, som Alex Vanopslagh og LA står for, virkelig er det, som de unge, Danmark og det borgerlige Danmark har brug for?

Skal der virkelig ikke mere til end at sige til de unge, at ”Du kan godt”? Er mere arbejdsmoral og ansvar for egen succes virkelig svaret på alle vores og deres problemer og sorger? Er det virkelig i hyperliberalismen, at både ungdommen og vi andre skal finde styrke og håb for fremtiden?

Er Alex Vanopslagh virkelig, som Tom Jensen har skrevet skelsættende, afgørende og en åndelig Daddy?

Som ægte konservativ vil jeg altid svare nej. Ikke fordi, at jeg som sådan har noget imod Alex Vanopslagh. Han er dygtig og virker sådan set også meget sympatisk. Men fordi, at man ikke kan bekæmpe ild med ild.

Selvom Alex Vanopslagh gør mange ting taktisk korrekt, og selvom Tom Jensen mener, at Vanopslagh formår at tage det bedste fra konservatismen, når han er inspireret af Jordan B. Peterson, så bidrager den liberale leder grundlæggende ikke med noget, som vi ikke har set de sidste 70 år og derfor heller ikke noget som oprigtigt ville kunne løse den mistrivsel, som, ikke bare de unge, men danskerne generelt lider af.

Det er naturligvis korrekt, at den marxistiske venstrefløjs ide om, at alt, hvad der rammer individet, er samfundets og strukturernes skyld, ikke bidrager med ret meget konstruktivt, og at der er brug for, at danskerne lære at tage mere ansvar for dem selv og deres liv.

Men liberalismen er den ideologi, som har haft størst indflydelse på vores moderne samfund, så hvis den liberale livsmodel var løsningen, så ville det moderne menneske ikke have så ondt i livet, som det har.

Sandheden er, at det grundlæggende er den accelererende hastighed, konkurrence og individualisering, som den ekstrem liberalisering af vores samfund har medført, som har kørt den moderne dansker i sænk. Danskerne kan ikke stramme ballerne mere nu, og kan ikke tage sig mere sammen nu.

Inderst inde ved de liberale også godt dette selv. Selv stærke og ledende mænd som Jacob Ellemann og Alex Vanopslagh har været nede med stress. Når de fortsat taler om mere vækst, mere arbejde og mere styrke, er det kun fordi, at de ikke ved, hvad de ellers skulle gøre.

Men konservatismen har et svar eller en tredje vej, som er bedre end venstrefløjens og som stadig kan harmonere med det borgerlige projekt.

Det svar hedder tilbagetrækning. Tilbagetrækning til hjemmet, til familien, til de lokale fællesskaber, til roen og fordybelsen i haven eller i litteraturen.

Vi har brug for at lægge afstand til alt den larm og alt det stressende kaos, som det hurtige karriereræs og globale markedsvilkår fordrer. Alt det bliver vi syge af og triste. For det er meningsløst i forhold til alt det, som vores inderste virkelig længes efter.

Det moderne menneske er ikke lavet til at være en arbejder. Det er ikke lavet til at være en global nomade, som aldrig finder hjem. Det er ikke lavet til at have løse relationer og bo alene i en lille lejlighed. Vi er lavet til at være sociale og elskende væsner, som skaber lange og faste relationer og som bebor og beskytter små afgrænsede områder.

Ja, vi bliver fattigere på store biler og flotte titler. Men vi dør med et stort smil på læben i armene på mennesker, som elsker os.

Jonas Hoeck

Jonas M. Hoeck er cand.mag. i litteraturvidenskab, tidligere linjefagsleder på Askov Højskole og nu ph.d.-studerende ved Karlstad universitet. Han skriver for diverse medier og holder foredrag på højskoler og kulturhuse. På aarsskriftet-critique.dk skriver han fra og om forskningens, litteraturens og kulturens verden.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside