Nu kan kun Socialdemokratiet redde os fra liberalismen

6. november 2022
1 minuts læsetid

I januar var jeg til Årsskriftet Critiques årskonference. Her talte man om post-liberalismen og om, hvordan liberalismen nu skulle lægges i graven. Sådan gik det langt fra.

En af de ting, som vi må konkludere efter dette valg er, at danskerne i hvert fald ikke er færdige med liberalisme (og slet ikke den neoliberale af slagsen).

Selvom de gamle liberale partier Venstre og Radikale Venstre gik voldsomt tilbage, så er de liberale kræfter samlet set blevet styrket efter dette valg.

Liberal alliance stormede åbenlyst frem blandt særligt de unge vælgere. Moderaterne, som har en tidligere liberal statsminister som formand, og som er liberale i deres grundsyn fik også et virkelig godt valg. Det liberale parti Nye Borgerlige gik to mandater frem. Og så har vi Danmarksdemokraterne med den liberale Inger Støjberg, og hvad vi må forvente bliver en meget liberalt funderet politik.

Lægger vi alle disse partier sammen med et meget liberalt Konservativt Folkeparti, Radikale Venstre og det ene liberale mandat fra Færøerne, så er der faktisk efter valget hele 91 liberale mandater i folketinget. Altså et massivt liberalt flertal.

Disse partier har naturligvis andre stridspunkter, som skiller dem, men det danske folketing vil være meget liberalt de næste fire år, og der vil være rige betingelser for at lave de reformer, som Mette Frederiksen, De radikale eller Moderaterne skulle ønske at foreslå.

Selvom Danmark har brug for reformer, flere i arbejde, vækst und zu weiter, er ulykken ved denne liberalisering, at Danmark samtidig har brug for mere og stærkere borgerlig værdipolitik.

Vi har hørt lidt opbyggelige tanker fra de tre herrer i LA, men der skal et langt større og stærkere fokus til for at løse problemer som unges mistrivsel, dårlige skoler, manglende diversitet på universiteterne og det voksne problem med parallelsamfund og ekkokamre.

Alt dette kommer vi nok til at kunne se langt efter de næste fire år.

Dansk Folkeparti, som ellers de sidste mange årtier har bidraget med lidt værdipolitik, er med bare fem mandater skudt helt i sænk efter dette valg og vil formentlig bruge de næste fire år på genopbygning. Det konservative Folkeparti er ligeledes sendt i gulvet og intet tyder på, at Pape vil ændre kurs væk fra sit fokus på skattepolitik og liberale dagsordner.

Det eneste, man som konservativsindet kan håbe er, at Mette Fredriksen læser noget mere Asle Toje, at Kaare Dybvad deltager i flere middagsselskaber med tænkere som Jordan Peterson, og at de socialkonservative kræfter i Socialdemokratiet sikrer, at det hele ikke ender i skattepolitik, lønløfter og reformudspil.

Jonas Hoeck

Jonas M. Hoeck er cand.mag. i litteraturvidenskab, tidligere linjefagsleder på Askov Højskole og nu ph.d.-studerende ved Karlstad universitet. Han skriver for diverse medier og holder foredrag på højskoler og kulturhuse. På aarsskriftet-critique.dk skriver han fra og om forskningens, litteraturens og kulturens verden.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside