Velfærdsstaten er kommet for at blive, men hvordan gør vi den konservativ?

14. oktober 2022
2 minutters læsetid
Landsformand i Konservativ Ungdom og skribent ved Critique, Christian Holst Vigilius, fortsætter her sin serie om, hvad vi skal forlange af en borgerlig regering. Første indlæg kan læses her.

Man bliver nok nødt til at acceptere, at velfærdsstaten er kommet for at blive. Det er ganske enkelt ikke politisk farbart at være imod velfærdsstaten.

Men man kan sagtens omdanne velfærdsstaten, så den i højere grad understøtter det borgerlige projekt – og under alle omstændigheder kan velfærdsstaten i sin nuværende form ikke bestå på sigt med den demografiske udvikling, vi har i Danmark med flere og flere uden for den arbejdsdygtige alder.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi som borgerlige, samtidigt med at anerkende de goder, velfærdsstaten har tilvejebragt for vores samfund, også betoner de negative konsekvenser, velfærdsstaten har for vores samfund og gør det håndgribeligt for befolkningen.

Mange af de frustrationer, som store dele af befolkningen oplever, er mere eller mindre forårsaget af velfærdsstaten, fordi den efterhånden fuldstændigt gennemsyrer alle samfundssfærer.

Den nuværende velfærdsstat ødelægger sammenhængskraften…

For det første har velfærdsstaten medført en enorm centralisering af vores samfund. Det følger naturligt, når man placerer stort set alle uddannelsesinstitutioner og størstedelen af arbejdspladserne til de 869.000 lønmodtagere, der arbejder i den offentlige sektor, i storbyerne.

Det intensiverer urbaniseringen. Man har selvfølgelig gjort det, fordi det er lettest og mest effektivt sådan, men konsekvensen er bare, at man dræner lokalsamfundene rundt omkring i Danmark og alle de, der bor i ‘udkantsdanmark’, føler sig negligeret og overset.

Jeg tror, man bliver nødt til at have fokus på decentralisering og på at gøre det mere attraktivt at flytte ud af storbyerne – eventuelt med lokale skattefordele. Det er nødvendigt for at genoplive de små, lokale fællesskaber og styrke sammenhængskraften i Danmark.

…og  fællesskaberne

Vi bliver som borgerlige nødt til at afsløre løgnen om, at velfærdsstaten styrker fællesskabet. Det, at vi betaler halvdelen af vores indkomst i skat for blandt andet at have råd til at yde økonomisk støtte til arbejdsløse, og borgere, der ikke er i stand til at være i job, gør ikke, at alle de, der føler sig ensomme, bliver en del af noget fællesskab.

Tværtimod. Når velfærdsstaten i stigende grad har overtaget de sociale roller, som tidligere pålå familien, lokalsamfundene og kirken, betyder det netop, at vi som mennesker kommer hinanden mindre ved. På den måde understøtter velfærdsstaten individualiseringen, fordi den gør os mere økonomisk uafhængige.

Det lyder jo meget sympatisk, og det har intentionerne utvivlsomt også været, men det er alt andet lige en underminering af civilsamfundet, og dermed en overflødiggørelse af de lokale fællesskaber, som før i tiden pådrog sig ansvaret for at tage sig af dem, der havde brug for hjælp.

Vigtigt i kampen for en konservativ velfærdsstat er kampen for et uddannelsessystem, der ikke forvandler unge til rodløse kulturradikale, samt et opgør med velfærdsstatens subsidiering af venstreorienterede monopoler i debatten. Herom skal min næste klumme handle.

Christian Holst Vigilius

Christian Holst Vigilius er stud.scient.pol. og bachelor på Københavns Universitet. Han er desuden landsformand for Konservativ Ungdom. Hans politiske kompas er Gud, Konge og Fædreland.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside