KU-formand: Ryd op i universiteternes pseudo-marxistiske indoktrinering

26. oktober 2022
4 minutters læsetid
Landsformand i Konservativ Ungdom og skribent ved Critique, Christian Holst Vigilius, fortsætter her sin serie om, hvad vi skal forlange af en borgerlig regering. De første indlæg kan læses her og her

I dag er uddannelsessystemet fuldstændigt blevet venstrefløjens domæne, og det er en stor udfordring for det borgerlige projekt. Det er i skolen, unge mennesker formes og dannes, og derfor kan det ikke nytte noget, at vi overlader dette til venstrefløjen.

Først og fremmest skal vi hæve ambitionsniveauet ved at gøre læreruddannelsen langt mere krævende og udfordrende. Læreruddannelsen, som den er i dag, er useriøs.

Det kan jeg med sikkerhed sige, fordi jeg kender mange, der har gået på den, og det er altså lidt af en badeferie. Jeg synes ikke, vi kan være bekendt at have så lave ambitioner på vores folkeskoles vegne, at vi ikke tør stille lidt højere krav til de lærere, som skal uddanne de næste generationer.

Derudover er uddannelsessektoren nok det område, hvor det er allervigtigst, at vi for alvor får lagt berøringsangsten på hylden. Det gælder både folkeskolen, gymnasierne og universiteterne.

Mere dannelse

Dannelse skal fylde langt mere i folkeskolen og på gymnasierne. Vores børn og unge skal proppes med dansk, kristen kultur, ekskursioner til folkekirker og historiske seværdigheder, obligatorisk morgensang og alt det, vi kan finde på, som er med til at skabe bevidstheden om, at man som dansker fødes ind i et folkefællesskab, der er bundet sammen af en fælles historie og kultur.

Det tager børn og unge ikke skade af – tværtimod, så gør det dem til mere oplyste og hele mennesker. Og så skal vi fuldstændigt afvise enhver form for fritagelse fra danske og kristne aktiviteter på grund af kulturelle særhensyn. Det dur simpelthen ikke.

Rens universiteter for identitetspolitik

På universiteterne forestår et mere gennemgribende oprydningsarbejde. Vi bruger simpelthen utåleligt mange penge på ligegyldige uddannelser, som er dybt uvidenskabelige, nytteløse og politiserende. Jeg tænker selvfølgelig særligt på de humanistiske og samfundsvidenskabelige studier her – studier, som i høj grad uddanner den kulturelle elite, der har enorm indflydelse på den offentlige opinion og samfundsudviklingen.

Universitetet skal renses for politisk aktivisme og identitetspolitik, og vi bliver nødt til at nedlægge de studier, som absolut intet gør for unge udover at indoktrinere dem i pseudomarxistiske konspirationsteorier.

Udfordringen er, hvordan man rent praktisk går til værks, men man kunne starte med at stille krav om, at forskningen skal leve op til helt basale videnskabelige kriterier, og så kunne man også sagtens sænke SU’en på de uddannelser, som resulterer i en håbløs lav beskæftigelsesfrekvens hos dimittenderne – eller simpelthen nedlægge uddannelsen (med enkelte undtagelser selvfølgelig).

Hvis det borgerlige projekt skal have en fremtid, nytter det ikke noget, at vi har et uddannelsessystem, som gør hele vores unge generation kulturradikale og venstreorienterede.

Neutralisering af venstreorienterede monopoler

Dette punkt er nok mere af taktisk karakter, end det er politisk, men ikke desto mindre er det vigtigt for borgerlighedens fremtid. Foruden uddannelsessystemet så findes der et par politiske områder, hvor venstrefløjen har fuldstændig monopol.

Det er for det første en kæmpe ulempe for de borgerlige partier rent stemmemaksimeringsmæssigt, men det betyder også, at det er venstrefløjen, der har eneret til at definere løsningerne på helt legitime politiske udfordringer – og disse ‘løsninger’ er ofte dybt skadelige for vores samfund.

Et af disse områder er klima. Det ligger nok til den borgerlige natur at være påpasselig og skeptisk overfor nye, store forandringer af samfundet, men det er helt tåbeligt, at de borgerlige har været så langsomme og bagstræberiske, når det kommer til den grønne omstilling.

En bæredygtig omstilling af vores samfund er nødvendigt, og det vil komme før eller siden – at kæmpe imod dette er som at kæmpe imod tyngdekraften. Klimaudfordringerne har været videnskabeligt dokumenteret i lang tid, så det er virkelig ærgerligt, at man fra borgerlig side har nægtet at se realiteterne i øjnene så længe.

For nu sidder venstrefløjen på den dagsorden, og deres ‘løsninger’ er socialistiske, moraliserende og ineffektive.

Man bør i blå blok gå sammen om et ‘borgerligt kompromis’ på klimaområdet og spille ud med en samlet grøn vision, som indeholder ambitiøse, erhvervsvenlige klimaløsninger, som sikrer økonomisk fremgang og gør det attraktivt at bidrage til den grønne omstilling. Det burde faktisk ikke være så svært. Og så er det tilmed det rigtige at gøre for vores samfund.

Anti-woke er den vigtigste borgerlige dagsorden

Et andet område er hele LGBTQ+-dagsordenen. Det er desværre lykkedes venstrefløjen at gøre en lille gruppe af mennesker, som har det svært, til trædesten for deres identitetspolitiske kamp mod det borgerlige samfund.

I dette narrativ er de borgerlige nogle onde, kyniske mennesker, der ikke vil hjælpe stakler, der har det svært, og som ønsker at opretholde det undertrykkende samfund, som er skyld i disse staklers nød.

Men det behøver ikke være sådan. Vi kan som borgerlige sagtens anerkende denne minoritets problemer og komme med politiske løsninger, der hjælper dem, samtidigt med at vi fuldstændigt afviser hele den identitetspolitiske, woke dagsorden. Hvad ligger til hinder for, at vi eksempelvis hæver strafferammen for hate-crime, når vi alligevel går ind for en strammere retspolitik? Det er bare ét eksempel.

Hvis ikke vi kommer med nogle politiske bud på, hvordan vi hjælper de her mennesker, som har nogle helt legitime udfordringer, så kan venstrefløjen blive ved med at bruge dem som undskyldning for deres vanvittige, normopløsende og samfundsundergravende propaganda, så det eksempelvis ender med at Normstormerne får offentlig støtte for at undervise vores børn i identitetspolitiske konspirationsteorier.

Personligt ser jeg anti-wokekampen som den vigtigste borgerlig værdikamp, og en vigtig del af denne kamp, er at gøre venstrefløjens ‘løsninger’ overflødige.

Christian Holst Vigilius

Christian Holst Vigilius er stud.scient.pol. og bachelor på Københavns Universitet. Han er desuden landsformand for Konservativ Ungdom. Hans politiske kompas er Gud, Konge og Fædreland.

Tegn abonnement på Årsskriftet Critique for kun 199,-

CRITIQUE 2023 - Forside

Få Årsskriftet Critique

Tegn abonnement i dag for 199 kr

CRITIQUE 2023 - Forside