Kilde: Wikicommons

Theresa Scavenius minder os om, at vi absolut intet kan forvente os af vores politikere

10. december 2022
2 minutters læsetid

For ganske nylig kom den nyvalgte folketingspolitiker for Alternativet, Theresa Scavenius i vælten, da det kom frem, at hun havde fløjet mere end 24 gange siden 2017, primært indenrigsflyvninger.

For Scavenius er dette særligt uheldigt, taget i betragtning af, at hun i samtlige partier, hun har været i, har markeret sig som en særdeles grøn stemme.

Men Scavenius opfører sig ikke meget anderledes end sine nye 178 kollegaer. Det er ikke nyt for en folkevalgt sådan at få sin dobbeltmoral udstillet. Og det illustrerer et meget større problem. Vi har en skare af folkevalgte, der er helt ude af trit med befolkningen. Og det er ofte deres eget valg

De seneste mange år har Slotsholmens snakkehoveder gang på gang vist, at der er forskel på os, altså vælgerne og dem, altså de valgte.

Der er flere eksempler på, at politikerne undtager sig selv fra de regler, der ellers skal gælde for resten af samfundet:

Vælgerne må ikke ryge, men de valgte må gerne

Da rygeloven blev vedtaget i 2007, skulle den almindelige dansker finde en rygekabine eller gå udenfor for at tænde en cigaret, mens folketingspolitikerne fortsat måtte pulse på deres kontorer.

Da dette blev forslået ændret, opponerede Bertel Haarder (V) mod dette med følgende ord: ”Vi er voksne mennesker herinde. Vi er ikke ansatte. Derfor skal vi have en vis ydmyghed over for medlemmernes vidt forskellige ønsker”.

Haarder illustrerede her, hvordan en levebrødspolitiker hurtigt kan glemme, at vælgerne ansætter og vælgerne fyrer.

Kaninføde for thee, and not for me.

Da der blev stillet forslag om mindst 2 kødfrie dage i statslige kantiner, ville Snapstinget ikke blive ramt af dette. Folketinget er jo ingen arbejdsplads, måtte det forstås. Kaninføde for thee, and not for me.

Da regeringen fik gennemført et forslag om øremærket barsel, hvor de rigtignok mente, at de havde bedre styr på fordelingen end familierne i de små hjem, var de også undtaget fra dette, da barselsdirektivet fra EU kun vedrørte lønmodtagere.

Så medens familierne skulle finde sig i endnu en indgribende lovforslag, kan folketingsmedlemmer fortsat afholde 52 ugers barsel til fuld løn – uagtet deres bedre halvdels vilkår.

Daværende præsidiemedlem Rasmus Helveg udtalte dengang: ”Der er ingen planer om at ændre på forretningsordenen på vej gennem Præsidiet. Jeg synes heller ikke, det er en god ide”. Dette til trods for Helvegs partis egen holdning til lovforslaget.

Og en masse andet

Hertil kommer hele balladen om særlige pensionsvilkår kontra ældreplejen, visse ekspolitikeres ret til gratis at kunne køre med DSB 1 kontra billetpriserne i offentlig transport, dokumentation ved sygemeldinger kontra jobcentertortur etc. etc.

Og sådan kunne man blive ved. Lige så dødirriterende det er at høre en intersektionel non-binær bogstavsqueerfeminist bidrage til en debat med et ”ej hallå, tjek lige dine privilegier, altså”, så kunne siddende politikere lære noget af den sætning og tænke nærmere over det, næste gang de vil tvinge flere regler ned over den menige befolkning, de selv er undtaget fra. Eller bare sidder på hænderne og intet gør ved aktuelle problemstillinger.

Forvent intet – absolut intet

Efter 2 år med nedlukninger som følge af COVID-19, en russisk invasion af Ukraine med omfattende konsekvenser af flere aspekter og med en kold vinter foran os, er det nu der er behov for at de folkevalgte træder i karakter.

Uagtet en masse spindoktorisk indstuderede udtalelser om en regering over midten der samarbejder, har vi at gøre med en særlig menneskeart, der uagtet demografiske træk og partifarve har alt for god erfaring med de slotholmske saloner, og meget lidt forståelse af problemerne ude i resten af landet.

Hvem husker ikke, hvordan regeringen flottede sig med 4 øres sænkelse af elafgiften som svar på de stigende priser?

Uagtet udfaldet af forhandlingerne og hvilken regering der kommer til, skal den menige vælger forvente intet. Som i absolut intet. Og det er det sidste, der er behov for i disse tider.

Stig Høgh Rasmussen

Stig Høgh Rasmussen er jurist fra Aarhus Universitet. Han er aktiv i Konservativ Ungdom og har bl.a. skrevet for tidsskriftet Paragraf. Derudover er han altid krænket af krænkelseskulturen. På aarsskriftet-critique.dk skriver han om bl.a. retsstaten, udlændingepolitik, de postfaktuelle indspark i debatten og naturligvis krænkelseskulturen.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside